mandag den 26. januar 2009

Cut-off 2. marts

Rygtet fik sørme ret - det er så godt som bekræftet, at CCAA i denne måned nåede 2 dage. Det siges at være det færreste antal matchinger nogen sinde. De to dage er ikke i sig selv særlig store, så det er en meget meget sløj start på 2009 - som jo efter sigende skulle blive anderledes. Hvis det er det de mener med anderledes, så ser det uhyggeligt ud. Det har set svært ud tidligere, men dette tempo er nærmest stillestående.

En ringe, men dog mulig forklaring kan være, at de har haft travlt med at gøre sig færdige inden nytårsferien. CCAA holder lukket i denne uge, og matchingerne er kommet ud lige inden. Egentlig tror jeg ikke det har haft den store indflydelse, for de har matchet til flere på den tid der er gået fra sidste match mange gange før - det er ikke tiden de har manglet.

Vi må håbe, at det nye kinesiske år - Oksens år bringer noget godt. Oksens år står for bl.a. for hårdt arbejde, så lad os håbe alle kommer tilbage fra nytårsferie og giver den en ordentlig skalle.

torsdag den 22. januar 2009

Møg rygte

Puha - det første rygte har ramt. Det siger 2 dages match i denne omgang. Det er uhørt få børn, og i den grad en sørgelig start på 2009, hvis det viser sig at være sandt. Men da det endnu kun er et rygte kan det jo tænkes at vise sig anderledes.

Rygterne siger også, at der er nye papirer i on-line systemet. Lige når jeg skriver det giver det et lille gip - men jeg ved også, at vi skal være usandsynligt heldige, for der er efterhånden stor fokus på on-line, så vi er ikke de eneste, der venter på de helt rigtige papirer. De børn der har de små og ukomplicerede SN ryger meget hurtigt - og det er jo også dem vi gerne vil have i forslag. Men det er rart at læse, at der igen er nye papirer i systemet - det er trods alt det der skal til for at vi også kan blive matchet. Ja, og så skal DA selvfølgelig også være hurtige på tasterne.

tirsdag den 20. januar 2009

Godt igang

Så er 2009 kommet godt igang. Her i huset har vi taget hul på et år vi håber og tror på skal bringe os noget ganske særligt. Det er lidt mærkeligt, for det er godt nok længe siden vi har haft den her følelse af positivt håb og tro på at vi skal være forældre. Det er rigtig dejligt. Vi ved absolut intet - er ikke klogere end vi hele tiden har været, men følelsen af positivt håb for i år har fået tag i os. Og indtil videre får den bare lov at husere, for jeg skal love for det er dejligt at have den tilbage igen. Få lov at stoppe op, når man kigger et Bilka katalog igennem - og konstatere, at de har børnemøbler. Bare sådan lige for god ordens skyld - det plejer jeg jo slet ikke at se eller bemærke. Sådan har hverdagen fået flere små indspark.

I Kina venter vi spændt på at de får sendt et hold unger afsted inden de skal på nytårsferie. Det bliver lidt spændende at se hvor langt de når ind i marts. Der har været nogle meget positive rygter i omløb, men de er også forstummet igen, så det var sikkert bare andres nytårsovermod, der havde fået dem søsat.

På on-line siden skete der noget i systemet i starten af året - der kom åbenbart mange børn i systemet. Vores basse var ikke imellem - så nu får vi se hvornår han eller hun viser sig.

Og så er jeg jo forresten startet på nyt arbejde. Det går godt - jeg er glad for igen at være tilbage i et miljø, der passer til min natur.

torsdag den 1. januar 2009

Cut-off 28. februar

Godt nytår!! Her er overgangen fra 2008 til 2009 forløbet i bedste og hyggeligste stil.

Der nåede faktisk at ske en stor ting i slutningen af 2008. Der kom børn fra Kina - og de nåede at matche frem til den 28. februar. 5 dage - hvoraf en af dagene skulle være ganske stor, så det er vist det vi kan kalde en god afslutning på 2008. Det betyder rent faktisk også ,at vi lige når at rykke en enkelt gang mere på listen, da DA har en gruppe der har LID 27. februar. Så når de får opdateret listen vil vi rykke op i gruppe 9.

I 2008 startede vi i gruppe 13, og slutter i gruppe 9. Der skal ikke stor hovedregning til at gennemskue, at det ikke er en fart der kan gøre os til forældre lige foreløbig. Rygterne siger, at 2009 vil blive anderledes, og det er spændende at se hvad der menes med anderledes.

Næste gruppe hos DA har LID den 10. marts. Marts '06 siges at være en af de absolut største måneder i Kinas adoptionshistorie, og det er derfor spændende at se hvor hurtigt de kan matche til denne måneds ansøgere. Jeg kan godt frygte, at det bliver meget små skridt og dermed få dage af gangen i hver matching. Men hvis der virkelig er noget om snakken om, at 2009 bliver anderledes, ja så kan det jo godt være det kommer til at gå hurtigere.

SN mæssigt ser det ikke ud som om der er sket noget længe. Der er ikke rigtig  nogen rygter om opdateringer i on-line systemet. Men det ser ud som opdateringerne typisk kommer med 4-5 ugers mellemrum, så der kunne godt være noget på trapperne snart - men det er rent gætværk fra min side.