Skøn dag

Aksel og mor havde en dag her i påsken uden planer. Far skulle til påskefrokost og vi skulle hygge os hjemme. I dagene op til havde vi haft rigeligt med planer, så en dag, hvor tingene kunne ske uplanlagt var tiltrængt.

Aksel ville gerne på legeplads. Se det er i sig selv bemærkelsesværdigt, for et barn for hvem den slags aldrig har været noget sjovt. Snarere noget hvor han konstant er blevet mindet om sine motoriske udfordringer og hvor han mister overblikket.

Men igår var en tur på legeplads ønsket og mor måtte lige tænke sig lidt om, da den slags jo ikke ligger lige om hjørnet her på landet ;o) Kom i tanke om legepladsen i Aksels gamle naturbørnehave Hulen. Den kender han, vi har brugt den før og den ligger meget tæt på. Så vi smurte madpakker og drog afsted.

Det blev til 2 meget skønne og dejlige timer. En stor fornøjelse at se hvor meget Aksel pludselig kan på egen hånd. Han legede, hyggede, udforskede og gav sig i det hele taget bare hen. Det var super dejligt. Og jeg stornød at kunne holde mig i baggrunden og bare være til stede - indimellem give en hjælpende hånd eller være lidt med, men altsammen på Aksels initiativ. En verden til forskel - hvor er det dog nemt, når et barn, selv viser vejen og tager initiativerne :)

Til sidst fik jeg Aksel overtalt til at kravle på en stor træstamme, og også her var det dejligt, at jeg bare lige skulle motivere ham til at prøve og så overtog hans egen nysgerrighed.

Og når de så er sagt, så var det uden tvivl også meget vigtigt, at jeg var der alene med ham. Ingen forstyrrelser eller andre børn, der skulle holdes styr på. Jeg var heller ikke optaget af samtale med andre, men kunne sidde og holde øje og give ham min uforstyrrede tilstedeværelse. Dog tænker jeg, at der ikke er langt igen til han ville kunne overskue den slags i selskab med andre børn. Det gør han jo i det daglige i børnehaven. Og så er han heldigvis også bare motorisk meget mere udforskende end tilbageholdende nu. Tror simpelt meget mere på sig selv.

Jo, det var virkelig en af de dage, hvor man er helt høj af glæde <3

Det er nærmest ubeskriveligt

Sådan har vi det virkelig for tiden. Aksels udvikling er så positiv, at vi nærmest ikke kan følge med.  Det er dagligt vi bemærker små nye ting i hans adfærd, hans sprog, hans måde at beskrive omgivelserne, egne følelser, ting han husker osv.

Det mest fantastiske er, at vi også kan mærke hvordan vi selv er blevet meget bedre til bare at være i det og nyde det. Med et barn som Aksel er det bare om at trække så meget overskud ud af disse perioder som overhovedet muligt.

I børnehaven er det samme oplevelse - de ser også et barn der udfolder mere og mere af sig selv. Bliver mere bevidst, tager initiativ, ved hvad han vil og ikke vil og som kan klare mere og mere.

I sidste weekend så vi pludselig Aksel lege med andre børn - normale børn - og når jeg nævner det, er det fordi han jo i hverdagen leger meget i børnehaven med børnene på hans stue, som han kender godt, men som også har brug for meget voksenhjælp. Der fungerer det, fordi de har støtten og kender hinanden. Så vi ved jo godt, at det ikke nødvendigvis bare overføres til andre situationer, men pludselig i forbindelse med familiebesøg lykkes det ham at deltage i en leg på fuldstændig lige fod med 3 andre jævnaldrende drenge. Det har typisk været aller sværest med jævnaldrende - og derfor var det virkelig et særdeles stort gennembrud. Selv familien, der jo også har set hvor svært det kan være for Aksel, stod måbende og observerede hvordan der blev leget. Samme historie fik vi så fra børnehaven, hvor Aksel havde leget med børn fra den almene bh på legepladsen og fint havde fundet ind i legen.

Vi kan lege og spille spil med ham - og han gider være med. Tidligere kunne det at motivere ham til at lege eller spille være det mest krævende, men nu begynder han at nyde samværet, udfordringerne og tager selv initiativ til det. Stort stort skridt.

Han begynder også at se nogle sammenhænge, som virkelig viser hvordan hans hjerne udvikler sig. På vej på familiebesøg misser vi afkørslen på motorvejen - vi kører videre, kører af og vender, hvortil Aksel bemærker fra bagsædet: "hvortefor hjem igen?". Se det er jo ret godt observeret, at vi vender og kører tilbage.

Her i weekenden har vi haft besøg og han har stornydt det. Tror faktisk det er første gang vi har oplevet han bare har kunne hvile i det uden at blive overgearet.

Det er simpelt hen fantastisk at mærke hvordan han bare falder mere og mere til i sig selv og ikke mindst, at det også kommer til udtryk i andre sammenhænge end hjemmets trygge rammer. Hvor har vi dog tit ønsket andre kunne få lov at opleve ham, når han bare har ro. Det begynder at komme og hvor er det dog bare fantastisk.

Der sker så meget....

Skylder en hel bunke opdatering herinde. Der sker vildt meget og det er lige før vi ikke helt kan følge med for tiden.

Af med bleen
Det seneste er ret stort. Aksel har smidt bleen. Det er ikke mange, der præsterer at gå med ble til de er 5 år og 10 måneder, men det gjorde Aksel. Han har længe rendt rundt i bar røv herhjemme, når det var muligt. Det var i den forbindelse vi fandt ud af, at han faktisk godt selv kunne mærke, når han skulle tisse, for han kom og sagde til. Udfordringen var så, at han ikke ville på toilettet, men insisterede på at få en ble på, hvorefter den så blev taget af igen. Efter et par måneder med den løsning tog farmand fat en dag og insisterede på, at Aksel skulle på toilettet. Trods protester fik han ham placeret og sørme om han ikke også fik leveret. Langt om længe kunne han slippe kontrollen og så gik det ellers stærkt. Der er stadig meget at lære, men det er et kæmpe skridt, at han faktisk kan gå uden ble og får tisset på toilettet.

Fettemutter - here we come
Og denne bedrift har vi i sin tid lovet ham skulle udløse en tur til Disney. Selvfølgelig ment som et lokkemiddel, men også fordi vi godt vidste, at det ville blive en stor ting, når det skete. Selve lokkemaden har ikke rigtig virket - det er et års tid siden vi sagde det første gang, dog har han været opmærksom på sammenhængen, bare afvist at det var nu. Men da han præsterede på toilettet første gang så var han klar til at komme afsted - han hoppede ned med kommentaren: "'søge Mitty, nu!?" Og ja, det skal vi, eller ikke lige nu, men til foråret. Turen er bestilt - Fettemutter, here we come (det hedder han stadig på Akselsk).

Skoleudsættelse
Fremtidsmæssigt, ja der fylder Aksel jo 6 til marts. Det betyder skolestart til sommer. Heldigvis lader det til at børnehaven og PPR bakker op om vores ønske om skoleudsættelse, så nu mangler vi lige visitationsudvalgets ord for, at det er ok. Har besluttet mig for, at de bakker op om deres ry for at lytte til forældre, såvel som børnehaven i disse spørgsmål. Sågar PPR psykologen, som var første udfordring, har bakket os op i hendes vurdering af Aksel. Vi regner ikke med det burde betyde andet end at det er på plads - også selvom Aksel faktisk rykker ganske meget lige nu. Faktisk er det jo hele vores begrundelse, at han faktisk rykker så godt lige nu, at det skift det er at komme i skole kan risikere at sætte ham bagud igen. Nu har han endelig gang i en positiv spiral og den skal bare ikke have lov at blive afbrudt.

Mere positiv udvikling
Kognitivt må vi også sige der sker meget. Han spørger stadig hele tiden, hvorfor dit og hvad er dat. Han husker bedre og bedre, forstår sammenhænge og kan bare mere og mere. Så sent som igår imponerede han os med puslespil. Der er sket et kæmpe ryk og han er blevet meget bedre til at se hvilke brikker der passer og prøve sig frem, for at få dem til at passe. Og bedst af alt, han synes det var sjovt. Vi er begyndt at spille huskespil, som vi kalder det. Vi finder 6-7 ting frem - kendte og mindre kendte ting, så der også kan læres nye ord. Først tæller vi tingene, derefter lægger vi et klæde over, og vi tager 2-3 ting væk, løfter klædet og Aksel skal så fortælle hvad der mangler. Han er overraskende skarp og god til det og igen, han synes det er sjovt. Ih hvor har vi dog manglet lysten til at prøve og lege med den slags og det begynder langsomt at komme. I den her form for huskeleg, skal han heller ikke performe på andet end at huske - og det eneste der kan drille er at huske ordene. Så får han et hint eller to og så kommer det. Alene det at han forstår hint er i sig selv også en kognitiv udvikling, der er god og vigtig - at se sammenhænge og kunne knytte dem sammen er der jo rigtig rigtig meget læring i.

Ombygning
Den sidste store ting har ikke rigtig noget med Aksel at gøre, sådan direkte ihvertfald. Vi sætter gang i en kæmpe ombygning snart. Det kommer til at betyde et nærmest nyt hus. Er lidt spændt på hvordan Aksel reagerer på selve processen, for der skal virkelig vendes op og ned på det hele og det kan jo godt udfordre en lille mand, med hang til forudsigelighed og genkendelighed. Omvendt er vi i en situation, hvor vi kan dele projektet op, så byggerodet kan afgrænses undervejs. Vi glæder os ret meget til at komme igang og måske det i sig selv også vil smitte af. Vi har vel lov at håbe.