Endnu en mærkedag

Der er mange af dem for tiden. Den 4. december var det 2 år siden vi satte os i flyveren og startede vores livs rejse. Den 5. december var det 2 år siden vi holdt Aksel i armene for første gang, og idag den 11. december er det 2 år siden vi fik ham med fra børnehjemmet. Det var en dag, jeg aldrig vil glemme. Den forløsning jeg oplevede var uden sammenligning den største i hele processen. Den dag blev jeg MOR med alt hvad det siden har medført. Hold nu op hvor var jeg lykkelig som aldrig før den dag ;-))

På bloggen stod der for 2 år siden.
_________________________________________________________________________________
Han ligger lige her - lige ved siden af mig og sover.
Vi er lige kommet tilbage fra en lang dag på børnehjemmet. Aksel faldt i søvn i mine arme og har nu sovet siden kl 15.30 - hele turen hjem og nu siden vi kom ind på værelset. Faderen står og hopper og vi har begge lyst til at vække ham. Åhhh han er dejlig - min lille mus.

Her er beviset - sovende barn på hotelseng.

_________________________________________________________________________________

Jeg kan stadig mærke forløsningen i kroppen. Der havde været så meget op til og det at have fået Aksel med fra børnehjemmet var ganske enkelt bare det, der skulle til for at jeg turde give helt slip og tage følelsen af at være mor helt til mig. At der så er mange stadier i det også, det vidner bloggen også om. Men den dag turde jeg endelig tro på, at nu var jeg mor. Hvis den 5. december er aksel-dag, så er den 11. december min mor-dag ;-)

Her et billede fra juletræsfesten med dagplejen.