mandag den 27. april 2015

Besøg i Æsken # 2 og 3

Vi har været på besøg i Æsken igen - ja hele 2 gange siden sidste indlæg.




Det er så dejligt at se hvordan Aksel reagerer så fint på det nye. Han er interesseret, viser initiativ, vil gerne de voksne, lader fra tid til anden roen sænke sig osv. Han flyver også lidt fra aktivitet til aktivitet og han bliver også lidt voldsom indimellem, men der er så mange gode tegn på han vil kunne få en masse ud af at være i Æskens miljø. Det giver bare en fantastisk dejlig mavefornemmelse.

Idag gik han med en af de voksne ud på toilettet for at skifte et af de andre børn. Han havde hjulpet og samtidig var det helt uden jeg behøvede at være der. Gik af eget initiativ og kom stolt ud igen og sagde mor, mor og pegede på O med et stort smil. Der går ikke lang tid inden han kan begynde at være der i kort tid uden vi skal med på sidelinjen.

En af de små viste også lidt interesse for mig og det tog han fint. Han tog et fast tag rundt om mig, og sagde bestemt "min mor", men lille J fik lov at blive stående ved mit ben og det er jo et gigantisk skridt for Aksel. Han har altid været meget beskyttende overfor vores relation, så det er super dejligt at mærke, at han kan begynde at rumme at andre børn kommer tæt på.

Så da vi skulle gå ville han egentlig hellere blive :o) Igen dejligt, at kunne slutte 1,5 times besøg med en fornemmelse af, at han stadig havde overskud. Begynder faktisk at glæde mig til at kunne komme rigtigt igang med indkøring. I denne uge skal Hulen på besøg på onsdag i Æsken og torsdag holder vi så afslutning for Aksel i Hulen.

onsdag den 22. april 2015

Besøg i Æsken

Vi har været på besøg med Aksel i Æsken.



Vi fortalte Aksel, at vi skulle besøge et sted, hvor der var børn der legede og voksne til at passe på dem. På vejen derud faldt Aksel i søvn, men så var han til gengæld også dejlig rolig ved ankomst. Vi gik ind, så lidt på garderoben og billederne af børnene, der alle var på legepladsen, så vi kunne gå ind helt stille og se lidt på det hele i ro og mag. Ind på stuen og så kom hans primær pædagog og sagde hej og viste os ud på legepladsen. Her sad han hos mig og betragtede tingene - dejligt, virkelig dejligt, at han tog den helt med ro. Efter lidt tid hoppede han ned og tog mig i hånden og så skulle vi på opdagelse. Jamen altså, helt perfekt! Vi gik rundt og han var forbavsende god til at gennemskue legeredskaberne - den slags er han jo ikke rigtig vant til fra hans nuværende børnehave. Så ville han gerne lege med et par af pigerne i legehuset og så blev det lidt svært, for så kan han ikke overskue legen og skubber til tingene, pigerne eller smider med legesagerne i stedet. Der forsøgte hans primær at hjælpe ham og der fik hun jo så også et klart billede af noget af det hun kommer til at skulle hjælpe ham med. 

Senere fik han mod på at komme op i tårnet til rutchebanen og der mødte han så et par gutter han også fik snakket lidt med om at lege :o) Faktisk kom han noget længere i hans kommunikation end han ellers plejer. Han spurgte "leg´sam´n" - "ja" svarede drengene "hvad skal vi lege?" og der plejer Aksel at gå i stå, men han svarede "sandkass´" og det fangede drengene og så løb de ellers ned til sandkassen. Der er det så det bliver uoverskueligt for Aksel at få selve legen igang og reaktionerne med skubben og smiden kommer i gang igen, men men men - det er jo noget af det han netop skal til at have hjælp til. Bare det at han bliver forstået og invitationen accepteret er simpelt hen fantastisk i sig selv - det giver jo ham mod på mere.

I det hele taget var det et rigtig fint første besøg. Helt som jeg havde håbet, han var sit ærlige jeg i forhold til udfordringerne, men det absolut bedste var, at han ikke havde brug for at holde styr på mig i den grad vi før har oplevet, når der er mange børn omkring os. Han følte ikke, at vores kontakt var truet og han kunne koncentrere sig om at undersøge og opsøge. Det er virkelig en god start. Det krydser vi i den grad for holder ved.

Første dag i børnehaven er 4. maj.

lørdag den 11. april 2015

SE #1

Vi har været afsted til vores første Somatic Eperiencing-session, eller hvad den slags hedder. Det var interessant.

Ideen er, at vi leger nogle af de situationer igennem, som kan have sat sig som overvældende oplevelser i Aksels nervesystem. Først fødslen, som vi jo af naturlige årsager ikke har nogen anelse om hvordan har været, men Aksel viser tegn på en for tidlig og/eller kompliceret fødsel. Derefter er der finde-situationen - hvor han jo, som hittebarn, helt sikkert har oplevet at være enormt bange og skræmt. Begge dele noget, der kan sætte sig for livet, især når man er ganske lille og har et meget påvirkeligt nervesystem, uden de forsvarsmekanismer systemet får efterhånden som naturlig stimulering hjælper nervesystemet til at danne de nødvendige forbindelser og associationer. Når dette ikke får lov at blive dannet fra start, får nervesystemet meget nemt en oplevelse af at være i "overlevelse"/high arousal.

Terapeuten guider legen igennem, og sætter ord på, hvis de er nødvendige. Aksel viste hurtigt, at det var svært at være i de situationer, hvor der er sandsynlighed for at han har grædt eller følt sig alene. Han bliver urolig og søger lynhurtigt trøst og lindring, hvilket jo kan virke meget godt og naturligt, men det viser også bare, at følelserne i sig selv er meget svære for ham og han ikke kan rumme dem, hvilket jo ikke er mærkeligt, de er da enormt overvældende. Det er jo så det vi lige så stille og roligt skal arbejde os hen til at give ham en følelse af, at det kan han sagtens, for nu kan vi hjælpe ham.

Vi legede fødsel, eller prøvede de første basis elementer af, og også her viste det sig hurtigt, at han ikke kan rumme de svære elementer. Øjenkontakten er kort, han kan ikke ligge stille og nyde at blive forenet med os, men søger væk og ud af situationen, fordi den er svær.

Men han var meget rolig efterfølgende, så selvom det kan virke som om han er meget hektisk og ikke helt kan rumme situationerne, så gav det ham tydeligvis en ro at lege dem igennem. En anden meget sjov reaktion var, at han pludselig slikkede sig overalt på hans fingre - terapeuten sagde, at det var meget almindeligt at børnenes sutterefleks bliver aktiveret og det kunne være den han kunne mærke som sitren eller prikken i tungen.

Vi kommer til at gentage legene mange gange og efterhånden som Aksel kommer ind i dem, så vil der komme flere og flere nuancer på og dermed også muligheden for at få mere og mere ro med de forskellige elementer. Vores opgave er at lege herhjemme også - jo flere gentagelser nervesystemet oplever jo bedre lindring.

fredag den 3. april 2015

Sikke en dag





Har haft den skønneste dag. Aksel og jeg er alene hjemme, så vi har virkelig hygget ;o) Først en masse dejlig leg på trampolinen, så frugtpause i solen med udsigt til fårene, så ville Aksels dælme ind på marken til fårene - det har han aldrig turde før, uden det var på armen af en af os i god sikkerhed. Vi tullede rundt derinde og kiggede på fårene, på fårelorte og uldtotter. Så tilbage til frugten i solen, lidt mere leg og ind til frokosten og så trak solen igen, så det blev til en gåtur ved Knudhule Sø.

Der sker bare rigtig meget med Aksels "rækkevidde" for tiden. Sidste år ville vi også have leget i haven, men det ville ikke have været uden udfordringer - tit pga sprog. Nu kan han forklare hvad han vil og hvordan en leg skal foregå og så er det bare en del lettere at følge ham og lade ham styre tingene, når han kan forklare sig. Og at se ham få modet til at gå rundt på marken hos fårene og bare pege og fortælle, det er virkelig også store sager for ham (og mig). Han bliver også i tingene i længere tid. Skøn skøn dag.

torsdag den 2. april 2015

Nye tider



Aksel skal skifte børnehave. Det har vi jo vidst længe, men vi har ikke vidst til hvilken og hvornår. Endelig er har vi fået vished - Aksel skal starte i Børnehuset Æsken i Skanderborg den 1. maj. Æsken er en specialbørnehave. Det bliver så godt at få Aksel ind i en enhed, hvor der kan fokuseres mere på hans udfordringer - jeg tænker alene det, at der komme struktur på hans dag i institution vil gøre en stor forskel for ham.

Vi har endnu ikke besøgt stedet, så vi ved ikke så meget endnu, men vi glæder os. Håber så bare, at det også er et personale, vi falder i hak med. Det betyder alverden, at der er plads til dialog, men mon ikke det er en meget stor del af deres arbejde med alle børnene, at holde god og konstruktiv kontakt med forældrene om barnets udvikling. Om de har adoptionsspecifik viden aner vi heller ikke, men det kan der jo rådes bod på. Det er mest her jeg kan mærke jeg har brug for at få ro med om de er parate til at lytte til den side af sagen og kan tage det alvorligt i mere end blot den almindelige forståelse. Ingen har svært ved at forstå hvorfor et barn kan være præget af en svær start, men at se det ind i dagligdagen og forstå hvordan hjernen i det lange løb er dybt præget af det er, også for os, ret svært.

Som vi kan læse os til, så er de normeret til 8 eller 9 børn og har 6 pædagoger på stuen, samt fagpersonale af forskellig art. Det lyder jo helt fantastisk (er klar over, at der ikke er 6 pædagoger på arbejde samtidig ;o) - derudover har de mange forskellige aktiviteter, hvoraf mundstimulering for eksempel er en af dem. Se det alene er jo en kæmpe gevinst for Aksel. De går også op i motorik og sansestimulering (ville være mærkeligt andet) og det vil også kunne gavne Aksel helt enormt.

Så selvom vi kommer til at skulle forholde os til institutionsstart lidt tidligere end vi havde planlagt, så kan vi mærke, at det er godt at få det igang nu. Maj måned kommer til at kræve lidt ekstra planlægning, men det går nok. Vi håber vi kan få lov at beholde Aksels plads i Hulen i maj, så vi kan trække på dem, når vi har brug for "rigtig pasning" - der kommer jo til at gå noget tid inden Aksel vil kunne være i den nye børnehave i længere tid. Hvis dobbelt ordningen ikke kan lade sig gøre (det kan det normalt ikke... skal ikke gå i detaljer hvorfor det er så åndsvagt, når der ikke ligefrem er venteliste på pladserne) så må vi trække på bedsteforældre...