fredag den 30. maj 2008

Tanker om det, der kan blive vores virkelighed

<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Det her indlæg har været på vej den sidste tid. Der sker noget med mig øjeblikket, og det er helt klart ventetidens pinsler der begynder at sætte sine spor. </font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Hidtil har jeg holdt meget stædigt fast i, at forældre, det skulle vi nok blive, det var blot et spørgsmål om hvornår. Den tanke er jeg ikke helt så sikker i længere. Håbløsheden på Kina-listen er virkelig begyndt at gøre sit indhug. Kan vi virkelig være sikre på at vi bliver forældre? Jeg er ihvertfald ikke så skråsikker længere. Selvom vi ikke skal bekymre os om hvor vidt vores godkendelse udløber, så er jeg selv ved at kunne mærke, at det er svært at forestille sig, at holde til det her venteri i flere år frem. Og det er jo det vi vitterligt kan blive nødt til.</font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Lige nu er det fuldstændig umuligt at forudsige noget som helst, og jeg har helt mistet billedet af hvornår jeg tror vi bliver forældre. Jeg tror ikke på 2009 - og den kalender jeg ellers altid har haft i hovedet er helt væk. Jeg har opgivet at sætte tid på. Går jeg ind på <a href="http://www.chinaadoptionforecast.com">www.chinaadoptionforecast.com</a> siger deres udregningsmodel 1. december 2010. Det er ikke længe siden vi accepterede at 2009 var urealistisk, nu ser 2010 også ud til at smutte ud mellem hænderne på os.</font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Og så melder tanken sig - skal vi ikke bare acceptere, at vi forbliver barnløse? Vi har det jo godt - vi er glade for hinanden og lever et dejligt liv. Ville det være så forfærdeligt at skulle erkende, at vi ikke får børn? Ja, det ville blive det hårdeste jeg nogensinde ville skulle igennem - en kæmpe kæmpe sorg. Men når det så er sagt, så tror jeg faktisk godt jeg ville kunne komme igennem den sorg. Et eller andet sted ved vi jo ikke hvad vi går glip af, og derfor er det jo en smule lettere at give slip. Og når jeg tænker den tanke nu, så går der faktisk op til flere minutter, hvor jeg tænker den til ende, uden at gå i panik. For et par år siden ville tanken kun komme til mig i sekunder, inden jeg skød den fra mig igen. Og det er jo det den her ventetid gør ved en. Den fører os tættere på nogle fakta i livet som vi ikke hidtil har skulle konfrontere os selv med.</font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Jo , det ender med jeg må trille en tåre ved tanken, for det ville være en kæmpe sorg, men som sagt bliver vi nok nødt til også at have det scenarie med os. For der er og bliver grænser for hvor længe vi skal udsætte os selv for den stress-faktor det er hele tiden at leve i uvished. Hvor den grænse er ved jeg ikke. Havde jeg vidst hvor vi stod idag for 2 år siden, så ville jeg jo ikke tro jeg havde holdt det ud, så det er svært at vide hvor meget vi kan holde til i det lange løb. Men et eller andet sted giver det også en vis ro at vide, at skal vi give slip på drømmen, så går det jo nok også... (og fuck hvor jeg hyler nu - men jeg har jo heller ikke givet slip endnu...). </font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Det sværeste er, at det er tilfældighedernes spil. Havde vi valgt alle mulige andre lister ville DA sikkert hjælpe os ud af kniben. Det kan de ikke på Kinaliste, fordi vi samlet set er rigtig mange, der står i en træls situation. Vi er tvunget til at stå det igennem eller give op ....</font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"></span>&#0160;</div>
<div>&#0160;</div>

onsdag den 28. maj 2008

Selma skal hjem

<p>Endelig endelig endelig kom forløsningen. Selma skal hjem. På torsdag rejser Selmas mor og far til Kina, og kan se frem til at få Selma i armene den 2. juni. Hold da op det er stort.&#0160;&#0160;Det er vildt stort, og gæt hvem der skal i lufthavnen den 12. juni? Jeps, undertegnede stiller op i selskab med hele slænget af tøser, og så skal der vinkes med flag, sluges barn med øjnene og ellers fejres. Det bliver endnu et kina-fix af de store. Jeg glæder mig helt vildt. </p>
<p>I går tog vi forskud på fornøjelsen, og tog en smut om en cafe i Århus for på passende vis at tage pænt afsked med Selmas mor. Det var som sædvanligt hyggeligt, og god motion for grinemusklerne. Det er efterhånden også ved at være noget tid siden jeg sidst har haft fornøjelsen af Zone-tøserne, så jeg var pænt trængende. Det gjorde godt at få tanket lidt op igen.</p>
<p>Så hermed endnu et ønske om en rigtig god tur til det sydlige Kina efter jeres skønne tut, Estrid. Og hvor er jeg glad for jeg skal sidde foran skærmen den 2. juni - refresh refresh refresh.....<a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e5529b60cc8834-pi" style="FLOAT: left"></a> <img alt="Refresh" class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e5529b60cc8834 " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e5529b60cc8834-320pi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></p>

søndag den 25. maj 2008

Velkommen i familien - Maxi

<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2">Vi er blevet en mere i familien - vi har adopteret endnu et pelsbarn, Maxi. Maxi har boet hos nær familie, men de måtte konstatere, at 50% af familien udviklede allergi. Øjne kløede, næser løb og selvom kærligheden til Maxi er stor, er det en for stor pris at betale i dagligdagen. Så Maxi er flyttet på landet. </font></span></div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e5527ccb188833-pi" style="FLOAT: left"><img alt="IMG_1436" class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e5527ccb188833 " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e5527ccb188833-320pi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></a> </font></span></div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008"><font face="Arial" size="2">Nu er vi så igang med at få ham integreret i familien. Med 2 katte i huset er det lidt af en opgave - ikke umulig, men det kræver tålmodighed. Vores hunkat, Irma (i det daglige lillemis) ser ud til at tage det i stiv arm. Maxi har boet nogle dage i vores bryggers, og er faldet godt til derude. Han får så adgang til huset, når de 2 andre er ude, og det går også langsomt bedre med at føle sig godt tilpas her. Lillemis har knurret af ham nogle gange og hvæst - det har han også, men ingen større kampe. Ib vores anden hankat er til gengæld snor hamrende fornærmet og skide sur over at skulle have en ny lillebror. Vi lukkede ham ud i bryggerset, for at han kunne lære Maxi&#39;s lugte at kende - uha herren var ikke tilfreds. Vi var næsten nervøse for, at han ville bryde ud - og så en kat for os stå og vælte sig ind i døren for at komme ud. Vi har ikke set ham de sidste par dage, så han er nok flyttet ned af vejen til hans &quot;bedsteforældre&quot;, hvor der ikke er andre hankatte. Han skal nok blive god igen, men han er vist godt sur i skralden. Det er altså lidt sjovt, når en stor tyk hanmisser hvæser og skælder ud - så moren her kan ikke helt tage ham alvorligt. Til gengæld ved vi, at hans &quot;bedsteforældre&quot; længere ned af vejen elsker at få ham på besøg, så han har det jo godt. </font></span></div>
<div><span class="843502109-25052008"></span>&#0160;</div>
<div><span class="843502109-25052008">Maxi er vi ved at lære at kende, som en stor charmetrold - med masser af legesyge, kan godt lide at kravle på alting, meget nysgerrig (var såmænd ved at ende i fryseren en dag), vil gerne bo i klædeskabene, hvis han fik lov og er i det hele taget ret hyggelig og fuld af påfund. Ham er vi allerede meget glade for at have fået i familien. Mon ikke Ib også overgiver sig og finder ud af, at der både er mad og plads nok til dem begge. Vi får se.</span></div>
<div><span class="843502109-25052008"></span>&#0160;</div>

torsdag den 15. maj 2008

Kildevang 4 år

<p>Hold da op, nogen gange kan tid være en underlig størrelse. Idag har vi boet på Kildevang i 4 år - det fatter jeg ikke. Dengang tog vi beslutningen om at livet på landet også burde kunne leves uden børn. Inden var det en drøm vi var enige om at leve ud, når vi blev en familie. Efterhånden som det trak ud blev vi heldigvis enige om, at det var fjollet at lade barnløsheden stoppe os. Gudskelov for det. Er du da vimmer, hvor ville jeg nødig være gået glip af dette skønne sted.</p>

<p><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/05/15/img_0489.jpg"><img class="image-full" title="Img_0489" alt="Img_0489" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/05/15/img_0489.jpg" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></a> </p>













<p>Så i aften får vi nok et lille glas vin - det må man godt, når man har et 4 års jubilæum at fejre - eller hvad hedder det mon?</p>

tirsdag den 6. maj 2008

Cut-off 12. januar

<p><img title="Frustration" alt="Frustration" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/05/06/frustration.jpg" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /> </p>

<p>Lige en advarsel. Frustrationerne er til at tage at føle på her på siden. Nu er det blevet officielt - kineserne er så nået til den 12. januar - 3 dage har de matchet til. For fanden hvor er det noget lort - det er simpelt hen til at gå til over efterhånden. Måned efter måned er vi i hundredevis af desperate ventende på den skide liste, der alle søger efter et logisk svar på hvorfor det skal være så ufatteligt svært at komme videre. Jeg vil slet slet ikke begynde at regne på hvad den her fart betyder for os, for det er et fuldstændig vanvittigt regnestykke. Og så kom jeg alligevel til det - hvis de fortsætter med at matche til 3 dage har vi 5 års ventetid tilbage. Det siger sig selv, at det ikke holder, men om kineserne har fattet det - og om DA for den sags skyld har forstået det ved jeg ikke.</p>

<p>Problemet er, at der ikke er mange alternativer. Hvis alle kina-ventende skal have et alternativ på en anden venteliste, vil det sende ventetiderne i vejret på disse også. De er allerede presset, for der er selvfølgelig ikke helt så mange der længere vælger Kina.</p>

<p>Som jeg har nævnt før, tænker og overvejer vi, om vi skal melde os til at modtage et såkaldt SN (Special Need) barn. Vi skal selv definere hvilke specifikke udfordringer vi vil kunne håndtere, og det er den definition der ikke er hel nem. Men indtil videre har vi givet os selv en deadline der hedder OL - skifter tendensen ikke der, så er vi klar til at gå SN-vejen. Egentlig er jeg vist klar allerede - men omvendt er det nok sundt nok at give os selv ro til at mærke efter, så vi også er helt enige om, hvad det kan være for SN-børn vi kan være forældre til. </p>

<p>Så det er noget af en frustrerende omgang at vende hjem til. Fuck hvor ville det snart være dejligt at kunne komme med bare lidt gode nyheder. Så sent som idag møder jeg en tidligere kollega i Føtex, der med håb i øjnene spørger til det. Jeg har ikke snakket med hende i 1 års tid, og jeg kan så give hende samme historie igen. Som hun sagde, &quot;var det ikke sidste år du håbede i havde 1,5 år igen - nu bliver du glad hvis I når det indenfor de næste 2 år.&quot; JO - det er sådan virkeligheden er på denne skide venteliste - og det har bare stået på i årevis nu. Skræmmende hvad man går igennem..... </p>

søndag den 4. maj 2008

Hjemme igen

<div><span class="090295816-04052008"><span style="font-size: 0.8em;">Vi er hjemme igen. Hjemme efter en uge med ufattelig mange oplevelser. New York er virkelig en by, der nærmest æder en med hud og hår - og spytter en ud igen, når den har taget sit. Lige nu er vi igang med at samle os selv. Det er faktisk svært at sætte ord på oplevelsen, for det har været intenst på en helt vildt fed og samtidig krævende måde. </span></span></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div><span class="090295816-04052008"><span style="font-size: 0.8em;">Men alt i alt en by, som det bestemt ikke er en overdrivelse at kalde &quot;Byernes by&quot;. Den spiller på alle følelser, og overmander en gang på gang. Vi har gået enormt mange kilometer i den forgangne uge, og synes selv vi har set enormt meget, og alligevel kunne vi nemt lave en lang liste over ting vi vil nå næste gang. For der bliver en næste gang - vi er enige om, at New York har bidt sig fast i os, og vi må tilbage og have mere.</span></span></div>

<div><span class="090295816-04052008"><span style="font-size: 0.8em;"> </span></span></div>

<div></div>

<div></div>

<div><span class="090295816-04052008"><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/05/04/img_1318.jpg"></a><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/05/04/img_1333.jpg"><img class="image-full" title="Img_1333" alt="Img_1333" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/05/04/img_1333.jpg" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></a>&nbsp; </span></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div>På rygtefronten er jeg ikke helt opdateret, men det jeg har nået at snuse mig frem til er, at det ser skidt ud. Det ser ud til, at de når sølle 3 dage i denne omgang. Det vil så sige cut-off 12. januar, og med de gennemsnitlige 8 dage vi skal bruge for at komme i mål inden vores godkendelse udløber, er 3 dage helt go' nat. En sang jeg snart ikke gider synge mere........ Skal jeg se positivt på det, så kan vi måske nå en tur mere til New York inden vi skal til Kina ;o) Omvendt ville en tur med en lille sagtens kunne lade sig gøre i New York - der er så mange ting der også er børnevenlige, at den by kan opleves på mange måder.</div>

<div></div>

<div>PS Jeg undskylder for den forvirrende tekststørrelse - jeg er åbenbart lidt uenig med typepad, om den. I den udgave jeg skriver i ser det pænt og ens ud - her på siden ser det træls ud.... hhrrmmpf</div>