Godt nytår

Må alle få et smukt, lykkebringende og skønt nytår. 

Vi vil glæde os til at dele året med alle jer, der følger os i tykt og tyndt, stort og småt. Vi har en fantastisk dejlig familie og skønne venner, der alle som en skal vide, at I er noget særligt. Tak for 2012 og vi glæder os til at dele 2013 med jer.

Krible krable kravle...

En ung mand synes tunnelen er sjov!

Jul jul jul!

Papirjagt skudt igang!

Hurraaa, så skal vi igang med at samle papirer! Ihhh, det er altså godt. Nu bliver det pludselig rigtig virkeligt, at der en dag skal trisse endnu et sæt småfusser rundt på matriklen. I Nigeria aner de jo intet om at vi igen venter,og derfor har telefonen ligesom heller ikke kunne ringe. Men når vi om forhåbentlig en lille måneds tid kan sende papirerne, så kan der pludselig også ske noget ;-) ja ja ja, nu skal vi lige have papirerne samlet, de skal oversættes og pludselig er der gået en masse tid, men vi skal igang skal vi.

Endnu en mærkedag

Der er mange af dem for tiden. Den 4. december var det 2 år siden vi satte os i flyveren og startede vores livs rejse. Den 5. december var det 2 år siden vi holdt Aksel i armene for første gang, og idag den 11. december er det 2 år siden vi fik ham med fra børnehjemmet. Det var en dag, jeg aldrig vil glemme. Den forløsning jeg oplevede var uden sammenligning den største i hele processen. Den dag blev jeg MOR med alt hvad det siden har medført. Hold nu op hvor var jeg lykkelig som aldrig før den dag ;-))

På bloggen stod der for 2 år siden.
_________________________________________________________________________________
Han ligger lige her - lige ved siden af mig og sover.
Vi er lige kommet tilbage fra en lang dag på børnehjemmet. Aksel faldt i søvn i mine arme og har nu sovet siden kl 15.30 - hele turen hjem og nu siden vi kom ind på værelset. Faderen står og hopper og vi har begge lyst til at vække ham. Åhhh han er dejlig - min lille mus.

Her er beviset - sovende barn på hotelseng.

_________________________________________________________________________________

Jeg kan stadig mærke forløsningen i kroppen. Der havde været så meget op til og det at have fået Aksel med fra børnehjemmet var ganske enkelt bare det, der skulle til for at jeg turde give helt slip og tage følelsen af at være mor helt til mig. At der så er mange stadier i det også, det vidner bloggen også om. Men den dag turde jeg endelig tro på, at nu var jeg mor. Hvis den 5. december er aksel-dag, så er den 11. december min mor-dag ;-)

Her et billede fra juletræsfesten med dagplejen.

Vi venter tålmodigt...

Det har vi jo prøvet før, så det er der ikke noget nyt i. Lige nu er listen ret stille. En familie er for kort tid siden rejst ned for at hente et søskendepar i lagos, og det håber vi betyder, at der snart sker noget igen.

Vi har endnu ikke samlet papirer, trods vores 9. plads. Det er vist et meget godt tegn på, at der ikke sker en s.. for tiden. Normalt har de 10 sager i Nigeria af gangen og når de ikke ønsker at have det for tiden, ja så er det jo fordi de frygter papirerne bare kommer til at samle støv (hvilket de ville komme til uanset..., altså fordi der er meget støvet). Vi vil nu også foretrække at sende papirerne, når der forventes aktivitet indenfor en overskuelig fremtid.

Rent familiemæssigt har Aksel såmænd også godt af at være enebarn lidt endnu.

Meeen 2013 nærmer sig, og jeg tror godt jeg kan afsløre, at det vil være dejligt at være en samlet familie på fire ved næste års udgang. Det vil jeg ønske for os, selvom det er farligt at stikke næsen op efter noget som helst, når vi taler Nigeria ;-))

Sne sne og atter sne!

Dejligt og smukt er det. Og når det falder på en søndag, ja så lægger det jo ovenikøbet op til leg :-)) en ung mand indtog ihvertfald elementet her på matriklen i eftermiddag. Det bedste var fars racerture i bobslæden. Og bedst hvis det gik så stærkt, at han faldt af i et sving :-) skøre unge.

Snemanden var han derimod ikke vildt stolt over. Den fik lige et bestemt blik, så den ikke skulle tro den var noget, der på terrassen.

Nummer 9

Jeps, det er hvad vi er! Nummer 9.

Det skyldes desværre ikke aktivitet i Nigeria. Der er endnu engang en familie på listen, der er hoppet af listen :o((

Hvornår der igen sker noget i Nigeria vides ikke. Vi håber på november, hvor en delegation fra Cross River har meldt sin ankomst, netop med henblik på at følge op på de gennemførte adoptioner inden de igen sætter gang i nye matchinger. I Lagos har de meldt ud, at de ikke tager nye sager op før i december. Så vi får se. Sidst de holdt pause, ja der tog det et helt år at genoptage formidlingen - lad os ikke håbe det bliver situationen denne gang. Foreløbig har jeg sat min lid til, at det er det nye år, der viser positiv aktivitet på listen igen.

Nummer 10

Så røg vi sørme op i top 10. En meget stor og glædelig overraskelse :o)))

I mandags fik vi ellers et nyhedsbrev, der indeholdt nedslående nyheder. Der er ikke udsigt til at aktivitet på listen før tidligst   til november/december :o( Var dog godt klar over, at de allerøverste på listen har vidst længe, at de var matchet, men at sagen af uvisse årsager ikke kunne gøres færdig i Nigeria. Jeg troede også at de nu skulle hænge i uvished endnu længere. Men gudskelov gælder pausen ikke deres sag, så de har nu fået vished og vi kan sige,  at vi er rykket endnu en plads opad på listen.

Lad os så håbe, at den udmeldte pause ikke bliver længere end lovet og at 2013 bliver et år med mere aktivitet end 2012 kommer til at vise. Det har været et meget langsomt år på listen. For os er det endnu ikke så bekymrende, men vi ved jo om nogen, at det er ganske forfærdeligt at føle sig fanget på en stillestående liste. Håber inderligt at det på ingen måde er sådan en pause, der venter foran os. 

Egentlig burde vi så gå igang med papirindsamlingen, men pga den udmeldte pause venter vi. Der er ingen grund til at sende papirer til Nigeria før end der er aktivitet på vej igen. AC har heller ikke sat os igang, og det afventer vi de gør. Det bliver forhåbentlig en gang i starten af 2013.

Nummer 11

Så skete der alligevel noget. Vi er ihvertfald rykket op fra nummer 12 til nummer 11.

AC har stadig ikke opdateret på den liste, hvor man kan se hvorfra der matches børn, så det er endnu ikke sikkert, at det er pga en decideret matching på listen. Det er kun på selve ventelisten at jeg kan se, der er sket noget. Nogen gange er der jo nogen, der hopper fra en liste, og det kan jo være sådan noget, der skyldes vi rykker. Forhåbentlig er forklaringen blot, at det er sommerferietid, så de ikke får opdateret. Vil da helst rykke fordi der er aktivitet i Nigeria og dermed børn, der får forældre :o)

Nu får vi så se hvornår papirjagten bliver skudt igang.....     

    

Hmmm....

Der er stille på ventelisten. Der har faktisk været en matching for kort tid siden, men det var ikke en der betød noget for ventelisten. Forklaringen kan være, at et barn med særlige behov er blevet matchet til forældre, der ikke oprindeligt var på Nigerialisten eller det kan være en såkaldt familieadoption, hvor et barn er blevet forenet med en biologisk søskende og fået familie på den måde. Sjældent, men det sker indimellem.

Så vi venter videre og regner med at næste aktivitet fra Nigeria betyder, at vi skal på papirjagt. Egentlig en disciplin jeg havde forventet vi havde overstået nu eller så i det mindste kunne bruge lidt af sommerferien på. Nå, men hva´ - det skal jo nok komme.

Og ellers ser vi ferien nærme sig. I næste uge har jeg 3 arbejdsdage - Michael 4 og så er der dømt FERIE! Dejligt. Vi glæder os :o)))) Naturligvis. Ferien står i sommerhusets tegn. Først på Bornholm og senere i Trend. Begge dele i selskab med helt fantastiske venner. Det ferie, der ikke står sommerhus på skal bruges her og der. Det bedste er, at vi har god tid.

Nummer 12

Weheeeeee! Så rykker vi igen. Nu er vi nummer 12 på listen. Skønt, dejligt, super og fantastisk. Som jeg har nævnt før, så er det en kæmpe stor gave at kunne glæde sig over, når der sker noget, fremfor at være i konstant sorg over, at der ikke sker nok. Det er en helt anden oplevelse. Glæder mig over, at vi stadig kan have det sådan :o)))

Se min trappe!

Jeg har en svaghed for potter - mange af dem.  Gerne gamle med patina og senest har den italienske tradition med brug af gamle dåser også sneget sig ind i repertoiret - ihvertfald på denne trappe. Det er en gammel trappe, eller nok mere præcist, et gammelt trappetrin, foran døren fra gårdspladsen til stalden. Et trin jeg elsker, fordi der er rigtig god plads til masser af krukker - også uden de kommer i vejen for de praktiske gøremål.

Og i år må jeg indrømme jeg synes resultatet er særlig godt. Vi har kombineret de sædvanlige pelargonier med krydderurter. Et skønt sammensurium af sommer!

Suk! - del 2

Tak for de dejlige og hjælpsomme kommentarer til mit sidste indlæg, her og andre steder. Dejligt :o))

Og når nu jeg har sukket så højt og inderligt, ja så må jeg jo også dele det jeg fik ud af det. Jeg kunne nemlig mærke, at det lettede gevaldigt at sukke. Det var som om jeg igen fik energi til at tænke lidt mere over hvad det egentlig er vi oplever. Først og fremmest tror jeg vi er klar til det, der for adoptanter er et helt naturligt ord: PAS (post adoption services). Der er ting vi skal have sat ord på omkring den start Aksel har haft med mad. Det tror jeg vi vil få stor glæde ud af som familie. PAS er en ordning, der sikrer familier med adopterede børn ret til næsten gratis (100kr/time) rådgivning af specialister indenfor de første5 år efter hjemkomst. En rådgivning der har hjulpet rigtig mange familier igennem svære kriser, men som også kan være en super hjælp til de små ting, der på den måde ikke får lov at blive store.

Og så er der det andet - hans sanser og sanseintegration. Jeg har fundet vej til en hjemmeside http://www.lebahn.dk/ , som gav mig en aha-oplevelse. Vi har jo trænet meget med Aksels sanseintegration - og har fået fantastiske resultater i forhold til hans motoriske udvikling. Da han startede i dagpleje måtte vi desværre sande, at logistik og hverdag ikke gjorde det muligt at holde fast i vores terapeut, men vi har fulgt op så godt vi kunne selv og med hjælp fra børnefys'en i kommunen. Men et af de områder, som vi aldrig fik rigtig hul på i den oprindelige træning var Aksels sanser omkring munden. Vi og terapeuten var opmærksomme på det, idet han aldrig rigtig har været igennem den periode, hvor børn stopper alt i munden - det sammenholdt med for tidlig overgang til skemad gør, at han slet ikke har udviklet sit sanseapparat ordentligt i og omkring munden. Men dengang gik meget af tiden med det grovmotoriske, for det var her han var tydeligst udfordret på det tidspunkt. Nu er vi et andet sted og det er andre sanser, der er i spil nu. Faktisk forklarer det også hvorfor han endnu ikke rigtig har taget hul på det sproglige. Hans lille mund har svært ved at styre lydene.

Se det var jo den konklusion jeg pludselig kunne se var helt oplagt. Havde selv helt overset den vinkel indtil jeg sad og læste en anden mors beskrivelse af sit barns spisevaner, som nærmest kunne have været en beskrivelse af Aksel. Sammenholdt med svaret fra den kloge dame, der har sat sig ind i børn med spiseforstyrrelser (det lyder vildt, det er jo ikke det der er tale om her, blot det, der kunne få lov at udvikle sig til en sådan, hvis vi ikke forholder os rigtigt til det)  gav mig simpelt hen svaret på hvor vi skal have fokus.

Aha og selvfølgelig! Hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før, med al den fokus vi har haft på hans sanser? Ja, køller kan man altid finde og slå sig selv med, jeg vil nøjes med at glæde mig over, at det føles rigtigt at tænke sådan og hermed udbryde:

Suk!

Jep, sådan et har jeg brug for at komme af med. Et dybt et af slagsen...

Aksel har helt fra vi fik ham haft issues omkring mad. Det var tydeligt på børnehjemmet. De første gange vi så plejerne give Aksel mad var jeg målløs. Det var ubehageligt at se, at de måtte tvinge ham til at tage imod og efter et par skefulde gik det så ok. Heldigvis ændrede det mønster sig efter vi fik ham, men det var sørme godt nok ubehageligt at skulle igennem som forældre. Især med et undervægtigt barn, som bare ikke på nogen måde kan springe måltider over.

Kigger vi på udviklingen med de briller på, så har Aksel udviklet sig enormt siden vi fik ham - i hans stille og rolige tempo, for jeg skal indrømme, at jeg har sukket mange gange undervejs. Det er ikke altid nemt at bevare tålmodigheden og sådan en periode har jeg også lige nu. Så når jeg nu sukker og skriver om det her, så er det fordi jeg oplever, at vi står i stampe.

Aksel er stadig følsom omkring mad. For bare få måneder siden spiste han ikke frugt af nogen slags - det er han så blevet rigtig glad for nu. Men vi hænger fast et sted - den varme mad. Vi har i lang tid accepteret, at Aksel ville have pølser til aftensmad. Lægen har opfordret os til at lade det køre og bare acceptere, at det er det han spiser. Det har vi gjort i hvad - måneder nu. Undervejs har der været udvikling på en masse andre punkter, bare ikke omkring aftensmåltidet. Er han med under madlavningen kan det sagtens komme over ham at smage på et eller andet - det bliver sjældent spist, men smagt og afprøvet - se det er jo et af de skridt på vejen jeg savner under aftensmaden. Lidt nysgerrighed. Vi sørger for, at der er andet på tallerkenen, men han rører det ikke. Vi forsøger at lade være med at have fokus på andet end det der bliver spist og på, at det sørme ser lækkert ud og det er dejligt at få mad. Andre dage kommenterer vi intet og lader bare måltidet gå med den snak der nu er den dag.

Så nu sukker jeg højt og inderligt og håber jeg med dette suk kan indhente en ny portion tålmodighed. Jeg nægter selvsagt at gøre noget som helst der kommer til at minde om tvang eller pres - den vej skal vi under ingen omstændigheder ned ad. Afmagten har sneget sit grimme fjæs frem i enkelte situationer undervejs og jeg er blevet skrækkelig bevidst om, at det bare ikke må ske. Aksel skal opleve, at han kan tage det i hans tempo og så må jeg sukke alt det jeg har brug for undervejs..., så hermed:

Sommerfornemmelse

Send flere af de her dage, tak! Hvor har det dog været skønt. Tror faktisk også ham den lille har nydt det.

Nummer 13

Ja, vi er atter rykket op ad listen. Endnu et lille skridt på vejen :o)) Vi håber på flere, snart. Det forlyder, at der er noget på vej, men da kilden er lidt utraditionel, så kan det godt være det ikke er det vi håber. Vi er ihvertfald glade for at kunne mærke endnu et skridt mod det næste store mirakel.

Aksel hjælper

For det gør man jo, når man er en rask dreng, der gerne vil være med i det hele. Således også da gyngestativet skulle op. Det er jo så også Aksel der primært skal bruge det, så måske også meget nærliggende at han kvalitetstjekker arbejdet.

Og hjælper med det rigtige værktøj!

Her går det godt!

Det gør det virkelig. Livet smiler med de store smil til os i øjeblikket og vi nyder hvert et sekund.

Aksel udvikler sig helt enormt og forældrene skal lige vænne sig til de ting der sker. 1 måned før hans et års fødselsdag - den 16. februar - slap han tøjlerne og tog sine første skridt. Hold da kæft det var stort. Sikke en oplevelse. Vil aldrig glemme hans stolthed, da han opdagede hvad han havde gang i og hans begejstring bare få minutter efter det første skridt, da han stavrede afsted fra mor til far! Og så skal jeg ellers love for det tog fart. Ikke mange dage efter det første skridt tog han turen igennem huset som havde han gået i månedsvis. Men han var jo også i den grad klar - vi ventede jo bare på han selv opdagede det.

Her er en lille kort sekvens fra den aften, han knækkede koden. Hør bare hvor begejstret han selv er!

Den 15. marts blev Aksel 2 år. En dejlig dag, der blev fejret på flere måder. Først besøg af dagplejen

Så besøg af familie

Og et par dage efter holdt vi igen fest - sammen med resten af familien hos bedstefar og bedstemor i Pjedsted. Et lille hyggeligt indslag var cup cakes'ene, som var inspireret af en af Aksels store lidenskaber... ( I må tilgive fotografens manglende sans for detaljen.. baggrunden er ikke så køn...)

Aksel har også været på sin første skiferie. En fantastisk dejlig ferie. Aksel fik kælket lidt, kom med et par ture på ryggen af far, hvilket egentlig ikke var noget hit, men det gjorde os i stand til at indtage frokosten på pisten en af de dage, hvor vi havde det smukkeste solskinsvejr. Og ellers skiftede vi til at være på ski, mens den anden passede. Et par gange hjalp vores søde venner også. Vi boede helt perfekt på pisten, så selvom det var korte intervaller på ski, så kunne vi udnytte tiden helt optimalt - det var simpelt hen en perfekt kombination af voksentid på ski og hyggetimer med Aksel og vennerne. Det skal helt sikkert gentages, samme sted, for det var super optimalt på alle planer, og så glæder vi os bare til Aksel skal prøve skiene af selv...

Her til sidst kan jeg jo så lige gøre status på ventetid på Lillen (kom han/hun så til at hedde...). Vi har fået nyhedsbrev fra AC med noget nær intet nyt i. Der er stilstand i formidlingen, eller den er ihvertfald meget langsom lige nu og der er ikke så meget andet at sige til det, end det sædvanlige. Der er udskiftninger på centrale poster, nye arbejdsgange und so... Der kom jo et barn i forslag for nylig og i nyhedsbrevet skriver de, at der er 2 i forslag pt. Enten er det en fejl eller også er der et barn mere på vej. Det næste der skal ske for os er, at vi når så langt, at vi bliver bedt om at indhente papirer til Nigeria. Der er 10 sager i Nigeria af gangen, så vi nærmer os.

Velkommen på forsiden...

Som nævnt i tidligere indlæg, ja så har vi haft besøg på Kildevang idag. Jeg blev ringet op af en journalist fra TV2 Østjylland idag, der havde været herinde forbi. De ville gerne have en rigtig levende adoptivfamilie til deres indslag om adoption i aftenens udsendelse. Der har hele dagen været fokus - endnu engang - på den lange ventetid i mediebilledet og de har så sat fokus på HIV og muligheden for at adoptere børn med denne sygdom. Det talte vi egentlig ikke så meget om, og det er nok overdrevet at sige, at vi overvejer det, men er der en ting ventetiden på Aksel har lært mig så er det, at det kan vi absolut ikke vide om vi kunne komme til en dag.

Se med her:  Indslag i TV2 Østjylland - 30. april 2012

Vi er nummer 14

Denne lille status skylder jeg at få med her på bloggen. Der er aktivitet på listen og vi er rykket en enkelt plads højere op. Det har så efterladt lidt spænding, for den slags ryk kommer jo sjældent i små spæde enkelthop på Nigerialisten. De plejer jo at matche flere af gangen, så der krydses for yderligere aktivitet - snart!

Og så kan det iøvrigt godt være jeg kommer på igen med et lille link. Der har været en kameramand og en journalist forbi på Kildevang idag...

brrrr... det er koldt ude

Og det bliver der egentlig også hurtigt her...

Vi er igang med at køre Aksel ind i ny dagpleje. Hans første dagpleje var rigtig god, men udskiftning i børnegruppen og børnemangel i området gjorde, at Aksel ville blive alene med babyer og det er bare ikke godt for ham. Så vi skifter. Vi startede igår. Det var hårdt at se ens trold trykket af det nye, han tog dog mod til sig og kom igang med at lege.Mor gik også kort og det var ikke sjovt for ham. Idag virkede han allerede glad da vi kom. Det virkede som et glædeligt gensyn :-)) så mor blev lidt og gik så, da der skulle spises frugt. 15 minutter senere fik jeg en SMS om en dreng, der hyggede sig, spiste frugt SELV, endda flere slags og også banan, som han ellers aldrig rører! Det var en god start. Han blev hentet til puttetid. Skønt at det allerede tyder godt, men han trænger også til børn, der viser ham vejen, og det er der i den nye dagpleje.Herhjemme bliver der hængt lidt ekstra på mor, men det er nu også iorden, når man er igang med så meget nyt.

Hov

- har lige slettet det indlæg, jeg troede var kommet på i sin helhed. Det kom det ikke og jeg skal hermed undskylde for udgivelsen af halve historier. Der er gået noget galt fra jeg skrev historien og troede jeg kunne hente den over via app'en på ipad og skrive videre. Det lykkes ikke...

Tanker om Aksel og hans udvikling

Det er længe siden jeg har skrevet om Aksel. Og det er bestemt ikke fordi der ikke er noget at fortælle, men nok fordi jeg selv overvældes af alt det, der sker.

Aksel har nu været i dagpleje siden september og han trives. Det er en del af hverdagen og han har taget det til sig. Han lærer hele tiden nye ting derovre og nyder samværet med andre børn. Desværre står vi overfor skift af dagplejer pr. februar. Ikke optimalt, men et valg vi har truffet med sigt på hans behov for samvær med børn på samme alder. De børn, der er i hans nuværende dagpleje skal af forskellige årsager videre i ny pasning. Det vil betyde, at Aksel ville blive den ældste, og det er bare ikke godt for hans udvikling. Han har i den grad brug for at være med børn, der kan vise ham vejen.

Rent udviklingsmæssigt er han lige nu der, hvor vi må sige at det passer meget godt med, at han startede forfra da vi fik hinanden i Nigeria. Det nu 13 måneder siden og det er nogenlunde der hvor han er i hans udvikling. Tæt på at gå, begynder så småt at vise interesse for at spise selv, men er stadig ikke overbevist om, at det er hans opgave - det har også haft meget at gøre med hans taktile udvikling. Prøver ting af sprogligt, peger på alt, efterligner alt og forstår rigtig meget af det vi siger til ham.

Når jeg sætter ord på hvor han er, så er det altid lidt mærkeligt, for vi har virkelig været gode til (hvis jeg må have lov at rose os selv), at undlade at sætte ham op imod udviklingstrin. Vi har egentlig bare ladet tingene ske i det tempo Aksel har vist os han tager tingene i, nemlig hans eget.

Men i denne tid, hvor vi runder årsdage af flere slags for vores familieliv, ja så slog det mig bare hvor tydeligt det er, at han på rigtig mange planer startede forfra dengang vi fik hinanden. Han er sgu ligeglad med datoen på hans fødselsattest ;o)

Billedspam

Aksel blev foreviget foran fotograf før jul og der var afsindig svært at vælge de bedste. Her er et udpluk.

Kan man blogge fra iPad?

Ja, selvfølgelig kan man det;-) ved ikke hvad jeg havde troet... Nå, men det er lidt mere besværligt, for tastaturet er ikke til de store beretninger, til gengæld kan det være jeg så bare får skrevet de små, når jeg lige kan gøre det i sofaen, mens aksel stener til lidt over noget fjernsyn! Lyder som om vi slet ikke kender fænomenet bærbar pc, men vil gerne indrømme, at den virker utrolig besværlig at finde frem, når ipad'en er lige ved hånden... Og når den bærbare er gammel og træt.

Idag er vi hjemme. Aksel havde lige 3 store brækture i nat. Utroligt som det kan producere vasketøj! Ja, det er jo så ikke vasketøjets skyld, at vi er hjemme ;-) skulle lige være sikker på, at mad og væske ville blive i barnet, inden han igen kommer i dagpleje. Vil sige det ser ud til han er klar igen imorgen. Og der vil vi nok også alle have indhentet den manglende søvn fra nattens roderi med optøring af bræk og udskiftning af sengetøj og nattøj.

Iøvrigt har jeg så fundet begrænsningen ved at blogge fra iPad. Det ser ikke ud som om jeg kan bruge billeder på bloggen...