Nummer 3

Ja, det er ganske vist - vi er hoppet en plads nærmere lillebror eller lillesøster... Desvære skyldes det ikke barn-i-forslag, men en sørgelig situation for den øverste familie, der gør, at de må forlade listen. Den slags vil man jo egentlig helst være foruden og jeg havde hellere beholdt en 4. plads end at rykke pga andres ulykke. 

Men situationen er altså, at vi nu står placeret på plads nummer 3 på listen.

Arhhh...

Synes et stort lettelsens suk snart er på sin plads. Aksel har nu været børnehave barn i 7 uger og vi må sige, det går rigtig godt. Børnehaven har taget ham ind med stor samarbejdsvilje og børnene i børnehaven synes også at have taget Aksel til sig, som deres lille yndling. De store piger synes han er dejlig at kysse på og de store drenge synes han er sjov at lege med, fordi han gider løbe efter dem og aldrig forlanger de skal løbe efter ham.

Sproget udvikler sig, nye ord kommer til og navnene på pædagogerne er på plads og de bliver sagt herhjemme med stor glæde. Han kan godt lide at komme afsted, vil gerne vise rundt, når vi henter og virker i det hele taget som om han har taget sit nye sted til sig med stor glæde. Hold nu op det varmer og gør en så glad, så glad.

Og at han så også bare virker glad, sådan på den der sprudlende overskudsmåde er bare så dejligt. Tør jo næsten ikke tro det er sandt. Men uanset, så er det ihvertfald længe siden vi alle har haft det så godt, som vi har det lige nu og det er det fordi der bare har været meget at bekymre sig om, mange spekulationer og mange stunder, hvor frygten for hvordan det ville ende har haft overtaget. Dejligt at kunne sige, at det nu er den anden ende af skalaen vi bruger :o)

Og her er han, på vej på svampetur med mor og far (og for lige at gøre det mindre overskudsagtigt, nej vi fik ingen spiselige svampe med hjem og Aksel mistede lynhurtigt tålmodigheden ;o)

Ordet neger

Det er faktisk sjældent, ja for at sige aldrig, at jeg begiver mig ud store holdingsudgydelser eller anden politisk her på bloggen. Men jeg har fået lyst til at dele nogen tanker af den karakter.

Som mor til et barn med afrikanske rødder støder jeg indimellem på spørgsmålet til ordet "neger" - hvad siger man og hvorfor? For få år tilbage ville jeg havde holdt fast i, at ordet kan bruges, fordi vi bør kunne flytte os fra ordets historiske  belastede betydning og over i en sammehæng, hvor det bare betyder sort. Så stødte jeg ind i diskussionen igen og igen og til sidst har jeg også måtte bøje mig. Synes faktisk det er lidt pinligt, at det tog mig ret lang tid at fatte, at der er mennesker i denne verden, der stadig tillægger ordet dets nedsættende betydning, og dermed bruger det nedsættende, og derfor også mennesker, der stadig oplever sig talt ned til med ordet. Og når de mennesker, der rent faktisk omtales med ordet, ikke bryder sig om det, så har jeg bare at holde mund. Så er det bare ikke iorden at bruge det, og så må vores danske stædighed og behov for at gøre oprør mod det politiske korrekte altså stoppe. 

Hvad siger man så istedet?- har folk ofte behov for at vide. Jamen, skal vi sige noget? Hvad er det egentlig der gør, at vi har så stort et behov for at kunne beskrive en hudfarve, er der ikke noget andet, der kunne have klaret opgaven? Og når vi skal beskrive mennesker, med mørk hudfarve som befolkningsgruppe, kunne det jo være afrikanere, zimbabwianere eller lignende kan klare opgaven.

Det mest interessante er jo, at vi i det hele taget stadig tillægger hudfarve betydning. Det gør vi og det er tankevækkende, for hvorfor er det egentlig sådan? Burde vi ikke for længst have flyttet os videre? Jeg tror det tager mange generationer endnu at flytte sig fra den herskende opfattelse af "hvidt herredømme" i vores bagvedliggende kulturforståelse - for den har vi. Bare se modebilledet. For et par sæsoner siden var farven "nude" på mode - en farve, der på min krop kunne opfattes som "nøgen", men da aldrig kunne beskrives sådan på en brun kvindes krop. Hvor arrogant er det lige? 

Så ja, jeg melder mig under fanerne for politisk korrekthed i sproget rent faktisk betyder noget. Det kan faktisk godt betale sig, at tænke lidt udover ens egen næsetip og lytte til hvad de mennesker det drejer sig om siger, og det må da være dem der har det afgørende ord i sådan en diskussion. For hvis jeg holder fast, ja så holder jeg jo også bare fast i en kulturforståelse af, at jeg ved bedst, som hvid. Bvadrr.. siger jeg bare, det har jeg virkelig ikke lyst til at signalere.

Hvis du gider læse mere, så nap lige denne efterhånden gamle artikel fra Information - den siger det også ganske fint: Retten til at sige neger