Glædelig jul, derude

<div>Herfra bloggen skal der lyde et ønske om en rigtig glædelig jul til jer, der finder&#0160;vej her forbi indimellem - og ofte.</div>
<div>&#0160;</div>
<div>Julen er en lidt særlig tid i en ventetid som denne. Det er snart svært at huske hvordan det er at holde jul uden at længes efter at se magien i de smås øjne. Det bliver bare noget andet, når der engang vil være små at overraske, små at glæde og små at holde lidt flere hemmeligheder for.</div>
<div>&#0160;</div>
<div>Men julen har også bragt noget helt særligt med sig i år. Som nævnt før, blev en familie forenet i Kina den 8. december - og i søndags kunne vi så nyde synet af det lille vidunder i Billund Lufthavn. Zhenyu kom hjem med mor og far - og sikke et dejligt syn. Han var træt men satte sig trygt og roligt på gulvet - og legede med nogle af de sager hans velkomstkomite havde bragt med sig i gave til ham. Så kunne vi andre ellers se til i behørig afstand med tårer i øjnene og kameraet klar. Det bliver bare ikke ikke ret meget større. For mig var det en lidt særlig hård dag. De sidste par dage har været hårde - tårerne har hele tiden presset sig på, og jeg har måtte lukke min dør på arbejdet mange gange. I går kunne jeg give det hele frit løb for alvor, og jeg fik virkelig tudet igennem. Måske fik sorgen over egen situation bare plads på en anden måde end den har fået tidligere - og det var rigtig godt.</div>
<div>&#0160;</div>
<div><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20105368bbfbf970b-pi" style="FLOAT: left"><img alt="IMG_1963" border="0" class="at-xid-6a00d83452eb9469e20105368bbfbf970b image-full " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20105368bbfbf970b-800wi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" title="IMG_1963" /></a>&#0160; <a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20105368bc11e970b-pi" style="FLOAT: left"><img alt="IMG_1973" border="0" class="at-xid-6a00d83452eb9469e20105368bc11e970b image-full " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20105368bc11e970b-800wi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" title="IMG_1973" /></a>&#0160; </div>
<div>&#0160;</div>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20105368bc2fd970b-pi" style="FLOAT: left"><img alt="IMG_1985" border="0" class="at-xid-6a00d83452eb9469e20105368bc2fd970b image-full " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20105368bc2fd970b-800wi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" title="IMG_1985" /></a>&#0160; <a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2010536930b04970c-pi" style="FLOAT: left"><img alt="IMG_1980" border="0" class="at-xid-6a00d83452eb9469e2010536930b04970c image-full " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2010536930b04970c-800wi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" title="IMG_1980" /></a> </p>

Cut-off 23. februar

<p>De første meldinger er kommet, og det ser ud til at CCAA i denne omgang har matchet til 6 dages ansøgninger, og dermed er nået til den 23. februar. Det snegler sig stadig afsted. 6 dage lyder selvfølgelig af mere, end sidste måneds 2 dage - det er stadig bare langt under det niveau, der virkelig kan give forhåbninger om ændringer i tempoet. Jeg havde håbet på, at de i det mindste kunne gøre februar færdig her i 2008. Det kan de måske også - hvis vi tæller næste matching som en 2008-matching, trods det, at vi først kommer til at høre om den i starten af 2009.</p>

<p>Op SN siden er der ikke noget nyt. Vi har ikke kontaktet DA de sidste uger - ved jo hvad vi får at vide, og det er sejt at forholde sig til den manglende lyst til handling man hele tiden fornemmer under alle forklaringerne. Vi er ganske enkelt totalt låst. </p>

<p>Et alternativ kunne have været, at trække vores ansøgning hos DA - starte forfra med papirerne, og melde os ind hos AC. Desværre vil det samtidig betyde, at vi skal leve op til de krav CCAA indførte i maj 2007. Det kan vi ikke, da vi skal have været gift i 5 år (De kræver 5 års ægteskab, når man har været gift før). Så vi bliver nødt til at blive hvor vi er. </p>

<p>Egentlig er det denne magtesløshed og manglende mulighed for handling, der er det absolut værste lige nu. Kunne vi da bare gøre noget selv, for at optimere situationen. Alt er gjort - vi har vores udvidede godkendelse - men mangler commitment og vilje fra DA.</p>

<p>Så sorgen, tristheden og følelsen af, at det bare er bunduretfærdigt er ikke langt væk - den lurer lige under overfladen. Tiden vi går i møde nu, er også altid lidt af en prøvelse. Jeg tror det er 8. jul jeg går i møde med håbet om at det er den sidste uden muligheden for at se små fødder rundt om træet. Sidste år vidste vi godt, at det ikke blev den sidste - det var også hårdt, at vide, at vi ikke engang havde den mindste chance for at 2008 ville bringe os et barn. I år kan vi da i det mindste håbe på , at 2009 bringer det glade budskab. Men 8 års skuffelser kan vist godt mærkes, og jeg tager mig selv i at tænke, at det slet ikke bliver til noget nogensinde. At det her bare er en lang erkendelse af, at vi aldrig skal være forældre. Det lyder barsk, men jeg ved jo heldigvis fra andre hårdt prøvede ventende, at det langt fra er unormalt. Det stadie vi er på nu, hvor vi snart har været i gang med adoptionsprocessen i sig selv<br />
i 4 år - og tæller vi barnløshedsbehandlinger har vi ønsket os børn i 7 år - ja så er psyken ved at være tømt for energi til at håbe. Forsvarsmekanismerne er seje, og psyken beskytter sig selv - den bedste beskyttelse er simpelt hen at holde op med at håbe og tro på det, for så kan jeg da ikke blive skuffet. Jo - det kan jeg - for selvfølgelig ligger håbet der stadig - langt inde - men murene er blevet høje og tykke, så de er svære at komme forbi. </p>

<p>Håber bare, at den dag det så endelig sker, så er de trods alt til at få brudt ned, for jeg vil så gerne have lov til at glæde mig ægte og inderligt over at være blevet mor. Så kan jeg godt leve med det hele nu - bare jeg får lov at mærke den glæde og forventning, som jeg ikke tør give los for lige nu!</p>

Tudetur big time

<p>Idag er Zhenyu-dag - idag får Christina og Jakob deres xiao bao bao - deres søn, som skal være en Nikolaj. De har fået ham i armene i Kina idag kl. 8.30 dansk tid, og har været søde til at sætte billeder på deres blog - og skrive. Og sjældent har jeg tudet så meget. Det er så stort at være vidne til - især fordi jeg har fulgt Christina så tæt. </p>

<p>De andre gange jeg har fulgt familier blive til har det også være stort - meget stort. Denne gang er det af en eller anden grund bare større. Måske er det fordi jeg nu er den absolut sidste af de tøser, jeg har fået fornøjelsen af at kende i adoptionssammenhæng, der endnu ikke er blevet mor - og derfor ved jeg, at næste gang er det min tur. Eller også er det bare fordi Christina har været eminent god til at lade os følge med i alle de følelser der har været omkring det at få Zhenyu i forslag, forberedelserne, følelserne, op- og nedture - det hele. Jeg føler jeg har været med i hvert et lille skridt de sidste intense måneder, og nu kan vi endelig se resultatet. Billederne af Zhenyu der putter sig ind til sin mor - og far. En dreng, der er kommet i havn, og har fået sin familie. En dreng der har et glimt i øjnene, men som lige ser det hele an. Sikke en skøn start de har fået med hinanden - stille og roligt - og meget meget<br />
rørende. Så rørende, at jeg heller ikke kan holde tårerne tilbage imens jeg skriver dette.</p>

<p>Tillykke til jer - Christina og Jakob - det er godt nok stort at sende tankerne til Kina idag.</p>

Lidt info fra AC

<p>Selvom vi ikke er tilknyttet AC, så kan man jo godt læse deres hjemmeside. De har igår lagt en lidt længere vurdering af situationen omkring adoption fra Kina på siden: http://www.a-c.dk/front.asp  </p>

<p>Det er god og informativ læsning. De redegør for hvor mange børn de har modtaget, ventetid fra BIF til udrejse, SN formidlingen og forventningerne til fremtiden.</p>

<p>De skriver forsigtigt, at der forventes en ændring af formidlingshastigheden i 2009 - hvad det så indebærer kan jo være meget svært at sige, og AC siger så heller ikke noget. Men hidtil har gennemsnittet pr måned i 2007 været 6,5 dag pr matching - i 2008 foreløbig 6 dage pr matching. </p>

<p>Hvis vi nu siger, at CCAA kommer op på 7 dage i gennemsnit pr matching i 2009 - og samtidig holder gennemsnittet for 2008 i de sidste 2 matchinger - så når de til 1. marts 2006 her i 2008. Så er der 130 dage til vores LID - 130 delt med 7 giver 18,57 altså cirka 19 måneder til det bliver vores tur. Bliver vi optimistiske, og håber på 8 dage pr. matching i 2009, så har vi 16 måneders ventetid tilbage, når vi når ind i 2009. Skal vi have barn i forslag i 2009, så skal de minimum matche til 12 dage fra nu af hver måned. </p>

<p>Egentlig er det jo nogle tal der ser overskuelige ud - man bliver glad for lidt i denne adoptionsverden ;o) Jeg tror ikke på, at vi bliver forældre via den ordinære liste i 2009. Håbet på at 2009 bliver vores år kommer fra SN-listen.</p>

Rygter og lidt om DA - igen...

<p>Der er nogle meget tidlige rygter på børsen. De er meget forsigtige, og ikke noget i nærheden af at være forudsigelser, der kan være ret meget i, men gode er de at lune sig ved, når det ser godt ud. De første rygter siger, at denne måneds matching kan gå hen og tælle 6 og måske helt op til 10 dage. Det lyder jo nærmest forrykt efter sidste matching på 2 dage. Selvom det kan blive lavet om rigtig mange gange, og selvom der er lang tid til næste matchings cut-off offentliggøres - så er det da et rart rygte at lune sig ved. </p>

<p>Hvis det skulle gå hen og blive virkelighed, så har CCAA nået at matche til lidt over 2 måneder i hele 2008 - ganske vanvittigt. Der er stadig lidt over 4 måneder imellem os og det nuværende cut-off, og når de kun 2 måneder hvert år, ja så er der stadig lang lang vej igen.</p>

<p>Jeg ringede iøvrigt til DA igår, for at høre om der havde været nyt i on-line systemet. Fik den sædvanlige sang - det var lang tid siden sidst. Sjovt nok var der rygter om nye papirer i systemet i fredags, og ifølge AC ser de nye papirer cirka hver 14. dag. Er der noget at sige til, at jeg ikke stoler en dyt på de informationer vi får fra DA? En eller anden dag - når jeg har tilpas med overskud, så ringer jeg og spørger dem hvorfor informationerne er så forskellige. Udfordringen er, at hvis de spørger hvor vi ved det fra, vil de jo påstå at vores kilder ikke er pålidelige - så professionelle er de nemlig - hellere skyde på andre, end indrømme at de ikke er godt nok orienteret selv ;o) At vi adoptanter holder os orienteret gennem netværk som adoptionzone er nemlig en stor torn i øjet på DA - det kræver jo også en hel masse af dem, når de ikke længere er de eneste ophavsmænd til informationerne. Sådan var det før nettet - men<br />
nu har vi alle adgang til informationerne og kan dele den med hinanden - og det besværliggør jo arbejdet - mener de. Det bliver skønt den dag de begynder at se det som en fordel, at vi adoptanter er velinformeret, og istedet bruge det konstruktivt.</p>

Cit-off 17. februar

<p>PIIIINLIGT - jeg har glemt at få lavet den sædvanlige post om månedens cut-off. Egentlig er det mest for min egen skyld - på den måde har jeg nemlig et sted, hvor jeg kan følge cut-off'sene skridt for skridt. Men den endte på den  17. februar - værst tænkelige, og kun 2 dags match. Det er efterhånden meget svært at tage formidlingen alvorligt, men ingen kan jo sige, at den er gået i stå. </p>

<p>På andre fronter er der ikke nyt. Så vidt jeg kan lytte mig til via jungletrommerne, så er der forventning om nyt i on-line systemet snart. Om DA så opdager det, er jo en anden sag. Sidst vi talte med dem sagde de, at de tjekkede systemet dagligt, så det burde jo ikke komme bag på dem, når der snart kommer en ny omgang børn i systemet. Bare vi kunne stole på, at de også holder godt øje, for så skal der nok komme barn til os indenfor overskuelig tid. Børnene indenfor vores godkendelse ses ofte i systemet (ifølge det andet bureau, AC), så hvis de virkelig holder øje, så burde alt kunne ske. Men det er vist ikke svært at fornemme, at min tillid ikke er der, så jeg tør ikke tro på noget.</p>

<p>Til sidst, ja så er der snart kina-fix i vente. Der er en familie der snart skal forenes med deres lille xiao bao bao (betyder "lille skat" på kinesisk - skønt ord). De får ham i armene den 8. december, og der er vel ingen, der er i tvivl om, at jeg kommer til at sidde klistret ved skærmen for opdateringer fra Riget i Midten. Altså det bliver stort.</p>

Cut-off ?

<p>Der er blevet matchet børn nu, men ingen kan endnu helt sige, hvad den endelige cut-off er for denne måned. Det må siges at have været endnu en lidt underlig måned på Kina-listen. Tvivlen drejer sig om hvor vidt de er nået til den 17/2 - 19/2 eller 20/2. Uanset hvad, så må det siges at være endnu en lille omgang. Dog er der det glædelige i denne omgang, at der er kommet 18 børn til danske familier - på AC&#39;s liste. Det ser jo ud af noget, dog er det stadig småt set i Kina-sammenhænge. Men ikke desto mindre, kan 18 familier glæde sig over at være blevet forældre. DA&#39;s næste gruppe har LID den 27/2 - og kan altså ikke være sikre på at være med før engang først i det nye år. Det er ihvertfald tvivlsomt, at de når helt til den 27/2 i årets sidste matching her til december.</p>
<p>Nu nærmer 2009 sig til gengæld, og jeg synes jeg kan mærke, at jeg ikke går ind i det nye år med helt så håbløs en følelse, som jeg husker fra starten af 2008. Der slog det mig ud, at vi vidste, at 2008 helt sikkert bare ville blive endnu et venteår. Jeg håber og beder til, at 2009 er vores år. Indtil videre har jeg ihvertfald tænkt mig at vove pelsen, og føle mig optimistisk.</p>

Rygte i omløb

<p>Det første mere håndfaste rygte er kommet - og siger 20. februar - 5 dage. Det er i niveau med tidligere måneder, måske i den lave ende. Ihvertfald er det slet ikke i nærheden af nogen form for speed-up. Hvis der overhovedet bliver tale om en sådan, så tror jeg først vi vil se tegnene i 2009 - og det er virkelig et spinkelt håb, der knytter sig til det. <br />
  Nej, vi ved såmænd godt, at det er på SN listen vi bliver forældre - men det her er jo blevet et månedligt tidsfordriv, så der går lidt tid før jeg fralægger mig vanen med at følge gangen på den ordinære liste.</p>

Ny snak med DA

<p>Vi har sørme rodet os ud i det igen, og har været i kontakt med DA, for atter engang at høre til on-line systemet. Jungletrommerne havde meldt, at der var kommet nye filer i systemet, og det er jo netop der bureauerne skal være vakse ved tastaturet. DA havde nu ikke set nye papirer de sidste 3 uger, men det er så hvad det er.   Det vigtigste var nok, at de nu er begyndt at tjekke dagligt. Det er jo fantastiske nyheder i forhold til den smørre jeg fik sidst. De har erkendt, at de skal igang, og er altså gået igang med systematisk at tjekke systemet. Så langt så godt.   Desuden er de også klar over, at de skylder en klar melding til os på SN-listen. De er igang med at lave et brev, som vi vil modtage om 2-3 uger.   I det hele taget lyder det jo som om de er en smule længere fremme end sidst. Og så var det nok heller ikke nogen dårlig ide, at lade Michael ringe. Han lader sig sgu ikke sådan smooth-talke ;o) <br />
  På den almindelige liste burde der snurre rygter rundt nu. Det gør der ikke - vi holder vejret - og håber der kommer en ordentlig røvfuld unger. De skal helt op og matche 12 dage for at vi rykker på listen. Nok ikke realistisk.</p>

Vi er nu i gruppe nr. 10

<p>Ja, vi er rykket på ventelisten. Jeg kan roligt afsløre, at jeg slet ikke har styr på hvorfor, for jeg mener ikke der var børn til DA&#39;s familier i forbindelse med sidste matching. Måske husker jeg forkert, og det kan næsten ikke være andet, for hvorfor skulle vi ellers rykke en gruppe op? Ihvertfald er vi gået fra gruppe 11 til 10. Det betyder ikke det store - vi regner jo ikke med, at det bliver den liste vi får barn fra alligevel. </p>
<p>I 2008 startede vi i gruppe 13, og går alt vel slutter vi i gruppe 9. Ingen overraskelse, for det har jo været en langsom liste længe. </p>

Vi er godkendt

<p>Hurraaaaa!! Udvidelsen af vores godkendelse er nu en realitet, og vi har samrådets ord for, at vi kan matches til et barn med et særligt behov. HURRRAAAA!!!   Sådan burde det lyde og vi burde hoppe rundt af jubel, for nu burde vi kunne se frem til stor spænding over hvornår telefonen ringer, vi burde have masser af sommerfugle i maven og vi burde have lyst til at gøre de første spæde småindkøb af lidt børnetøj. Det her burde være mindst lige så stor en dag, som da vi blev godkendt første gang. Sådan føles det bare ikke - lysten til at juble er meget meget langt væk. Og hvorfor er den så det? Fordi der først og fremmest melder sig en harme over, at DA - vores såkaldte samarbejdspartner i den her sag, er lykkes med at få taget al glæde ud af den her beslutning. Deres modvilje tager bare totalt glæden ud af en beslutning og en afgørelse, som burde være fyldt med glæde og lettelse.   Skal jeg være helt ærlig, så melder der sig en kæmpe modløshed, en følelse af, at vi er endt i en blindgyde. Vi har helt klart ikke tænkt os at lade DA slippe godt fra de meldinger vi har fået indtil nu, men det føles bare enormt svært, at det skal være så meget op af bakke. Hvorfor helvede er det lige, at der ikke engang imellem er bare et eller andet i den her proces der lykkes? Hvorfor hvorfor hvorfor? Når katastrofetankerne virkelig får lov at køre, så tænker jeg jo, at nogen forsøger at fortælle os, at det er en dum ide at blive forældre. Vi kan ikke klare det, så fat det dog, og opgiv! Hvorfor er vi så fatsvage?   Så det der egentlig burde være et jubelindlæg er modløst og håbløst. TAK til DA siger jeg bare - tak for evnen til at gøre det her så besværligt som overhovedet muligt. Tak for, at I så snart I fik chancen for at have positiv indflydelse på tingene vælger at spille småfornærmede over, at CCAA tager nye veje og midler i brug for at finde forældre til de børn, der slås med særlige behov. TAK siger jeg bare.. hvæsende og bitter.   PS. Og når jeg så er kommet mig over min selvmedlidenhed, så skal vi nok gå videre. DA skal ikke have lov at fastholde sig selv i deres selvretfærdighed.</p>

ARGGGHHHH....

<p>Jeg må af med noget energi - og den er ikke positiv.   Jeg har talt med DA idag - og det er fandme en stejl stejl bakke vi har bevæget os ud på. Det bliver efterhånden mere og mere tydeligt, at DA helst vil være fri for at bruge det kinesiske on-line system, hvis de kunne blive det. Der er rigtig mange ting galt med det. Først og fremmest er det dybt uetisk at formidle børnene på den måde. Selvfølgelig skal hver eneste barn i denne verden være noget ganske særligt - børn er ikke en vare, og må aldrig blive det. Jeg kan sagtens forstå, at det kan føles grænseoverskridende, at gå ind i et system, og se en masse beskrivelser på nogle børn - hvorefter man så skal sidde og vurdere, om der er kan skaffes forældre til dem - ovenikøbet med en tidshorisont på 48 timer! Det er da råt. Og jeg ville hade det, for jeg ville jo ende med at ville være mor for dem allesammen. MEN det er jo derfor vi har et bureau. Det er jo der de skal kunne være professionelle og saglige. Glemme de små uskyldige<br />
øjne, der ligger bag hver beskrivelse - gå hardcore til fact'sene - og holde dem op mod de tilkendegivelser de har fra os ansøgere. Det må de ganske enkelt kunne håndtere på vores vegne - for hvad har vi dem ellers til?   Jo, vi har dem til at sikre, at det her går etisk korrekt til. Og det skal de så bruge en masse tid på at få ro i mave og hjerte over. Det kan godt være jeg lyder dybt uetisk og unuanceret - det er jeg også lige nu, for jeg kan sgu ikke ved min gode gud forstå, at det kommer bag på dem, at deres opgave er at vurdere børnenes tilstand i forhold til de mulige ansøgere, der er tilmeldt hos dem. Det kan jeg bare ikke. Jo, for jeg må jo forstå, at hvert barn de læser om efterlader sig spor hos dem. Ja - men de kan jo ikke skaffe alle børnene forældre - men de kan glæde sig over, at de kan skaffe forældre til nogen af dem. <br />
  Dernæst er de ikke interesseret i at arbejde under pres på den måde. Det er ikke rimeligt, at der kun er 48 timer til at afgøre om barnet kan formidles. Nej, det er kort - men det er nu engang de konditioner de arbejder under, og så er det da mere konstruktivt at finde en brugbar arbejdsform til det, end hyle over, at det er uetisk. <br />
  Så enten kan vi sidde her og vente på at de kommer sig over deres forargelse over hvordan systemet virker. Det kan tage sin tid tror jeg - eller vi kan finde en måde at bearbejde dem til at forstå, at nu har de tænkt og mærket efter længe nok - nu skal der handles. Måske skulle jeg bare være fræk, og ringe om en uges tid og spørge om de er ved at være kommet over forargelsen.   Er der noget at sige til, at jeg indimellem godt kan få fornemmelsen af, at det bare ikke skal lykkes???</p>

Cut-off 15. februar

<p>Det ser ihvertfald sådan ud lige nu. Den 17. februar er afvist, men det kan stadig nå at blive den 16. februar. Jeg tror nu vi har fået den reelle cut-off - altså 6 dage. Ikke meget, og ikke meget der tyder på, at der er nogle betydelige ændringer på vej. Det snøvler sig stadig afsted.</p>
<p>Så vi sætter vores lid til at vores udvidede godkendelse vil betyde nye toner i forhold til vores chancer for at blive forældre indenfor en overskuelig tidshorisont. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal tro på - og det kommer også til at være ret afgørende hvordan DA forholder sig til vores kommende krav (ja det bliver det) til at de tager on-line systemet i brug for alvor. Nu skal vi vel at mærke først have godkendelsen i hus - vi mangler at se rapporten fra vores sagsbehandler, så noget tyder på, at det først bliver på samrådet i næste uge, at vi bliver godkendt.</p>

Hvad sker der?

<p>Rygtetiden er igang, og der har været rygter om, at denne omgang blev meget lille pga mælkeskandalen. Det lader til, at det ikke har noget på sig, og de nye rygter siger omkring 6-7 dages matching. Det tror jeg er i den OK ende.</p>
<p>Mælkeskandalen fylder til gengæld en del. Især når man sidder som ventende forældre, og ved at ens barn befinder sig i et af de berørte områder. Også forældre, der har deres børn hos sig er bekymrede, for dette har foregået i lang tid. Det er heldigvis noget der tages alvorligt, og CCAA er igang med at undersøge hvilke børnehjem, der har brugt de berørte mærker. Jeg har læst, at den kinesiske regering desuden har bedt børnehjemmene om at få børnene på berørte børnehjem undersøgt, og de betaler regningen. Vi kan selvfølgelig heller ikke undgå at tænke tanken, om vores barn sidder i Kina og får dårlig mælk. Børnene i Kina lever ofte af mælk i langt længere tid end vi er vant til. Børn i 2 års alderen har ofte ikke fået fast føde før de kommer til DK, så det er alvorligt og bekymrende. Som sagt, især for de familier, der venter på at hente børn. Håber indsatsen for svar og afklaring snart kaster beroligende information af sig.</p>
<p>I denne uge var vi til samtale hos sagsbehandleren vedrørende vores udvidelse af godkendelsen. Hun så intet, der skulle være til hinder for, at vi får godkendelsen udvidet. Forhåbentlig er vores sag på samråd på onsdag i næste uge - ellers ugen efter. Og så går vi til DA og presser på for svar på hvordan og hvornår de tager on-line systemet i brug for alvor.</p>

Mhhh Italien

<p>Så er vi vel hjemme igen, efter dejlige dage i Italien. Gensynet med Attulaio var fantastisk - stedet har ikke mistet sin charme og værterne Rosanne og Paulo er stadig dejlige varme mennesker at leje sig ind hos. </p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2010534b967e3970c-pi" style="FLOAT: left"><img alt="IMG_1937" border="0" class="at-xid-6a00d83452eb9469e2010534b967e3970c image-full " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2010534b967e3970c-800wi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" title="IMG_1937" /></a>Dagene er gået med afslapning, besøg i Firenze og masser af god mad og vin. Rosanne leverer altid frisk grønt fra sin have, og så er det jo en ren fornøjelse at lave mad. Og når man så også har været forbi et par delikatesser, ja så&#160;går aftenerne hurtigt i selskab med gode pølser, skinker, ost og vin.</p>
<p>Og sørme om der ikke er sket store sager herhjemme, mens vi var væk. I onsdags tikkede den mest fantastiske besked ind på min telefon - en veninde var langt om længe blevet mor - mor til en dejlig lille gut fra Kina. Det tog mig ikke lang tid at få startet pc&#39;en, da vi kom hjem, for så skulle der nydes billeder. Han er en rigtig kær lille gut - og forældrene er naturligvis helt oppe at ringe.</p>
<p>Så nu er der Kina-fix i sigte. Familien vil blive forenet indenfor de næste par måneder - og jeg vil gøre meget for at være til stede med alle tøserne i lufthavnen. Jeg ved også, at der vil blive sendt rapporter hjem, så jeg glæder mig allerede til den rus det er at følge med. </p>
<p>Det giver også god energi til vores personlige projekt omkring udvidelse af godkendelsen. Vi har mødet på onsdag med sagsbehandleren, og så får vi se hvornår vi har godkendelsen i hånden. Så snart vi har den, så skal DA tæppebombes med besked om at få gang i on-line systemet. Jeg bør måske lige tilføje, at den lille gut der nu har fået forældre er blevet formidlet via on-line systemet, og at hans forældre har den præcis samme godkendelse, som vi er igang med at få. De fik deres for 1,5 måned siden. Det siger sig selv, at vi har store forventninger.</p>

Lidt talleg

<p>Selvom vi nu får vores godkendelse udvidet til også at dække andet end &quot;kun&quot; det almene, så har jeg alligevel lyst til at lege lidt med tallene for vores forventede tilbageværende ventetid på den ordinære liste. Vi ved jo ikke, om vi med en udvidet godkendelse i hånden bliver forældre før vi kan blive det via den anden liste.</p>
<p>I denne omgang matchede CCAA til 9 dage. Det betyder, at der fra den nuværende cut-off 9/2-06 til vores LID 10/7-06 er 150 dage imellem. Lad os sige, at CCAA holder tempoet på 9 dage pr. matching fra nu af og til vi står for tur, så bliver vi matchet om 16,6 måneder. </p>
<p>Tager vi et gennemsnit af de sidste 3 matchinger (9+5+6/3 dage), så matchede de i gennemsnit til 6,6 dage pr gang. 150/6,6 giver os 22,5 måneds yderligere ventetid fra nu.</p>
<p>Realistisk set er det nok&#160;den sidste udregning, der bliver virkeligheden. Som jeg har skrevet før, så står vi overfor nogle måneder der indeholder ekstremt høje antal ansøgninger, og de måneder (marts og april &#39;06) kan godt tage lang tid at gnave sig igennem.</p>
<p>Men et eller andet sted spirer der selvfølgelig et lille håb om at OL har haft indflydelse, at det hele nu ændrer sig og at listen igen vil få nogle gevaldige ryk. Ikke fordi vi nødvendigvis bliver forældre på den liste i denne omgang, men fordi det giver næring til drømmen om en familie med mere end 1 barn fra Kina.</p>

Cut-off 9. februar

<p>Bedst som jeg i går konkluderede, at der ikke var nyt om cut-off, så forlyder det idag, at CCAA i denne måned er nået til og med 9. februar. Det er hele 9 dage - og det er ganske godt gået, især hvis vi tager i betragtning, at det dækker nogle flere ansøgninger, end de sidste måneds matchinger. I de 9 dage, er der flere dage, der var en del af nytårsferien, så det er nok en engangsforestilling, at vi når helt op på 9 dages matchinger igen sådan lige. Men ikke desto mindre luner det - og det er en god start på tiden efter OL. Man kan selvfølgelig også vælgte at tolke det som et hint om nye tider - tror bare det er en meget farlig vej at bevæge sig ud på, så indtil videre glæder jeg mig over dette ryk, og så vil jeg nøjes med at glæde mig til at se om der er nye toner i næste måneds matchinger. Iøvrigt er det også rart at se, at de har nået hvad der svarer til en normal måned - selvom der har været OL.</p>

Der er stille

<p>Vi er nu igang med den periode, hvor der burde florere rygter om næste måneds cut-off - men der er stille derude. Chancen for, at der sker noget stort gennembrud i denne omgang er meget lille, så det er nærmest også bare en måned der skal overståes. Hvis tingene virkelig skal begynde at forløbe anderledes tror jeg heller ikke vi vil se nogen ændring før i 2009.</p>
<p>Men næste uge bliver spændende på kinafronten, for en god veninde er tæt på at få barn i forslag. Det betyder nyt kina-fix i sigte. Jeg ved hun er på stikkerne, og har svært ved at koncentrere sig om ret meget andet end sin telefon - og vi, der har det held at være tæt på - vi har det næsten lige sådan. Så herfra skal der krydses for, at det bliver denne uge der bringer vished om kinabarnet.&#160;Hep hep....</p>

Vi udvider...

<p>Først må jeg hellere lige samle op på et hængeparti. Jeg fik aldrig skrevet, at cut-off endte med at være 31. januar. Ikke meget. Overskriften antyder, at vi er igang med noget helt andet. Vi har nemlig tænkt os at udvide vores godkendelse. Vi har allerede informeret DA om, at vi er interesseret i at blive taget i betragtning til børn med særlige behov. Vi har skrevet ned hvad vi mener vi er i stand til at rumme. Så langt så godt, så skal der bare komme papirer på et barn indenfor de rammer. Men vi har samtidig besluttet, at vi måske kan være proaktive. Kina åbnede i starten af året for en såkaldt on-line formidling af børn med særlige behov (kaldet Special Needs børn - SN). Denne on-line formidling har bureauerne så adgang til at kigge i, og kan på den måde se hvilke børn der er til formidling. Det lyder lidt "shopping" agtigt - men fordelen er, at børnene trods alt møder flere muligheder - og forhåbentlig bliver formidlet langt hurtigere. DA har endnu ikke fået ordentlig gang i denne formidling, hvad det lige skyldes ved vi ikke helt. Vi har så taget<br />
initiativ til at blive godkendt inden vi får et barn i forslag, og skal til møde i statsforvaltningen den 24. september. Med en konkret godkendelse i hånden til nogle bestemte typer SN håber vi så på, at DA vil kunne gøre noget for os via on-line fomidlingen. Udfordringen er nemlig, at der kun er 48 timer til at arbejde med barnets oplysninger i, inden CCAA forlanger en tilbagemelding. Har vi allerede godkendelsen i hus vil det forhåbentlig kunne gøre processen en anelse mere smidig . Så er det så op til børnelægerne, der skal se papirerne igennem at være hurtige. Men det er ikke DA selv, der har set denne mulighed - det er os der er inspireret af det vi hører gennem venner, der er hos AC. Derfor kan vi godt frygte, at DA ikke sådan lige kommer ud af fjerene, men vi håber altså, at vi kan skubbe lidt på, for for os at se, så spilder de en god chance. Så nu får vi se....</p>

Rygte 31. januar

<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553f992768834-pi" style="DISPLAY: inline"></a><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553f993738834-pi" style="FLOAT: left"><img alt="6tal" border="0" class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e553f993738834 " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553f993738834-800wi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" title="6tal" /></a> <a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553f9931e8834-pi" style="FLOAT: left"></a>Der er sket noget helt nyt. Der er nu rygter i omløb om at cut-off denne gang er 31/1. De oprindelige rygter sagde 27/1 - og det ser rent faktisk ud som om det bliver den 31/1. Se det er ikke ret tit, at de første rygter overhales af bedre rygter, som ender med at være sande. Jeg kan ikke huske det er sket i den tid vi har været på listen. Men inden jeg nu skaber en hel masse stemning omkring 6 dages matching, så må jeg hellere minde mig selv om, at de dage der er matchet til nærmest ikke indeholder nogen ansøgninger. De fleste af dagene var nemlig fridage i forbindelse med det kinesiske nytår i 2006, så der er der slet ikke blevet registreret ansøgninger. Men derfor er det nu alligevel dejligt, at de sandsynligvis er færdige med januar nu. Det med fridage i forbindelse med nytåret gælder også de første dage af februar, så forhåbentlig tager de så et ordentlig hug ind i februar i næste matching. </p>

Vi har fået høns

<p>Idag har vi sagt velkommen til 14 nye beboere på Kildevang. 14 høns af racen New Hampshire. 14 høns, der om nogle måneder skal forsyne os med dejlige æg, med helt mørkegule blommer, og saftigt kød.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553db9f5e8833-pi" style="DISPLAY: inline"><img alt="IMG_1750" border="0" class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e553db9f5e8833 image-full " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553db9f5e8833-800wi" title="IMG_1750" /></a> </p>
<p>Egentlig er det jo bare store kyllinger, og de er stadig for unge til, at vi kan være helt sikre på kønsfordelingen. Kammene er stadig ikke store nok til at være helt sikre, men det ser ud som om vi har fået 5 høns og 9 haner. Hanerne - undtagen 1 - slagter vi, når de er fede nok. De kloge siger, at de vil være slagteklar, når der&#160;et halvt års tid&#160;gamle. Det er nogenlunde samtidig med, at hønsene er klar til at lægge æg, så til jul har vi egne æg&#160;i husstanden igen. Til foråret vil vi så se, om vi kan få kyllinger, så vi igen kan fede nogle haner op, og måske lægge lidt til den æglæggende del af bestanden.</p>
<p>Det er dejligt, at vi igen kan se frem til gokkende høns i haven - og det er også dejligt, at alt det grønne affald fra køkkenet igen kan komme i hønsegården. Jo, jeg har glædet mig meget til igen at blive hønseholder.</p>

Bvaddrrr.... rygte

<p>Så er der kommet gang i rygterne. Papirerne på denne måneds børn siges at have forladt CCAA og ankomme hos bureauerne i løbet af næste uge. Rygte om cut-off er der derfor også, og det tyder på, at de i denne omgang har matchet til 2 dage. Bvadrrr...... siger jeg bare. Det er nærmest ingenting. Jo, lidt er det jo, for det betyder, at vi rykker fra gruppe 12 til 11, da DA&#39;s næste gruppe har LID den 26/1. De får børn i denne omgang - den store store gruppe på hele 1 par! Det siger noget om hvor lille den her omgang må være.</p>
<p>Og nu er OL så skudt igang - heldigvis. Et eller andet sted er det jo stadig spændende om der virkelig kommer til at ske noget nyt&#160; bagefter. Jeg tror efterhånden ikke rigtig på det mere - jeg tror livet på Kina-listen forbliver en langsommelig affære. Alligevel lever der selvfølgelig et lille håb indvendigt, for hvis det da bare vil vende, kan det få enorm betydning for os. Vi vil jo gerne have mere end 1 barn, og vil også rigtig gerne have børnene fra samme land. Så vender det -&#160; kan håbet om en familie med 2 kinabørn få liv igen.&#160;</p>
<p>En sidste ting er, at vi nu har ladet DA vide, at vi gerne vil tages i betragtning til et barn med et særligt behov. Vi har defineret hvad vi kan magte, og DA kan nu tage os med i billedet, når de får mulighed for at matche børn fra SN-programmet. Det giver en del sommerfugle i maven, for der er ingen tvivl om, at sandsynligheden for at det bliver den måde vi får vores Kina-fis på er ret stor. Spændende... spændende - faktisk så spændende, at jeg ikke er helt sikker på jeg helt har fattet det endnu. Forhåbentlig fatter jeg det, når telefonen ringer.....</p>

1...2...3...4...

<P><A style="DISPLAY: inline" href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553ebe7fc8834-pi"></A><A style="DISPLAY: inline" href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553cfe02e8833-pi"><span style="FONT-SIZE: 12px"></span></A></P>
<P align=justify><A style="DISPLAY: inline" href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553ebf5fb8834-pi"><img class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e553ebf5fb8834 " title=Vejning alt=Vejning src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553ebf5fb8834-800wi" border=0></A> </P>
<P align=justify>Sommerferien har kostet meget i år. Mit tøj strammer og jeg føler mig for alvor dårlig tilpas. Før sommerferien var det bestemt ikke perfekt, men tøjet strammede ikke ubehageligt meget. Det gør det nu. Det koster altså at drikke rødvin hele sin sommerferie, spise gode tapas og generelt bare fise den af. Så nu er jeg begyndt at tælle - point. Vægtvogternes system har hjulpet mig før, og det kommer det til igen. Lommebogen er taget frem - den lille bog med pointsatserne ligger ved siden af, og så er det ellers bare om at få talt sammen. Det vil gøre rigtig godt at komme af med 5 kilo. Det kan jeg lige nå inden vi tager til Italien - hvor jeg så kan tage flere af dem på igen. </P>

Hvad foregår der mon?

<P>Det er jo så absolut ved at være på høje tid med ny omgang børn. Lige nu "skændes" rygterne om hvor vidt CCAA matcher børn inden OL, om de overhovedet arbejder under OL og om vi derfor først ser børn igen til september - eller måske endda oktober. Ingen synes at være enige, og der er ingen rød tråd i det lige nu.</P>
<P>Op til OL har det set ud som om de ikke havde nogen forventninger om, at der ville være ændringer i arbejdsgangene pga arrangementet. Selvfølgelig skulle de der står overfor at hente ikke nødvendigvis forvente at blive inviteret til august måned, men ellers har det set ud til, at CCAA selv forventede "business-as-usual". Om det kommer til at passe, er der ikke enighed om.</P>
<P>Der er også et rygte i omløb om, at CCAA sidder med sidste del af matchingerne lige nu, inden næste omgang børn, og at vi derfor kan forvente børn i næste uge. </P>
<P>Det er så absolut ikke til at gennemskue hvad vi skal forvente - og rygter om cut-off er der slet ikke nogen af. Uanset hvad vil DA få børn i næste omgang, da næste gruppe har LID 26/1 - og sidste cut-off var 25/1 - men lige nu står det stadig åbent hvornår næste gang så er.</P>

Endelig

<br>
<P><A href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553db7ff98834-pi"></A><A style="DISPLAY: inline" href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553dba6ff8834-pi"><img class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e553dba6ff8834 image-full " title=IMG_1730 alt=IMG_1730 src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553dba6ff8834-800wi" border=0></A> &nbsp;</P>
<P>Jeg har igennem flere år haft stor fornøjelse af at overvintre mine pelargonier, og også i år har jeg haft adskillige planter gemt i stalden. De kommer frem i lyset i februar, hvor jeg fylder vindueskarmene med potter, og så går det ellers mod forår. Og som sagt også i år. Men den store udfordring er altid omvæltningen fra vindueskarm til udeliv. Det tager sin tid før planterne har vænnet sig til de udendørs vilkår, og jeg har ikke plads eller tålmodighed til at vænne dem langsomt til omvæltningen. Og i år synes jeg godt nok det tog sin tid før de lod sig smykke med deres kønne blomster. Jeg sukkede utålmodigt fra maj til godt ind i juni før de kom igang. Men nu skal jeg love for der er gang i dem. Store, kraftige grønne planter med masser af smukke let lyserøde blomster - jo Dronning Ingrid kan det der, når hun er en pelargonie. </P>

Når sommer bare ikke bliver mere sommer

<P>Vi har holdt ferie. Rigtig dejlig afslappende ferie - i dejlige Lønstrup. </P>
<P><A style="DISPLAY: inline" href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553ab8cc98833-pi"><img class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e553ab8cc98833 image-full " title=IMG_1600 alt=IMG_1600 src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553ab8cc98833-800wi" border=0></A></P>
<P>Naturen i og omkring&nbsp;Lønstrup er&nbsp;bare så fantastisk, og det sommerhus vi havde&nbsp;haft held til at leje på&nbsp;gode betingelser lå formidabelt.&nbsp;Få minutters gang fra ovenstående udsigt - og dermed også få minutter fra selve Lønstrup, de gode is, en kold fadøl, skønne butikker og hvad byen ellers har at byde på. På terrassen havde vi til gengæld læ, og kunne derfor nyde den danske sommer - trods de gode vinde, der også blæser på de kanter.</P>
<P>Ferien blev nydt med gode venner - 1 uge&nbsp;vi sent vil glemme for de mange gode stunder. Det er ganske enkelt noget helt særligt, at kunne slappe så meget af i hinandens samvær.&nbsp;Tak skal I have ;o)</P>
<P><A style="DISPLAY: inline" href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553c67a3b8834-pi"><img class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e553c67a3b8834 image-full" title=IMG_1696 alt=IMG_1696 src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553c67a3b8834-800wi" border=0></A> </P>

Cut-off 25. januar

<p>Så blev cut-off offentliggjort, og som rygtet sagde blev det den 25. januar. 5 dage! Ikke meget, når vi efterhånden er oppe på at skulle bruge 9 dage af gangen, for at nå det inden vores godkendelse udløber. Omvendt er jeg vist bare ved at have erkendt, at vi ikke bliver forældre på denne liste inden godkendelsen udløber. <br />
<br />
Overvejelserne om at blive forældre til et barn med et særligt behov er blevet langt mere konkrete for os, og vi er så langt, at vi ikke længere overvejer - vi ved det bliver den vej. Lige nu skal vi blot have sat tankerne ned på papir, så DA ved hvad vi har overvejet, og kan bruge vores overvejelser i deres udvælgelse af barn til os. Procedurerne er ikke de samme som den anden liste, når det gælder børnene med særlige behov. På den anden liste har DA ikke indflydelse på hvilket barn, der bliver vores - det har de, når det gælder børn med særlige behov, så derfor skal de naturligvis kende vores overvejelser. Det kommer de til inden sommeren er gået - det er ihvertfald planen.</p>

Sommeren er over os

<p>Og jeg er gået lidt i stå herinde. Der sker heller ikke det vilde - i Kina er de igang med at matche næste omgang, og det betyder, at det snart er op over med børnepapirer. Der er ingen rygter om cut-off. Det ville være rigtig dejligt, om de nåede ud af januar - det vil sige 11 dages matching. Det lyder jo ikke af meget, men det ved vi jo efterhånden godt, at vi ikke deler mening med CCAA omkring. De bestemmer selv hvad de synes er meget og lidt.<br />
<br />
Ellers glæder vi os til vores forestående ferie - dage i afslapning her og i sommerhus i Nordjylland.</p>

Dejlige Italien

<p>Ferieplaner er skønne. De er en af de aller vigtigste ingredienser til at gøre ventetiden udholdelig. Og heldigvis kan vi igen se frem mod en dejlig ferie. Vi har nemlig planlagt at tage til Toscana i september. </p>
<p>Italien var målet for vores aller første ferie sammen. Vi lejede en lejlighed hos Rosanne på Attulaio i det allernordligste Toscana. En rigtig gammel italiensk gård, med al hvad den kan trække af&#0160;italiensk landidyl.&#0160;Ferien var fantastisk, vi faldt hurtigt for det italienske køkken og det var på den ferie vi grundlagde interessen for gode vine. På mange måder var den ferie starten på det, der har udviklet sig til en fælles lidenskab - gode smagsoplevelser.</p>
<p>Og nu har vi så bestilt 5 dage hos Rosanne igen. Hold da op det er&#0160;dejligt at glæde sig til. Med fare for vi bliver skuffede,&#0160;for det var&#0160;virkelig en dejlig ferie vi havde første gang, ja så vover vi pelsen, og tager afsted igen.&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e55375cef38834-pi" style="FLOAT: left"></a> <img alt="Attulaio" class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e55375cef38834 " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e55375cef38834-320pi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></p>

Selma kom hjem

<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e5536ceba58834-pi" style="FLOAT: left"><img alt="IMG_1464" class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e5536ceba58834 " height="210" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e5536ceba58834-320pi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px; WIDTH: 316px; HEIGHT: 235px" width="212" /></a> </p><br />
<p><img alt="IMG_1477" class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e5535225d88833 " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e5535225d88833-320pi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" title="IMG_1477" /></p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e55352305d8833-pi" style="FLOAT: left"><img alt="IMG_1479" class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e55352305d8833 " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e55352305d8833-320pi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></a> </p><br /><br /><br /><br />
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553522ec98833-pi" style="FLOAT: left"></a></p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e5535225d88833-pi" style="FLOAT: left"></a></p><br /><br /><br />
<p>Så kom hun hjem - den søde Selma og hendes glade forældre.</p>
<p>Turen til lufthavnen var en sand fest. Vi startede hos Christina med lidt god indisk cuisine - og drog så i fælles trop - i Annes &quot;soccer-mum-van&quot; til Billund. Det er svært at beskrive den stemning der er omkring sådan en tur. Vi var højspændte - øvede os i de rigtige kameravinkler og fjollede som teenage-tøser på vej til halbal. Og da familien endelig stod foran os i vinduet ind til bagagebåndene kom tårerne, og vi blev stumme af bare benovelse over den lille skønne trold vi havde udsigt til. Endelig kom de ud i selve ankomsthallen, og vi kunne få sagt ordentligt velkommen hjem. Det er SÅ stort at være vidne til. Filmen kører jo også indvending, hvor dem der har været det igennem gennemlever deres egen ankomst igen, og os der stadig venter - ser hvordan det bliver engang når vi er i centrum. Selma tog det i stiv arm - hun gav den rigtig gas på charmen, fik taget nogle gode løbeture i den dejlig store hal.&#0160;Hun lod sig bestemt ikke mærke med, at hun lige havde været igennem en lang flyvetur fra sit fødeland.</p>
<p>Det har været meget meget stort at følge denne rejse. Estrid og Lars har beskrevet det så godt og nært i deres dagbog, og jeg vil i den grad savne mit daglige Selma-fix fra nu af. Velkommen hjem endnu engang.</p>

Cut-off 20. januar

<p>Der har været en del forvirring om denne måneds cut-off. CCAA offentliggør den jo ikke længere på deres egen web-side, og derfor får vi først nys om cut-off, når de første bureauer begynder at kontakte deres nybagte forældre. Og i denne omgang er der ikke helt enighed om hvor vidt det er den 20. eller den 22. der er cut-off. Men der er flest bureauer, der har sagt den 20., så det er den jeg vælger at tro må være den rigtige.<br />
<br />
Det vil så sige, at de nåede 8 dage i denne omgang. Det er vel OK - godt nok stadig for lidt, men det ved vi jo det bliver fra nu og det næste stykke tid. Nu er der så 170 dage fra nuværende cut-off til vores LID. Fortsætter de med at matche til 8 dage af gangen fra nu af, har vi 21 måneders ventetid tilbage. Se det ville jo være overskueligt. Problemet er nok bare, at det niveau kan de ikke holde, for inden de når vores LID er der 2 meget tunge måneder de skal igennem. Marts og april - jeg tør slet ikke tænke på hvordan de bliver at få matchet - men den tid den udfordring. <br />
<br />
Nej, lad mig hellere fokusere på, at der nu kun er 2 dage til Selma-familien lander i Billund. Det har været totalt forrygende at følge deres færd. Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget til at kunne møde dem sammen med de andre. Det bliver et Kina-fix af de helt store!!!! Og denne gang har jeg ikke tænkt mig at efterlade kameraet her, så der skal nok komme billeder herind, hvis jeg da ellers kan fokusere for tårer....</p>

Endelig rygter

<p>Så er der endelig nogle rygter. Det har holdt hårdt i denne omgang, for vi er dælme trængende. Med 3 dages match i sidste måned er alle oppe på tæerne for at se hvad de bringer os i denne måned. Første rygter siger cut-off 22. januar - og det lyder jo ganske godt talt i dage - hele 10 dage. Det er børnemæssigt nogenlunde i samme antal, måske lidt flere end sidst, og det er jo så fordi de kun har ganske få ansøgninger registreret på de dage der ligger mellem den 12. og 22. Nu er det jo kun et rygte, så det kan godt se helt anderledes ud om et par dage. Det betyder ikke, at vi rykker på listen, men vi vil nærme os muligheden igen. Næste gruppe hos DA har LID den 26-01-06.<br />
<br />
Derudover har et canadisk bureau sendt information fra et møde med CCAA til deres kinalisteventere - og en har været så hjælpsom at offentliggøre det på mit yndlingsinformationssted - RumorQueen. Brevet er langt, og indeholder mange informationer - vigtigst er måske, at der ikke er udsigt til øget fart i matchingerne i overskuelig fremtid. Hvad det betyder er så spørgsmålet. Er der overhovedet udsigt til ændringer - og i givet fald hvornår. Men nu siger kinserne i det mindste selv, lidt mere end bare - hold ud og hold ved, vi skal nok give jer børn. Det siger de så også... <br />
<br />
Humøret har fået et par takker op ad igen. Det skyldes helt sikkert de dejlige støttende beskeder her på og udenfor bloggen, lidt Selma-energi har også hjulpet (det er SÅ dejligt at følge andres store rejse), og en god aften i gode kvinders selskab satte også humøret i vejret - og så er det dejligt at vi nu har fri i 4 dage, og de lover solskin. Jo, humøret er godt igen. Tak for hjælpen.</p>

Maxi på tålt ophold

<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e552b19a2d8834-pi" style="FLOAT: left"></a> Maxi falder bedre og bedre til. Han er en værre filøjs - nu har han også fundet ud af at komme fra bryggerset ud i stalden - gennem et ganske lille hul i et gammel staldvindue. Det var så der han gemte sig, da vi i weekenden ikke kunne finde den lille spilopmager. Og når vi så kalder på ham i stalden miaver han oppe fra høloftet, og bliver ved - indtil man henter ham ved trappen derop til. At komme selv er da for meget - han skal hentes. Han har også været en tur i elhegnet. Først lykkedes det ham at hoppe ind på marken gennem hegnet uden at få stød. Da han så konstaterede, at der gad han alligevel ikke være skulle han lige undersøge det der hegn med snuden - SLAM.. miaavvvv ... forvirret kat i fuld firspring&#0160;væk fra mark og&#0160;hegn. Så nu gør han nok ligesom de 2 andre gjorde den første tid vi boede her&#0160;- undgår den side af huset!</p>
<p>De andre to katte er ved at acceptere hans tilstedeværelse. Ib er stadig sur, men han er gået fra at være knotten og gal til bare at være sur. Maxi kan lige få lov at bevæge sig rundt på gårdspladsen, under skarp overvågning af Prins Ib - det ser for sjovt ud med sådan en vagtmisser på terrassen. Kommer Maxi ind på selve terrassen får han lige et advarende knur, og går udenom. De har også ligget og solet sig med kun ganske få meter imellem sig, så det må siges at gå bedre og bedre. Men Ib vil gerne lige fortælle os indimellem, at det her, det er bare ikke optimalt. Han har givet ham tålt ophold - indtil videre...</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e55298aec18833-pi" style="FLOAT: left"><img alt="IMG_1442" class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e55298aec18833" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e55298aec18833-320pi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></a> </p>

Selma-dag

<p>I dag fik Selma og hendes mor og far hinanden. Overdragelsen gik rigtig godt, og jeg har slugt det hele råt. Jeg blev nødt til at tage det lidt i bidder på arbejdet, for havde jeg fordybet mig i deres hjemmeside og&#0160;givet los havde jeg siddet og tudet. Det er SÅ rørende og skønne billeder - og dejlige beretninger i dagbogen. Heldigvis er det slet ikke slut endnu, for selvfølgelig bliver der flere stjernestunder fra nu af og til de vender hjem til DK i næste uge.</p>
<p>Her fra skal lyde endnu et stort hurra og tillykke med hinanden. </p>

Tanker om det, der kan blive vores virkelighed

<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Det her indlæg har været på vej den sidste tid. Der sker noget med mig øjeblikket, og det er helt klart ventetidens pinsler der begynder at sætte sine spor. </font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Hidtil har jeg holdt meget stædigt fast i, at forældre, det skulle vi nok blive, det var blot et spørgsmål om hvornår. Den tanke er jeg ikke helt så sikker i længere. Håbløsheden på Kina-listen er virkelig begyndt at gøre sit indhug. Kan vi virkelig være sikre på at vi bliver forældre? Jeg er ihvertfald ikke så skråsikker længere. Selvom vi ikke skal bekymre os om hvor vidt vores godkendelse udløber, så er jeg selv ved at kunne mærke, at det er svært at forestille sig, at holde til det her venteri i flere år frem. Og det er jo det vi vitterligt kan blive nødt til.</font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Lige nu er det fuldstændig umuligt at forudsige noget som helst, og jeg har helt mistet billedet af hvornår jeg tror vi bliver forældre. Jeg tror ikke på 2009 - og den kalender jeg ellers altid har haft i hovedet er helt væk. Jeg har opgivet at sætte tid på. Går jeg ind på <a href="http://www.chinaadoptionforecast.com">www.chinaadoptionforecast.com</a> siger deres udregningsmodel 1. december 2010. Det er ikke længe siden vi accepterede at 2009 var urealistisk, nu ser 2010 også ud til at smutte ud mellem hænderne på os.</font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Og så melder tanken sig - skal vi ikke bare acceptere, at vi forbliver barnløse? Vi har det jo godt - vi er glade for hinanden og lever et dejligt liv. Ville det være så forfærdeligt at skulle erkende, at vi ikke får børn? Ja, det ville blive det hårdeste jeg nogensinde ville skulle igennem - en kæmpe kæmpe sorg. Men når det så er sagt, så tror jeg faktisk godt jeg ville kunne komme igennem den sorg. Et eller andet sted ved vi jo ikke hvad vi går glip af, og derfor er det jo en smule lettere at give slip. Og når jeg tænker den tanke nu, så går der faktisk op til flere minutter, hvor jeg tænker den til ende, uden at gå i panik. For et par år siden ville tanken kun komme til mig i sekunder, inden jeg skød den fra mig igen. Og det er jo det den her ventetid gør ved en. Den fører os tættere på nogle fakta i livet som vi ikke hidtil har skulle konfrontere os selv med.</font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Jo , det ender med jeg må trille en tåre ved tanken, for det ville være en kæmpe sorg, men som sagt bliver vi nok nødt til også at have det scenarie med os. For der er og bliver grænser for hvor længe vi skal udsætte os selv for den stress-faktor det er hele tiden at leve i uvished. Hvor den grænse er ved jeg ikke. Havde jeg vidst hvor vi stod idag for 2 år siden, så ville jeg jo ikke tro jeg havde holdt det ud, så det er svært at vide hvor meget vi kan holde til i det lange løb. Men et eller andet sted giver det også en vis ro at vide, at skal vi give slip på drømmen, så går det jo nok også... (og fuck hvor jeg hyler nu - men jeg har jo heller ikke givet slip endnu...). </font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Det sværeste er, at det er tilfældighedernes spil. Havde vi valgt alle mulige andre lister ville DA sikkert hjælpe os ud af kniben. Det kan de ikke på Kinaliste, fordi vi samlet set er rigtig mange, der står i en træls situation. Vi er tvunget til at stå det igennem eller give op ....</font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"></span>&#0160;</div>
<div>&#0160;</div>

Selma skal hjem

<p>Endelig endelig endelig kom forløsningen. Selma skal hjem. På torsdag rejser Selmas mor og far til Kina, og kan se frem til at få Selma i armene den 2. juni. Hold da op det er stort.&#0160;&#0160;Det er vildt stort, og gæt hvem der skal i lufthavnen den 12. juni? Jeps, undertegnede stiller op i selskab med hele slænget af tøser, og så skal der vinkes med flag, sluges barn med øjnene og ellers fejres. Det bliver endnu et kina-fix af de store. Jeg glæder mig helt vildt. </p>
<p>I går tog vi forskud på fornøjelsen, og tog en smut om en cafe i Århus for på passende vis at tage pænt afsked med Selmas mor. Det var som sædvanligt hyggeligt, og god motion for grinemusklerne. Det er efterhånden også ved at være noget tid siden jeg sidst har haft fornøjelsen af Zone-tøserne, så jeg var pænt trængende. Det gjorde godt at få tanket lidt op igen.</p>
<p>Så hermed endnu et ønske om en rigtig god tur til det sydlige Kina efter jeres skønne tut, Estrid. Og hvor er jeg glad for jeg skal sidde foran skærmen den 2. juni - refresh refresh refresh.....<a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e5529b60cc8834-pi" style="FLOAT: left"></a> <img alt="Refresh" class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e5529b60cc8834 " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e5529b60cc8834-320pi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></p>

Velkommen i familien - Maxi

<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2">Vi er blevet en mere i familien - vi har adopteret endnu et pelsbarn, Maxi. Maxi har boet hos nær familie, men de måtte konstatere, at 50% af familien udviklede allergi. Øjne kløede, næser løb og selvom kærligheden til Maxi er stor, er det en for stor pris at betale i dagligdagen. Så Maxi er flyttet på landet. </font></span></div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e5527ccb188833-pi" style="FLOAT: left"><img alt="IMG_1436" class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e5527ccb188833 " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e5527ccb188833-320pi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></a> </font></span></div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2">Nu er vi så igang med at få ham integreret i familien. Med 2 katte i huset er det lidt af en opgave - ikke umulig, men det kræver tålmodighed. Vores hunkat, Irma (i det daglige lillemis) ser ud til at tage det i stiv arm. Maxi har boet nogle dage i vores bryggers, og er faldet godt til derude. Han får så adgang til huset, når de 2 andre er ude, og det går også langsomt bedre med at føle sig godt tilpas her. Lillemis har knurret af ham nogle gange og hvæst - det har han også, men ingen større kampe. Ib vores anden hankat er til gengæld snor hamrende fornærmet og skide sur over at skulle have en ny lillebror. Vi lukkede ham ud i bryggerset, for at han kunne lære Maxi&#39;s lugte at kende - uha herren var ikke tilfreds. Vi var næsten nervøse for, at han ville bryde ud - og så en kat for os stå og vælte sig ind i døren for at komme ud. Vi har ikke set ham de sidste par dage, så han er nok flyttet ned af vejen til hans &quot;bedsteforældre&quot;, hvor der ikke er andre hankatte. Han skal nok blive god igen, men han er vist godt sur i skralden. Det er altså lidt sjovt, når en stor tyk hanmisser hvæser og skælder ud - så moren her kan ikke helt tage ham alvorligt. Til gengæld ved vi, at hans &quot;bedsteforældre&quot; længere ned af vejen elsker at få ham på besøg, så han har det jo godt. </font></span></div>
<div><span class="843502109-25052008"></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008">Maxi er vi ved at lære at kende, som en stor charmetrold - med masser af legesyge, kan godt lide at kravle på alting, meget nysgerrig (var såmænd ved at ende i fryseren en dag), vil gerne bo i klædeskabene, hvis han fik lov og er i det hele taget ret hyggelig og fuld af påfund. Ham er vi allerede meget glade for at have fået i familien. Mon ikke Ib også overgiver sig og finder ud af, at der både er mad og plads nok til dem begge. Vi får se.</span></div>
<div><span class="843502109-25052008"></span>&#0160;</div>

Kildevang 4 år

<p>Hold da op, nogen gange kan tid være en underlig størrelse. Idag har vi boet på Kildevang i 4 år - det fatter jeg ikke. Dengang tog vi beslutningen om at livet på landet også burde kunne leves uden børn. Inden var det en drøm vi var enige om at leve ud, når vi blev en familie. Efterhånden som det trak ud blev vi heldigvis enige om, at det var fjollet at lade barnløsheden stoppe os. Gudskelov for det. Er du da vimmer, hvor ville jeg nødig være gået glip af dette skønne sted.</p>

<p><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/05/15/img_0489.jpg"><img class="image-full" title="Img_0489" alt="Img_0489" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/05/15/img_0489.jpg" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></a> </p>













<p>Så i aften får vi nok et lille glas vin - det må man godt, når man har et 4 års jubilæum at fejre - eller hvad hedder det mon?</p>

Cut-off 12. januar

<p><img title="Frustration" alt="Frustration" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/05/06/frustration.jpg" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /> </p>

<p>Lige en advarsel. Frustrationerne er til at tage at føle på her på siden. Nu er det blevet officielt - kineserne er så nået til den 12. januar - 3 dage har de matchet til. For fanden hvor er det noget lort - det er simpelt hen til at gå til over efterhånden. Måned efter måned er vi i hundredevis af desperate ventende på den skide liste, der alle søger efter et logisk svar på hvorfor det skal være så ufatteligt svært at komme videre. Jeg vil slet slet ikke begynde at regne på hvad den her fart betyder for os, for det er et fuldstændig vanvittigt regnestykke. Og så kom jeg alligevel til det - hvis de fortsætter med at matche til 3 dage har vi 5 års ventetid tilbage. Det siger sig selv, at det ikke holder, men om kineserne har fattet det - og om DA for den sags skyld har forstået det ved jeg ikke.</p>

<p>Problemet er, at der ikke er mange alternativer. Hvis alle kina-ventende skal have et alternativ på en anden venteliste, vil det sende ventetiderne i vejret på disse også. De er allerede presset, for der er selvfølgelig ikke helt så mange der længere vælger Kina.</p>

<p>Som jeg har nævnt før, tænker og overvejer vi, om vi skal melde os til at modtage et såkaldt SN (Special Need) barn. Vi skal selv definere hvilke specifikke udfordringer vi vil kunne håndtere, og det er den definition der ikke er hel nem. Men indtil videre har vi givet os selv en deadline der hedder OL - skifter tendensen ikke der, så er vi klar til at gå SN-vejen. Egentlig er jeg vist klar allerede - men omvendt er det nok sundt nok at give os selv ro til at mærke efter, så vi også er helt enige om, hvad det kan være for SN-børn vi kan være forældre til. </p>

<p>Så det er noget af en frustrerende omgang at vende hjem til. Fuck hvor ville det snart være dejligt at kunne komme med bare lidt gode nyheder. Så sent som idag møder jeg en tidligere kollega i Føtex, der med håb i øjnene spørger til det. Jeg har ikke snakket med hende i 1 års tid, og jeg kan så give hende samme historie igen. Som hun sagde, &quot;var det ikke sidste år du håbede i havde 1,5 år igen - nu bliver du glad hvis I når det indenfor de næste 2 år.&quot; JO - det er sådan virkeligheden er på denne skide venteliste - og det har bare stået på i årevis nu. Skræmmende hvad man går igennem..... </p>

Hjemme igen

<div><span class="090295816-04052008"><span style="font-size: 0.8em;">Vi er hjemme igen. Hjemme efter en uge med ufattelig mange oplevelser. New York er virkelig en by, der nærmest æder en med hud og hår - og spytter en ud igen, når den har taget sit. Lige nu er vi igang med at samle os selv. Det er faktisk svært at sætte ord på oplevelsen, for det har været intenst på en helt vildt fed og samtidig krævende måde. </span></span></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div><span class="090295816-04052008"><span style="font-size: 0.8em;">Men alt i alt en by, som det bestemt ikke er en overdrivelse at kalde &quot;Byernes by&quot;. Den spiller på alle følelser, og overmander en gang på gang. Vi har gået enormt mange kilometer i den forgangne uge, og synes selv vi har set enormt meget, og alligevel kunne vi nemt lave en lang liste over ting vi vil nå næste gang. For der bliver en næste gang - vi er enige om, at New York har bidt sig fast i os, og vi må tilbage og have mere.</span></span></div>

<div><span class="090295816-04052008"><span style="font-size: 0.8em;"> </span></span></div>

<div></div>

<div></div>

<div><span class="090295816-04052008"><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/05/04/img_1318.jpg"></a><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/05/04/img_1333.jpg"><img class="image-full" title="Img_1333" alt="Img_1333" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/05/04/img_1333.jpg" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></a>&nbsp; </span></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div>På rygtefronten er jeg ikke helt opdateret, men det jeg har nået at snuse mig frem til er, at det ser skidt ud. Det ser ud til, at de når sølle 3 dage i denne omgang. Det vil så sige cut-off 12. januar, og med de gennemsnitlige 8 dage vi skal bruge for at komme i mål inden vores godkendelse udløber, er 3 dage helt go' nat. En sang jeg snart ikke gider synge mere........ Skal jeg se positivt på det, så kan vi måske nå en tur mere til New York inden vi skal til Kina ;o) Omvendt ville en tur med en lille sagtens kunne lade sig gøre i New York - der er så mange ting der også er børnevenlige, at den by kan opleves på mange måder.</div>

<div></div>

<div>PS Jeg undskylder for den forvirrende tekststørrelse - jeg er åbenbart lidt uenig med typepad, om den. I den udgave jeg skriver i ser det pænt og ens ud - her på siden ser det træls ud.... hhrrmmpf</div>

Nu er det nu....

<p><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/04/24/newyorkstatueofliberty.jpg"><img class="image-full" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/04/24/newyorkstatueofliberty.jpg" alt="Nu er det nu...." border="0" /></a><br />
Så skal mange måneders spænding og forventning snart udløses. Turen mod byernes by nærmer sig, og sommerfuglene i maven har meldt sig. Vi glæder os helt vildt - forventningerne er enorme, og planerne mange. Heldigvis er jeg ikke et sekund i tvivl om, at lige netop New York kan klare at indfri høje forventninger. <br />
</p>

<p> <br />
På adoptionsfronten sker der ikke det helt vilde endnu. Rygterne om denne måneds matching - hvis der kommer rygter i omløb, vil nok florere i næste uge, så jeg vil holde godt og grundigt fri fra dem i denne omgang. Vi ved faktisk ikke, om vi kan komme på nettet i den lejlighed vi skal bo i, og kan vi ikke, ja så er det nok sundt nok. <br />
<br />
Har jeg forresten nævnt, at lejligheden ligger på Manhattan - ikke midt i, men tæt på Soho, som skulle være et ret charmerende kvarter? Yiiiihaa jeg glæder mig............</p>

Lykke helt ind til knoglerne

<div><span class="437181817-18042008"><span face="Arial" style="font-size: 0.8em;">Mmhhh, det har været en af de dage. En af de dage, hvor jeg samler energi til alt det i livet, som indimellem suger energi ud af en. En af de dage, hvor lykken bare indfinder sig, og giver en energi helt ind til knoglerne. Opskriften er faktisk ret simpel, for det plejer at være de dage, hvor vi bare går her og hygger os - sammen. Når vi gør det, så kan jeg bare mærke, at jeg synes livet er dejligt. Idag har vi været i haven, fået lagt kartofler, ordnet jordbær-bed, sået spinat i drivhuset, ordnet mos i græsset, og derudover bare været til. Drukket en øl på havebænken, nydt solens varme stråler, spist friskbagt rugbrød til frokost - mhhhh livet er altså skønt. Sådanne dage gør mig høj - intet mindre - og så føler jeg mig heldig. Heldig med, at jeg er i stand til at mærke livet og lykken.</span></span></div>

<div></div>

<div><span class="437181817-18042008"><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/04/18/udendrs_langfredag_003.jpg"><img class="image-full" title="Udendrs_langfredag_003" alt="Udendrs_langfredag_003" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/04/18/udendrs_langfredag_003.jpg" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></a> </span></div>

Survival of the fittest

<p>Vi har måtte træde ind i naturens gang. I fårestalden trives vores lam ellers ganske fint, men en enkelt har været lidt bagefter de andre. Efterhånden er det blevet tydeligt at dette lille vædderlam slet ikke får lige så meget at spise som sin søster, og han er kommet bagefter. Den slags bliver en ond cirkel, for jo svagere han bliver - des mere kan hans søster tryne ham ved patterne, og jo mindre har moderfåret til overs for ham. Så i denne uge blev vi enige om, at vi måtte træde ind. Vi havde en mistanke om, at han måtte have noget vrøvl med maven, for han har tydeligvis haft en noget tynd afføring, så vi har givet ham noget medicin for det. Men det er efterhånden svært at være vidne til, at han ikke får nok at spise. Når vi fodrer tryner de andre får ham - vælter ham, og han kan dårligt selv komme på benene. Når de går på marken går han bare for sig selv. Jeg får det helt skidt af at skrive om det. Som sagt har vi taget affære, og er så begyndt at give ham lidt flaske. Det farlige ved det er, at begynder han først at lugte anderledes vil hans mor slet ikke tillade ham at få mælk fra hende. Vi kan derfor kun give ham ganske lidt, og vi håber så, at det vil være med til at give ham lidt flere kræfter, så han igen kan få den del af modermælken, som han bør have. Det er virkelig den svære del af at være dyre-ejer. Det gør SÅ ondt når de ikke trives. Vi har haft helt lyst til at tage ham ind (ja, vi ved godt det ikke hjælper noget, men det er jo ens første tanke - vi må passe ekstra på ham, og have ham ved os ;o) Nu håber vi bare, at vi kan få ham til hægterne med lidt ekstra næring - vores lille flaskebarn. Så nu står der sutteflaske i køkkenet ;o)</p>

En god weekend

<p>Ja, jeg har haft en dejlig weekend. Bortset fra, at det nu var anden weekend i streg, at jeg tog hjemmefra fredag, for først at returnere søndag. Weekenden startede med en rigtig god middag på en Thailands restaurant på Istedgade i København(Spcicylicious - kan anbefales), i godt selskab med en god veninde, der næsten lige er hjemvendt fra et månedlangt ophold i Ghana. Der var lige nogle ting der skulle samles op på, og det brugte vi en god middag, en masse sludren og nogle drinks til. Lørdag skulle jeg videre til en 40 års fejring - et gevaldigt arrangement. Vi startede i fødselarens lejlighed i Landskrona i Malmö - og med højt humør tog vi til København for først at blive centrum for en masse verbale øretæver på en australsk bar i hjertet af København. Jo, vi lagde vist selv op til dem, og der blev virkelig gået til den. </p>

<p>Efterfølgende skulle vi på Absolut Icebar - en noget speciel oplevelse. Først blev vi iklædt kapper, med handsker, så vi kunne holde varmen i mere end blot nogle minutter. Derefter blev vi så lukket ind i baren, som egentlig er et fryserum beklædt med is på væggene. Møbler og bar er ligeledes lavet af is. Herinde fik vi en drink - naturligvis i et &quot;glas&quot; af is.<img title="Icebar_2" alt="Icebar_2" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/04/15/icebar_2.jpg" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /> Pga den lave temperatur er det ikke rart at opholde sig derinde i mere end 10-15 minutter - en drinks tid! Ligesom ishotellerne i det høje nord indrettes baren her på ny hvert år. Efterfølgende fik vi en god middag på et nærliggende restaurant, og så skulle vi på Comedy Zoo. Vi fik plads helt oppe ved scenen, og selvfølgelig fik vi gjort opmærksom på, at vi havde en 40 års fødselar i selskabet. Der blev grinet godt igennem. Der er ikke noget så godt som at få rørt grinemusklerne. Det var en vild herlig måde at fejre fødselsdag på, og jeg ved at fødselaren nød det hele - og det gjorde hendes gæster i sandhed også.<br /><br />Så det har været en weekend med masser af dejlige indtryk. Afslutningen var dog mere træls. I toget på vej hjem kom jeg til at sidde overfor en far og datter. Jeg lagde først mærke til dem fordi han konstant talte højlydt i mobiltelefon, og han lød ærlig talt ikke særlig klog. Hans lille pige sad ved siden af, og forsøgte at sige noget - blev affejet, og jeg fik så ondt af den måde han behandlede hende på. Og ikke nok med det - I Fredericia stod han af - og hun skulle så selv rejse videre. Hun havde jo været på weekend hos far, og skulle hjem. Far kunne åbenbart kun følge hende til Fredericia, og herfra skulle hun så selv klare turen til Randers. Jeg var rystet - jeg kunne høre på hende, at hun ikke helt kunne læse, men genkende bogstaverne, så jeg sammenlignede hende hurtigt med min niece på 7. Jeg synes en tur på lidt over en 1 time er længe for sådan en størrelse alene. Og hun var da heller ikke tryg ved det. Hun havde en mobiltelefon, som hun også brugte flittigt - vist et tydeligt tegn på, at det var svært for hende at være alene om. De havde ikke engang sørget for at tale om hvor mange stationer vi skulle igennem før vi nåede Randers - de kunne da have lavet en tegning med byerne skrevet på, så hun kunne følge med. Arggg - men det gav jeg mig så til at snakke med hende om, og sammen slog vi tiden ihjel fra Fredericia til Skanderborg, hvor jeg stod af. Jeg var da nær ikke kommet af, for jeg synes ærlig talt ikke det var rimelig at sådan en størrelse skulle sidde der mutters alene. Så kan jeg virkelig godt føle mig urimeligt behandlet. At sådan en skøn unge skal have så dumme og ligeglade forældre, når vi andre skriger for at få lov at give et barn tryghed. Den slags sætter det i relief.</p>

Cut-off 9. januar

<p>I går blev det officielt - cutoff hedder i denne måned 9. januar. 5 sølle dage. Men mere om det senere, for det mest fantastiske er til gengæld sket. Estrid er blevet mor, og det til en pige på 20 måneder fra det sydlige Kina.<img title="Kinesisk_tegn_for_datter" alt="Kinesisk_tegn_for_datter" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/04/08/kinesisk_tegn_for_datter.gif" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /> </p>

<p>HURRAAA hvor er det svært at være træt af den alt for lille matching i denne omgang. Tutten er en pige, Estrid er mor, Lars er far og de har fået en datter !!! Kan jeg mon finde flere ord der nu kan tages i brug - jo de er en familie.&nbsp; Nu skal systemet så gå sin vante gang - Tuttens papirer er hos pædiaterne, og når de har tjekket det hele igennem får Estrid og Lars deres pige i forslag. Dernæst skal de acceptere hende, sende acceptpapirer til Kina, kineserne skal sende invitationspapirer tilbage igen, og alt i alt vil det typisk tage 6-8 uger, og så skal de forenes. Det må være en enestående tid at gå i møde. </p>

<p>Og så tilbage til de 5 dages matching. Det er meget skidt, og noget af en træls udvikling. Januar er en meget lille måned, og nu har de så brugt 2 måneder på at nå 1/3 ind i den. Det er ikke gode tegn. Jeg frygter de kun når resten af januar, februar og måske lidt ind i marts her i 2008, og så er der stadig lang vej til vores papirer i bunken. Der er nu 181 dage imellem den nuværende cut-off og vores LID - og fortsætter de med 5 dages matchinger af gangen har vi 36 måneders ventetid tilbage. UHØRT!!!! Det kan vi bare ikke magte at vente på - så langt er jeg da nået. Vi skal være igennem det her inden vores godkendelse udløber i februar 2010. Så hvis ikke kineserne lader det gå lidt hurtigere efter OL, så må vi se på andre muligheder. Vi tygger stadig på muligheden for at få et barn med &quot;Special Need&quot;. Special need er et stort område, og vi vil gerne være meget præcise i vores formulering af hvad vi vil kunne magte. Indtil videre tygger vi også kun, og ved ikke, om det overhovedet ender med at vi går den vej. </p>

Ja, det er sandt at sige rygtetid

<p>Bedst som jeg igår havde skrevet om muligheden for cut-off mellem den 10. og 13. januar viser der sig nye rygter. Nu hedder det mest sandsynlige 9. januar. Ja, hvad skal jeg lige mene om det. Det er noget virkelig lort - 5 sølle dage er bare alt alt for lidt, og nu kommer den lange sang om hvor træls det er igen. Men helt ærligt - 5 dage af en måned, som ikke indeholder det vilde antal ansøgere. Det er simpelt hen for dårligt. <br /><br />Lyspunktet er og bliver, at Estrid får sin tut - og derudover rykker vi så også en plads, og i det er jo faktisk en sensation efterhånden. Men i det samlede billede er 5 dage alt alt for lidt. Faktisk skal de holde et gennemsnit på 8 dage for, at vi kan nå at få Barn i forslag inden vores godkendelse udløber. <br /><br />Og så er det jo jeg lige skal huske at skrive, at det kun er et rygte, og at der kan ske meget osv osv. Jeg tror nu det bliver den 9. januar der bliver cut-off. Forhåbentlig er der ikke lang tid til be- eller afkræftelse. Og nej - det er ikke en sen aprils-nar.</p>

Rygtetid

<p>Det burde vær rygtetid lige nu. Det burde flyde med cut-off datoer derude, men det gør det ikke. Det mest saftige rygte - og det er faktisk ret tørt, siger at de når et eller andet sted imellem den 10. og 13. januar. Ifølge de optællinger den RQ gør sig på sin hjemmeside ser det ud som den 12. januar er en stor dag, så får de den med, er det rigtig godt.<br /><br />Men uanset hvad, så bliver denne måneds matching noget helt særligt, for der vil være en Tut med til Estrid. Estrid og Lars har LID den 5. januar, så de er ganske enkelt garanteret Barn i Forslag denne gang. Uha, det giver mig totalt kuldegys og sommerfugle i maven at tænke på, for nu kommer det tæt på igen. Når nogen man kender godt pludselig står i den situation man selv venter så længselsfuldt på, ja så bliver det bare meget konkret og nærværende. <br /><br />Så få nu lige gang i sagerne, kære kinesere. Vi er nogle der er meget spændte for Estrid skal være mor! <br />Det kinesiske tegn for moder:<img alt="Rygtetid" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/03/31/tegn_for_moder.jpg" border="0" /></p>

Påskelam i stalden

<p>Idag har vi fået det 7. lam i stalden. Her er hun, ikke mange minutter gammel, og derfor stadig helt slimmet.</p>

<p><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/03/22/img_1221_2.jpg"><img class="image-full" title="Img_1221_2" alt="Img_1221_2" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/03/22/img_1221_2.jpg" border="0" /></a> </p>

<p>Desuden er vores prinsesse Lambi efterhånden ved at udvikle sig til lidt af en kælepotte.</p>

<p><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/03/22/img_1247.jpg"><img class="image-full" title="Img_1247" alt="Img_1247" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/03/22/img_1247.jpg" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></a> </p>

<p>Det er såmænd nok fordi hun nu har prøvet at blive klappet af en masse dejlige unger. I torsdags havde vi besøg af nogle af mine dejlige Zone-veninder, med unger, og Lambi blev rigtig klappet. Imorgen følger flere gode venner med børn trop - og mandag skal hele familien til påskefrokost og lammeklap. Jo, de bliver rigtig beundret for tiden, de kære små. Men det er også nu de er noget helt særligt.</p>

<p>De to herunder er rigtige tvillinger. De holder sammen i tykt og tyndt - og går op af hinanden hele tiden. De har været lidt svære at få &quot;fingre i&quot;, for de bliver passet godt på af deres mor. Hun har mistet lam flere gange, og er tydeligvis meget og ekstra påpasselig overfor sine små, og det skal hun sørme have lov til at være. Så må vi klappe på nogle af de andre.</p>

<p><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/03/22/img_1223_2.jpg"><img class="image-full" title="Img_1223_2" alt="Img_1223_2" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/03/22/img_1223_2.jpg" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></a> </p>















<p>Til slut må jeg hellere tilføje at Anders Matthesen var formidabel i aftes. Han fik mig endnu engang til at grine, så jeg havde tårer ned af kinderne, og ondt i maven. Hans kolleger var iøvrigt også rigtig gode - men ingen når Anders til sokkeholderne - sådan er det bare. Han er i en liga for sig selv. </p>

Anders "Anden" Matthesen

<p><img alt="Anden " src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/03/21/logoanden.gif" border="0" /><br />Jeg glæder mig idag. I aften skal vi ind og høre min store helt, Anden - til Comedy Night i Århus. Der kommer også et par andre komikere, men det er Anden jeg kommer for at få et godt grin af. Jeg ved ikke hvad det er med mig og ham, men jeg kan simpelt hen ikke komme i tanke om andre komikere i DK, der i den grad kan få mig helt op i det røde felt af grin. Hans stil og humor er i topklasse. Han kan virkelig give verbale øretæver, og jeg synes han er allerbedst når han rigtig går til den i sarkasme. Og bedst som jeg lige ville hygge mig med at surfe lidt - tjekke hans hjemmeside mm finder jeg ud af at han starter et nyt show til august. JUBIII !! Ikke noget gøgl med teater-stand up og hvad han ellers har rørt ved (Anden på Coke var rigtig godt - bare ikke helt så godt som traditionel stand-up). Nej nu vender han tilbage til hans gode gamle stil som stand-upper. Uhh det har jeg ventet på længe, så nu er der også købt billetter til hans show i Århus - til oktober. Og så håber jeg bare han giver den gas i aften, så jeg virkelig kan gå og glæde mig til at se ham til oktober.</p>

Nyt fra Danadopt om Kina

<p> <br />Danadopt har været i Kina, og som følge af det besøg har de lagt nogle vurderinger og informationer ud på deres hjemmeside - læs med her:&nbsp; <a href="http://www.danadopt.dk/LandeNyt/Kina/180308.aspx">http://www.danadopt.dk/LandeNyt/Kina/180308.aspx</a></p>

<p>Det korte af det lange er vist, at der ikke er noget nyt under solen. Kineserne fastholder forklaringen på den stigende ventetid med færre uønskede børn, og flere indenlandske adoptioner. Jeg er slet ikke i tvivl om, at de kan se den tendens, jeg er nok mere i tvivl om hvor vidt den tendens på nogen måde burde have indflydelse på de udenlandske adoptioner. Det er en god forklaring, for hvem vil synes det er skidt at det sker? Ingen, for selvfølgelig er det godt for børnene at få familie i Kina - når det er muligt. Jeg er bare alvorligt bange for, at der er rigtig mange børn der ikke bliver adopteret indenlands, men som sidder tilbage og venter på, at Kina igen tør adoptere udenlands uden frygt for negativ omtale - i mellemtiden bliver børnene store - og dermed sværere at finde forældre til. Det gør ondt at tænke på - og gav jeg virkelig efter for den side af sagen kunne jeg blive rigtig ked af det ved tanken. Det føles som om det er mit barn de gør det her ved - og det gør bare ondt at tænke på. </p>

<p>Måske det er den røde tråd jeg kan mærke?<img title="Red_thread_3" alt="Red_thread_3" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/03/20/red_thread_3.jpg" border="0" /> </p>

Bloggen 1 år

<p><span class="406104316-09032008"><span class="406104316-09032008"><span class="406104316-09032008"><span class="406104316-09032008"><span class="406104316-09032008"><img title="I_love_blogging" alt="I_love_blogging" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/03/09/i_love_blogging.jpg" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></span></span></span></span></span></p>

<p><span class="406104316-09032008"><span class="406104316-09032008"><span class="406104316-09032008"></span></span></span><span class="406104316-09032008">HURRAAAAAA og tillykke kære blog. I går kunne du fejre din 1 års fødselsdag. I går - den 8. marts - fik du for første gang et indlæg at holde styr på, og siden er der blevet skrevet til dig med jævne mellemrum.</span></p>

<div><span class="406104316-09032008"></span></div>

<div><span class="406104316-09032008">Du er gået hen og blevet en tro følgesvend. Du kom til verden fordi jeg gerne ville gøre det nemmere for familie og venner at følge vores vej i ventetiden. Det er bestemt lykkedes. Jeg kan helt klart mærke, at mange læser med, og er velorienterede når vi ses. Det er dejligt.</span></div>

<div><span class="406104316-09032008"></span></div>

<div><span class="406104316-09032008"></span></div>

<div><span class="406104316-09032008">Derudover er det også dejligt, at du er en &quot;god lytter&quot;. Det er som om jeg indimellem får givet los for nogle tanker, som jeg ellers bare ville have tænkt uden at de nogensinde var blevet offentliggjort. I skriveprocessen kommer de ud, og det letter. Det letter så meget, at jeg også vil vove den påstand at du, kære blog, er med til at holde mig nogenlunde normal og ovenvande. Tak for det.</span></div>

<div><span class="406104316-09032008"></span></div>

<div><span class="406104316-09032008"></span></div>

<div><span class="406104316-09032008">Og så håber jeg jo også, at vores børn en dag vil kunne finde noget værdifuldt i de tanker vi har tænkt i den tid, hvor vi ventede på dem. Hvad gik gennem hovederne på os? De tanker er stadig luftige - men efterhånden som vi nærmer os målstregen er jeg ret sikker på der vil komme mange flere overvejelser om livet som forældre og børnefamilie.</span></div>

<div><span class="406104316-09032008"></span></div>

<div><span class="406104316-09032008"></span></div>

<div><span class="406104316-09032008">Og så er der alle jer derude, som jeg ved og fornemmer læser med. I gør det også til noget særligt at skrive herinde.</span></div>

<div><span class="406104316-09032008"></span></div>

<div><span class="406104316-09032008"></span></div>

<div><span class="406104316-09032008">Så kære blog - tillykke med dit første år og tak for samarbejdet.&nbsp; </span></div>

Flere lam

<p>Ja, vi har fået 2 mere i dag. Endnu et tvillingepar bestående af en gimmer og en vædder. Og for første gang i vores tid som fåreavlere har vi også overværet en lemning. Da vi kom hjem fra arbejde var fåret godt igang. Ved siden af hende stod hendes førstefødte - på benene og ganske frisk og næsten ren og lækker. Ud af bagen hang så et slimmet halvt lam. Vi troede helt ærligt, at hun var igang med en dødfødsel. Vi strøg ind og fik skiftet tøj, så vi kunne hjælpe hende med det sidste. Men sørme om ikke der var liv i det lille kræ. Lige pludselig begyndte dette lille væsen, halvt ude af sin mor, at ryste på hovedet og pruste, for at få slimmen ud af munden. Jamen nåårrhhh - den er jo i live - og lige så stille fik vi ved fælles hjælp hjulpet det lille lam til verden. 'lige nu går de trygt og godt ved deres mor ude i stalden. Har lige tjekket, og de har det stadig godt - de har fundet patterne - benene er begyndt at se nogenlunde stabile ud på den sidst ankomne, så de er godt på vej til at kunne lave narrestreger sammen med de to andre. De har nemlig fundet ud af at livet er herligt. Også selvom det her er endestationen:&nbsp; &nbsp;<br /><br /><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/03/06/lam1partering.jpg"><img class="image-full" alt="Flere lam" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/03/06/lam1partering.jpg" border="0" /></a></p>

Cut-off 4. januar

<p>Så ser det vist ud til at være ganske vist - de nåede til den 4. januar, og dermed kommer der ikke en tut til Djursland i denne omgang ØV. Heldigvis ved jeg, at Estrid, Tuttens mor, går og hygger sig med tanken om, at de nu kan være helt sikre på at se Tutten i næste måned. Det må nu også være en ganske dejlig viden at varme sig med.<br /><br />Her på bloggen vil jeg så fejre, at de langt om længe er begyndt at matche til ansøgningerne fra 2006. Det er STORT :o)))))) </p>

<p><img title="Hurraa" alt="Hurraa" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/03/03/hurraa.jpg" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></p>

<p>Nu er de rent faktisk igang med den bunke af ansøgninger vi ligger i - eller i nærheden af ihvertfald. På en eller anden måde føles det som om nedtællingen for alvor begynder nu. Nu er der under 200 dage imellem os, og det nuværende cut-off. Målstregen er pludselig synlig.</p>

<p>Og dog - fra det nuværende cut-off - 4. januar 2006 og til vores LID, som er 10. juli 2006, er der rundt regnet 184 dage. Lad os sige de holder fast i det nuværende tempo, som er 8 dages matching pr. måned, så bliver vores regnestykke dette her:<br /><br />&nbsp; &nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp; &nbsp;&nbsp; &nbsp;186 dage /8 =&nbsp; 23 måneder til vi bliver matchet!!!<br /><br />Så det kan godt være de nu er begyndt på 2006 ansøgninger, men jeg gider f.. ikke vente i endnu 23 måneder. Nixen siger jeg bare. De må altså se at få lidt mere gang i tingene derude i Kina. Det er ikke meget jeg beder om, for lad os nu bare sige, at de matchede 10 dage af gangen fra nu af - så havde vi 19 måneder igen, og det kan jeg overskue. Så bare sølle 2 dage mere i gennemsnit. Desværre er det nok temmelig urealistisk at håbe på. Lige nu er de igang med nogle ret små måneder, og der kan de ikke engang komme over 8 dage - tør slet ikke tænke på hvilket tempo det kommer til at give, når de når monstermånederne i 2006 - marts og april. Gys...</p>

Oh du milde forår

<p>Denne her tid på året er altid fantastisk, og i år har foråret gjort sit indtog noget tidligere end normalt på Kildevang. Den første forårsbebuder plejer at være lam på marken, og i år fik de første får allerede lam i sidste uge. Det er 3 uger tidligere end normalt. Lammene er rigtig søde - og det er helt tydeligt, at vi i år har haft en vædder af anden race på marken. Lammene er næste hvide, og ulden anderledes. Se lige hvor nuttede de er.</p>

<p><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/03/02/img_1171.jpg"><img title="Img_1171" height="399" alt="Img_1171" src="http://kildevang.typepad.com/mens_vi_venter/images/2008/03/02/img_1171.jpg" width="600" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></a> </p>





















<p>Da det er første gang vi har hvide lam har vi valgt at kalde den lille pige for Snehvide. Hun er så fin - næsten Lambi-lam blød og fin. Det lille vædderlam har sorte aftegninger på bagbenene, og han må altså finde sig i at være en buksetrold. </p>

Rygte på vej

<p>Jeg gider næsten ikke skrive om det - rygtet siger, at de når til den 4. januar. Jovel - det gode er, at de så er kommet igang med 2006 - så langt så godt. MEN hvis de kun når til den 4. stopper de 1 dag for tidligt. Der er en ganske særlig familie, der har LID den 5., og de skal bare med denne gang. Det kan simpelt hen ikke passe andet. Jeg kan mærke, at jeg slet ikke kan glæde mig over, at de er kommet ind i 2006, hvis ikke det betyder, at de i det mindste tager den 5. med. <br /><br />Åhhh Estrid - jeg krydser alt hvad jeg har for at det dumme rygte ikke taler sandt....</p>

Forhåbentlig stille før stormen...

<p>Der er stille herinde. Det skyldes flere ting.<br />
<br />
For det første er der absolut mussestille på rygtefronten i øjeblikket. Kineserne er ellers kommet tilbage efter deres nytårsferie, og de har bare at arbejde på højtryk med papirerne flyvende om ørerne. Nu har det haft en dejlig lang ferie, så er der bare ingen undskyldninger for ikke at matche et hav af unger. Næ - vi vil se børn, og vi vil se MANGE! Helt præcist er der en der venter på Tutten. De har ganske enkelt bare at tage sig så meget sammen, at en gæv kvinde på Djursland får vished om hvem Tutten er i denne omgang. Har I forstået - kære venner i Kina?<br />
<br />
En anden god grund til at der ikke sker det vilde på bloggen lige nu er nok, at jeg jo er begyndt på mit nye arbejde. Så er man jo for pokker lige pludselig træt om aftenen. Det er jo hårdt at sætte sig ind i nye ting... Det er iøvrigt også rigtig dejligt. Egentlig er det noget af det bedste ventetidsmedicin jeg har taget længe - måske lige bortset fra at hente familier i lufthavne og bruge tid på Zone veninder. Jo... det er ganske effektivt at være totalt optaget af sit nye arbejde. Jeg nyder det i fulde drag - især fordi jeg godt ved, at det nok ikke varer evigt. <br />
<br />
Men mon ikke der snart begynder at komme rygter igang? Det skulle jeg mene - og mens vi lige er ved det, så husk - kære kinesere - vi har brug for minimum 9 dages matching. Hvor svært kan det lige være???</p>