For 3 år siden...

Fatter det ikke, men i dag er det 3 år siden, jeg tog telefonen på arbejdet og hørte de ord, der for de fleste ventende adoptanter sender pulsen i vejret med meget høj fart " Hej, det er Jane fra AC…. kan du tale uforstyrret?" - Alene det at skrive det her får tårerne frem i øjnene. Man glemmer ganske enkelt aldrig de minutter i ens liv - så forløsende, så stort og helt fantastisk at stå der og høre om sit barn for første gang. Jeg gentog alt i et sindsygt højt tonefald og var bagefter helt flov ved tanken om hvor mange der havde overhørt mig - og glemte det jo alligevel hurtigt, for hvor aldeles ligegyldigt var det lige? Jeg var blevet MOR. Så skulle jeg ellers igang med at få fat i - ja faderen var jo et godt bud. Men tog han telefonen? NIX Desperat efter at dele budskabet med nogen ringede jeg til min mor og far. Fik så endelig fat i Michael, der var på vej til Tyskland. Selvfølgelig kom opkaldet på en af de dage, hvor man ikke kan sidde sammen og nyde synet af sit barns ansigt for første gang.  Typisk ;o) Og igen aldeles ligegyldigt i det store perspektiv, for det var vigtigere at få vished. Istedet måtte jeg selv åbne mailen og mærke lettelsen i hele kroppen da jeg hurtigt kunne se, at vores søn var smuk som bare f… Ja, man har jo de mærkeligste tanker, tænker også det er sådan at føde sit barn, tænkte ihvertfald at hvad gjorde jeg, hvis jeg synes han var grim? hahahahaha - reddet og lettet kunne jeg bare konstatere, at det behøvede jeg ikke tænke mere over, for han var (og er) gudesmuk, min lille lækkerprins.

Og her en lille snas video, hvor guldklumpen øver sig i bilkørsel.

Vores sag er sat i bero

Og hvad betyder det lige? Jo, det betyder, at vi har besluttet at vi fra nu og til 1. maj ikke vil kunne få barn-i-forslag. Bliver vi så sprunget over? Ja, det vil betyde, at kommer der 3 børn eller flere fra Nigeria, fra nu af og til 1. maj, så vil det eller de par, der står længere nede på listen få barn, i stedet for os.

Og hvorfor nu det?

Det har været undervejs i lidt tid. Selvom Aksel har det rigtig godt for tiden og udvikler sig rigtig positivt på mange fronter, så er er stadig grund til at være obs på, om han har brug for yderligere hjælp. Aksel mangler især at indhente rigtig meget sprogligt og motorisk. Det gode er, at han flytter sig på mange  fronter, men det bekymrende er, at han ikke rigtig indhenter det fortabte og på nogen områder helt står stille.  Det kan der være mange gode forklaringer på og hidtil har vi også tænkt "det kommer nok". Det tror vi stadig det gør, men vi synes også vi har grund til at opsøge lidt mere afklaring på om der kunne være tale om andre forhindringer, end blot en svær start med manglende stimulering.

Så derfor har vi valgt at sige, at vi skal have lidt plads til at få skubbet nogle tiltag igang for Aksel, nogle tiltag, som enten bekræfter eller afviser vores bekymring for om der er andet, der har indflydelse på Aksels udvikling.

Og inden der udbryder massive bekymringer på vores vegne, så går vores mistanke på en udviklingsforstyrrelse - dyspraksi (læs mere her: dyspraksi.dk) . Det kan lyde voldsomt, men hvis det er det vi er oppe imod, så er det samtidig noget, der med massiv støtte og stimulering kan leves med i bedste velfungerende stil. Udfordringen er at få det udredt (der findes ikke mange, der ved noget om dette) og dernæst at få den rigtige støtte tildelt.

En anden ting, som i virkeligheden godt kan tyde på dyspraksi, men som vi vælger at prøve at få seperat hjælp til, er Aksels spiseudfordringer. Nu har vi, som vi er blevet rådet til, set tiden an i over 1,5 år, hvor vi første gang bekymrede os for om der var mere end vi kunne gøre noget ved selv. Jeg har i mellemtiden fundet frem til en ergoterapeut, der har speciale indenfor børn med spiseforstyrrelser. Det har været noget af en mavepuster og aha-oplevelse. Noget af det hun beskriver er så tydeligt det vi oplever med Aksel, at noget klart tyder på, at han er ekstremt sansesart i sin mund. Denne sansesarthed kan skyldes flere ting, men pointen er, at mange børn simpelt hen udvikler en bestemt måde at spise på, for at undgå at komme i berøring med de sanse-sarte områder i munden, derfor bliver disse heller ikke stimuleret og det udvikler sig til at barnet kun vil have en meget ensartet og kendt kost. Her kan der samtidig også være et link til hans manglede sproglige udvikling.

Denne form for spiseudfordring er f.eks. et resultat af at have været sonde-fodret. For Aksel hænger det muligvis sammen med, at han har fået ske-mad langt tidligere end hans lille mund har været klar til at tumle mad på den måde. Der er f.eks. stor forskel på væskesynk og synk af fast føde, noget en baby normalt udvikler stille og roligt i takt med at de bliver introduceret stille og roligt til nye fødeemner og også selv opsøger nye mad-udfordringer. Aksel er gået brat fra det ene til det andet (han ville ikke tage en sutteflaske, da han kom til børnehjemmet) og hans lille mund er gået i chok (er min forklaring indtil videre...) Og når først udviklingen går i stå, eller kommer ud af et forkert spor, så er det at man hænger fast og det har vi så gjort meget længe. Helt isoleret set, så overtog vi børnehjemmets adfærd og allerede der lagde vi grunden til at fortsætte af det forkerte spor. Selvfølgelig kunne vi ikke gøre andet, men det er sandsynligvis forklaringen. Vi har en tid til indledende samtale med ergoterapeuet, Ulla Lebahn i næste uge. Glæder mig vildt meget, samtidig med at vi godt ved, vi skal igang med et stort arbejde. Vi skal jo ud af en masse mønstre omkring mad, som har fået lov at forme sig stille og roligt - pyyhhh...

Så derfor, ja derfor bliver lillebror eller lillesøster altså nødt til at vente. Hård beslutning, men efterhånden som den har fået lov at bundfælde sig, ja så ved jeg godt det er den rigtige. Vi skylder Aksel mere tid. Hans udfordringer løser sig ikke indenfor et halvt år, men så har forældrene måske et bedre overblik over hvad vi kan gøre for ham og bedre chancer for at kunne give lillesøster eller lillebror sin berettigede plads i familien.