torsdag den 8. december 2011

Tankerne fløj tilbage (skrevet i mandags)

.... for idag er det 1 år siden vi holdt Aksel i armene for første gang. Hold da fast, altså en dag, så stoppet til med følelser i alle afskygninger. Vi vidste jo godt, at vi skulle møde en fyr, der var noget mindre, end hans alder berettigede til, men det var bare svært alligevel. Udover hans lille krop, så mødte vi også en dreng, der havde feber og som var passiv og uden lyst til kontakt. FUUUCK, hvor var det svært. Når jeg nu for alvor tillader mig selv at mærke hvordan jeg havde det den dag, så var jeg så skræmt, så ked af det og så urolig. Alligevel forsøger man jo at bilde sig selv ind, at det var en god dag, en stor dag, en helt særlig dag og finde en grimasse der kan passe. Gu' var det bare ikke nikke nej en god dag. Den var rigtig rigtig svær for os og vi var bekymrede, da vi lagde os i sengen på hotellet, og faderen stille spurgte om jeg mente, at vores lille dreng var helt OK.

Så det er en dag, der vækker nogle specielle minder. Gode minder nu, fordi vi er hvor vi er, men på selve dagen var det altså ikke en god historie om store øjeblikke, den første øjenkontakt eller den store svimlende stime af dybe moderfølelser. Jo, moderfølelser af de bekymrede slags ;o)

Heldigvis og gudskelov så gik det jo rent faktisk hurtigt fremad allerede i den uge, hvor vi besøgte Aksel dagligt. For hver dag mærkede vi mere og mere til drengen bag det tavse og sørgende blik. Der kom mere og mere liv i ham, efterhånden som feberen lettede og han turde møde os med mere interesse.

Pyyhh, hvor er det egentlig svært at sætte ord på, for det gør ondt. Ikke at det var en svær dag, men at vide, at det er vores lille Aksel, der var nødt til at pakke sig så godt ind i sig selv, for at være til. Min lille dreng...


onsdag den 30. november 2011

Vi er nummer 15

Beklager, at jeg ikke har holdt jer opdateret herinde, men vi er nu rykket 2 pladser, siden vi startede vores nye færd på ventelisten. Dejlig dejlig følelse. Jeg nyder i den grad, at få lov at nyde tiden på venteliste. Vi ved ikke hvad der sker mens vi skal vente, men lige nu kan vi bare nyde, at vi glæder os over det, hver gang der sker noget og ikke bare er kørt i fast i bekymringer over der ikke sker noget.

AC har desuden nedjusteret deres forventninger til ventetiden på Nigerialisten. Den har indtil i sidste uge heddet 1,5 år - nu skriver det 1 år fra man er skrevet på listen til man kan forvente barn i forslag.

Jeg håber bare på, at de holder farten. Lige nu har de matchet et barn pr måned vi har været på listen, og holder de den fart er vi forældre igen om 14-15  måneder. Det vil faktisk være perfekt timing - og uanset, så er det jo alligevel altid perfekt timing. Vi skal ihvertfald nok sørge for at være klar når lillesøster eller lillenbror siger til!

tirsdag den 15. november 2011

Når telefonen ringer

og ingenting er som det var før! Sådan er det at blive forældre via adoption og idag er det et år siden vi skulle opleve miraklet.

Det er fuldstændig vanvittigt fantastisk at tænke på. Har været lettere rundt på gulvet hele dagen. Minderne er mange og de kommer lige så stille rullende og minder en om, hvor berusende det var. Hvor skørt det var, at Michael var i Tyskland og ikke havde internetadgang på hotellet og derfor først fik Aksels ansigt at se ud på aftenen, da han endelig fik overtalt receptionisten til at lade ham låne pc'en i receptionen.

Hvor stort det var, at bedsteforældre og veninder brugte aftenen på Kildevang, hvor de gjorde deres bedste for at hjælpe mig med at fatte det.

Dagene efter, hvor blomster og hilsner myldrede ind. Lister blev lavet, billetter bestilt, tøj blev købt, gaver åbnet og så videre... 3 intense uger, med de bedste rejseforberedelser nogensinde. 3 uger i beruselse og samtidig også 3 uger med bekymringer. En fin cocktail af følelser, som de er, når man er nybagte forældre.

Så her har bassen hængt i et år nu.

Og så et fra lige før..




tirsdag den 8. november 2011

En anden side af historien

At adoptere eller være adopteret har til alle tider været følsomt og forbundet med både tabuer, skam, rodløshed, ja et hav af følelser. Tilgangen ændres hele tiden og jeg vil mene, at vi hele tiden kan blive klogere på hvordan det er at være i hinandens sko, som henholdsvis adoptant og adopteret.

Idag kom jeg forbi den her blog og blev ramt, på en god måde. Har kun lige læst det seneste indlæg, men må klart læse mere. Her er en stemme fra en adopteret (faktisk 2 stemmer), der giver deres side af historien. Læs med og bliv klogere på de mange aspekter af adoption.

The adopted ones blog

mandag den 7. november 2011

Halløj nisse...


Nu er det altså ikke fordi bloggen skal til at udvikle sig til sådan noget krea-indretningsagtigt noget (som om, hahahahahaha), men den lille nisse på billedet (og hans 5 venner) flyttede ind idag og opdagede hurtigt, at man med lidt snilde og overtalelse kunne gøre sig lækker sammen med den hæklede stjerne og den lilla cupcake julekugle. Det fik de så lov til. Og så kan jeg jo samtidig fortælle, at jeg er igang med at indsamle julepynt til juletræet. Vi skal holde julen hjemme i år - det har vi nu gjort før, men jeg kan godt mærke,  at jeg har en anden lyst og inspiration til at gå på opdagelse efter julepynt i år. Måske fordi jeg jo godt ved at f.eks. pynten på træet er noget af det der vil gentage sig fra år til år og på et tidspunkt blive en del af familietraditionerne. Nu får vi se hvor længe hæklede stjerner er et hit, men de små nisser, ja dem er jeg altså faldet pladask for og de skal da forhåbentlig nyde et stor tilværelse som julepynt i årene fremover. Velkommen til Kildevang - små venner. 

lørdag den 5. november 2011

AC har opdateret

og her er beviset for min påstand om en 17. plads.


Nigeria
NrSagsnr
117433
217537
317528
417568
515723
617560
717519
817582
917175
1016589
1117511
1217495
1317545
1417595
1517610
1617618
1717619

fredag den 28. oktober 2011

Første uge

Som udearbejdende småbørnsmor er hermed overstået og jeg er rent faktisk i live! Lidt stolt har man vel lov at være?? Ja, helt ærligt?? I min alder?! Det er sgu da godt klaret!

Aksel overlevede også, godt og vel. Har nok sjældent oplevet ham så træt, som idag ;o))) lad os bare sige, at det var godt vi spiste meget tidligt for den unge mand havde pænt svært ved at overskue mere, da klokken blev 18.

Nu er det så weekend og den skal stornydes!! Altså hvis nogen havde overset det ;o) nu ved i det, det er weekend!

PS AC har stadig ikke opdateret ventelisten.

torsdag den 20. oktober 2011

Nummer 17!



Så er vi ankommet på ventelisten. Hurrraaaaa! For et år siden kunne vi ikke komme hurtigt nok af ventelisten, de sidste par uger har vi ikke kunne komme hurtigt nok på ;o)


Men nu er det ganske vist. Vi er indplaceret på listen. AC opdaterer desværre ikke deres ventelister her i efterårsferien, så jeg kan ikke bringe det synlige bevis på vores placering, men ifølge mail fra vores sagsbehandler hos AC, så bliver det os, der indtager den næste plads på listen.


Åhhh, det er stort! En ny rejse mod endnu et lille vidunder kan begynde.





tirsdag den 18. oktober 2011

Velkommen i nye omgivelser

Bloggen har holdt flyttedag og vil fra nu er være at finde her. 


Jeg er nok slet ikke færdig med at finde mig tilrette herinde, så det kan godt nå at ændre sig meget endnu. I vil også se, at der er mange af de tidligere indlæg, der trænger til at blive gået efter. En ting er, at det er muligt at rykke det meste med over noget andet er, at det alligevel ikke helt ligner det man havde. Men essensen er der, og den er i sig selv vigtig at få med.


Men uanset hvad, velkommen til :o)))

mandag den 17. oktober 2011

Barselsboblen

brister snart. Eller der kommer ihvertfald et ret stort hul i den, for på næste mandag er det helt slut med at gå hjemme.

Det er OK. Jeg vil helt klart savne tiden, nærheden og frihederne, men det kan ikke vare evigt. Vi har i den grad fået en masse ud af tiden og set Aksel udvikle sig enormt og nu skal han tage hul på endnu mere.

Vi har øvet i dagplejelivet i 4 uger nu. Det går virkelig over al forventning. Aksel har taget det til sig, bid for bid. Har reageret så fantastisk (gør det stadig) og endnu engang overrumplet os med hans fantastiske evne til at være tydelig i det han ønsker og har behov for. Dagplejemor skulle lige ses an, men nu er hun accepteret og Aksel er lige så stille ved at vise mere og mere af sig selv i de timer han er hendes varetægt. Han elsker samværet med de to andre kumpaner han passes sammen med, og det er tydeligt, at det bare er sagen at have nogle at efterligne, numse og kravle efter og grine af og med.

Herhjemme er han mere pylret end ellers og forlanger også langt mere nærhed om natten, end tidligere. Han sover sjældent en hel nat i egen seng, men det er nu også fint, at han kan indhente noget af det tabte tid i vores nærhed på den måde. Moderen brokker sig ikke, for jeg savner ham da også ;o)

Så vi er rigtig godt på vej ud af barselsboblen. Resten af barslen, ja for der er mere tilbage ;o) - bruger jeg på at komme på nedsat tid. En vanvittig lækker luksus, jeg allerede glæder mig til at kunne nyde godt af

Og så lige et billede af den lille frækkert, der har fået sig en ny yndlingsbeskæftigelse...


PS Regner med næste opdatering her på siden vil handle om vores plads på ventelisten ;o)

søndag den 2. oktober 2011

Nigeria - here we come

Ja, hurraaaaaaaa, brevet kom igår og de skriver sørme til os, at vi er godkendt til at adoptere et barn i alderen 0-36 måneder.

Hvor er det bare fantastisk at vide, at vi endnu engang skal opleve miraklet, opleve at sidde med et billede af en snut, der bliver vores med hud og hår! Opleve det første møde, de første dage... Og Aksel skal være storebror. Det gør mig så glad :o) Og endnu en glæde, vi skal til Nigeria igen.

Så lige om lidt vil vi være at finde på ventelisten til Nigeria, igen. Pyyyhh, altså... Kan alligevel ikke lade være med at tænke, hvad det er der skal overraske os denne gang. Har tit tænkt tilbage på første godkendelse og den lettelse den medførte, og tænkt, at hvis vi vidste hvad der lå foran os af ventetid og tålmodighedsprøver, så ved jeg ærligt talt ikke om vi var nået i mål. Det er så absolut godt, at man ikke kender alt på forhånd, men lige nu er jeg så spændt på hvad det er der skal overraske denne gang! For sådan har jeg det jo nok lidt ;o) Forsvarsmekanismerne virker og ruster sig.

Men så langt så godt! Det ser ud som om vi kommer til at starte som nummer 17-18 stykker på listen. Det næste store skridt i ventetiden bliver at få sagen sendt til Nigeria, for så bliver det pludselig muligt at få opringningen. Ens sag bliver sendt til Nigeria, når man nærmer sig plads nummer 10.

Jep, det er stort og fantastisk!

mandag den 26. september 2011

Gyng-gang

eller da-daaa, som det siges på Akselsk!


Aksels første ord! Da-daaa siger han glad og numser sig hen til gyngen og skubber til den, mens han siger da-daaa!


"Hej" kommer også engang imellem og faderen gør sit yderste for at trykke et "far" ud af ham! Vil grine højt og måske en smule hånende, hvis det bliver mor han siger først ;o)

onsdag den 10. august 2011

Fase 1

er overstået og vi er godkendt. Det gik ret smertefrit, må man sige. Statsforvaltningen modtog vores ansøgning den 20. juli og idag den 10. august er vi igennem fase 1. Det skyldes, at vi ikke behøves igennem samråd. Faktisk var vi åbenbart ret forudseende, da vi sendte ansøgningen lige inden Michael rundede de 41. Det betyder nemlig, at vi undgår dispensation på aldersrammen for godkendelsen. Det havde ikke været noget problem at få den, men nu hvor vi var ude inden, så kunne vores sagsbehandler overrække os en godkendelse allerede på fase 1 mødet.


Og samtidig kunne vi så anmode om igangsættelse af fase 3 og har derfor også aftalen om den samtale i kalenderen. Det betyder, at vi er godkendte til adoption af nummer to inden september er omme. Ja, altså forudsat, at vi ikke får gjort os selv utilbens i fase 3 - hahahahaha. Virkelig vildt, for selv havde vi forestillet os, at der ville gå det meste af efteråret med det ;o) Pludselig er vi så godkendt på under 2 måneder. Pyyhh, kan vi mon selv følge med?


Men vi klager absolut ikke. Hellere have fornemmelsen af, at det går hurtigere end vi havde forestillet os end det modsatte. Faktisk helt befriende at sidde med den fornemmelse. Vi regner også med, at vi lige kan klappe hesten med papirerne til Nigeria, hvis vi føler det begynder at gå for stærkt. Een ting er at få godkendelsen i hus, noget andet er blive klar oveni hovedet til at blive 4 og ikke mindst skal Aksel også lige have lidt mere tid til at indhente det forsømte.


Men set fra min helt egoistiske vinkel, så er jeg absolut glad for, at vi kan se en ende på det at blive en fuldtallig familie :o))))))

fredag den 1. juli 2011

Tårer i trafikken


Der er et bestemt sted, hvor jeg er blevet hudløs og et tudefjæs, efter jeg er blevet mor . Af alle steder havde jeg nok ikke ventet, at jeg skulle sidde og hyle i trafikken. Christ altså... Men ikke desto mindre har jeg indtil flere gange siddet og hylet bag rattet. Senest igår. På vej ind af en indfaldsvej til Århus sætter bilen foran mig farten ned, for at svinge. Bilisten kommer til at holde helt stille, idet en cyklist skal forbi, inden der kan svinges.  Jeg holder jo så også helt stille og ser pludselig en bil i bakspejlet. Får hurtigt på fornemmelsen, at han ikke har set, at vi holder helt stille foran ham. Der bremses..... og det ender med en afvigemanøvre. Han får standset i tide og intet sker. Vi kan køre videre, da bilisten foran mig er af vejen - men kors hvor blev jeg forskrækket. Bare tanken og forskrækkelsen var nok og jeg sad og hylede, fordi det flyver igennem mig, at tænk nu hvis.... Tænk hvis der var sket Aksel noget. Jeg ville være blevet sindsyg af raseri og sindsyg af sorg og og og og... Det er så intenst at mærke den der helt rene og meget rå smerte og frygt for at miste. Og så skal det altså lige siges, at havde situationen udviklet sig, så ville det have været en typisk materiel skade - intet andet, men min frygt blev aktiveret lige med det samme. Jeg er åbenbart helt forsvarsløs bag et rat.


Og ifølge manden er det ikke kun bag mit eget rat, at jeg er blevet en smule mere sensitiv. Jeg er åbenbart også en pain-in-the-ass at have siddende ved siden af, når han er chauffør. En adfærd han har advaret mig om ikke bør blive en vane.... Godt vi skal flyve på ferie!!!

mandag den 27. juni 2011

Børnehjemsbrødre

Vi har været på Nigeriatræf. En årlig tilbagevendende begivenhed, hvor Nigeriaforeningen samler så mange af foreningens medlemmer som muligt til hygge, erfaringsudveksling og leg. Det er især for børnenes skyld, men det gør da ikke noget, at de voksne også hygger sig ;o)


Vi var så heldige, at 3 af de 4 drenge, der fik familie indenfor kort tid fra samme børnehjem, Sought after Women and Children ,var med, så det måtte da foreviges. Her er de - de 3 børnehjemsbrødre, Elias Paul, Aksel og Samson. Kønne unger, altså og så kæmpe stort, at de har hinanden.

lørdag den 18. juni 2011

Papirjagten er gået igang

<p>Jeps - vi har besluttet os eller nogen har overtalt en anden eller hvordan vi nu udtrykker det... Det korte af det lange er, at første skridt mod at Aksel en dag skal være storebror og vi forældre endnu en gang er taget.</p>
<p>Og det første skridt er såmænd bare, at vi har bestilt tid hos lægen, så vi kan få helbredsattester - har ringet til skat og så skal vi omkring kirkekontor og ikke mindst udfylde et væld af papirer. Vi regner med vi sender ansøgningen i løbet af sommeren.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e201538f44f85e970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000579" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e201538f44f85e970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e201538f44f85e970b-800wi" title="P1000579" /></a></p>
<p>Det er mærkeligt og samtidig fantastisk. Det er hamrende svært at forestille sig, at der kan findes endnu et lille mirakel derude og omvendt har vi set det sket igen og igen, så mon ikke endnu en lille snut skal finde vej?</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e201543317ffef970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000578" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e201543317ffef970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e201543317ffef970c-800wi" title="P1000578" /></a> <br /><br /></p>

mandag den 13. juni 2011

Når lokkemaden er lækker nok

- så skal bassen nok komme fremad. Tænk hvad en fjernbetjening til musikanlægget kan gøre...

OBS - jeg har slettet lyden, så det er ikke en fejl, at der ikke foregår noget med lyd på :o))))

tirsdag den 26. april 2011

Forår og ferie

To ting der går super godt i spænd med hinanden. Især i disse tider, hvor der afholdes restferie her på matriklen, hvilket betyder, at vi har haft rigtig mange dage sammen alle 3 - og vi har flere i vente. En hel uge mere....

Her er lidt godt fra dagene.




lørdag den 9. april 2011

Vi har haft besøg

Inden jeg igår fortabte mig i gamle videoklip havde Aksel og jeg lege-date med Buster og hans mor. Det var premiere for drengene og en ret hyggelig premiere. Aksel var som sædvanlig helt høj over, at der var et barn - se mig se mig! Blev så lidt fortørnet over, at han bare kunne smutte væk, for endelig var der en i nogenlunde hans størrelse. Men de hyggede og det gjorde mødrene selvsagt også. Der er nu noget særligt over to små røvere, der lige får øje på hinanden.


fredag den 8. april 2011

Før og nu....

Jeg tror bare jeg vil lade de her filmklip tale deres eget sprog... Det første er optaget på børnehjemmet og det andet er nappet her til aften.





fredag den 1. april 2011

Sådan lidt af hvert

Der har været mange tanker om det at blive mor og mange indlæg er blevet formuleret, men de kommer aldrig længere end til tankestadiet. Det er altså en længere proces end jeg overhovedet havde forestillet mig. Inde i mit hovede var det noget jeg blev med et billede i hånden. Det blev jeg også, men det var bare starten og meget ventede forude. Og rejsen derefter kan godt overvælde og forbavse mig. Især kan jeg ofte undre mig over hvor al den kærlighed lige kommer fra, og der kommer hele tiden mere af den. Sig mig hvordan skal jeg rumme al den kærlighed, når der hele tiden kommer mere til og man hele tiden føler, at nu kan jeg da ikke elske den lille slyngel højere - vupti og jo da, det ku´jeg så godt. Den anden nat kl 3 sad jeg her i stuen og konstaterede, at det godt kunne være han lige havde stjålet et par timer af min nattesøvn, men så skidt da... Nu sov han trygt og godt på maven af mig og så er han jo bare det skønneste barn på jorden. Kl 7.00 var det til gengæld ikke helt sådan jeg tænkte. Heldigt at han skal sove igen, for så er det atter tid til tilgivelse ;o

I det hele taget har jeg nok selv gjort det at være mor til noget nærmest helligt - lidt hjulpet på vej af samfundets ide om at moderskabet. &#0160;Det er svært ikke at lyde mærkelig hvis jeg siger, at det altså ikke har været så livsændrende at jeg nogensinde vil tale om et før og efter. I bund og grund føler jeg mig ret meget som den jeg var før, meeeeeen den store ændring er de følelser jeg pludselig er i besiddelse af for endnu et menneske i mit liv og de er enorme.

Det er også helt fantastisk at dele de følelser med en anden. At vide, at jeg har en ved min side, der føler lige så meget og lige så dybt og også synes det er heeeelt fantastisk, når Aksel smider sin mad på gulvet.

Jeg vil ikke sidde her og pille alt det fantastiske ud af at være blevet mor. Jeg har respekt for, at det for nogen er livsændring, der gør, at de føler sig som et nyt menneske. Jeg er formodentlig bare en gammel sur kælling, der i en alt for lang ventetid har gjort det lidt utilnærmeligt - det der mor-noget, og nu hvor jeg er der så tænker jeg - hvor helvede er lige den der guddommelighed henne? Og så skal jeg heller ikke udelukke, at det også kommer af, at jeg ikke har skulle opleve min krop forvandle mig til mor. Det har jeg også stor respekt for kan være noget særligt for nogen.

Men forvandlingen er her og jeg er MOR. Forstået på den måde, at nu kan jeg kæde følelserne på det at være mor. Jeg kan mærke at jeg bliver varm og glad ved tanken om at være Aksels mor. Jeg kan mærke at jeg ikke længere lægger afstand til ordet, som om det ikke helt er hele mig, men en eller anden side af mig, der er mor. Det er MIG med hud og hår og hele kroppen, der er Aksels mor. Jeg har nu heller ikke været i tvivl om, at det var der jeg ville ende, men har som sagt været noget overrasket over hvordan det at nå hertil også er en proces i sig selv.

mandag den 21. marts 2011

Blodbad, solskin og fransk landkøkken - forår på Kildevang

<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e60024cda970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000381" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2014e60024cda970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e60024cda970c-800wi" title="P1000381" /></a></p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e86dd31ad970d-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000380" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2014e86dd31ad970d image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e86dd31ad970d-800wi" title="P1000380" /></a> <br /><br /></p>
<p>Hanekyllingerne skulle af med hovedet - og det gik lidt blodigt for sig.... Men nu er der ro i hønsehuset igen. Det var havde udviklet sig til lidt af en figthclub for unge haner. 7 ud af de 10 kyllinger vi fik i efteråret viste sig at være haner, så der var kamp om magten i hønehuset. Og 2 af dem blev til Coq au vin - resten kom i fryseren - og jeg skal hilse og sige, at det var fantastisk at slutte dagen af med. Nøøøj de smagte godt - vores kyllinger...</p>
<p>Og ellers har weekenden bare budt på forårssyslerier og vi har stornydt det - alle 3. Vi skal lige vænne os til at Aksel er med på råd hver gang og det er heller ikke det hele han gider være med til. Men vi får prøvet af hvad der kan lade sig gøre og han fortæller hvad han gider. At sidde i sin barnevogn og se på at kyllinger får fjerdragten af, var ikke en af de ting han gad. Til gengæld var det hyggeligt at være med i værkstedet, mens far ordnede potter til forspiring. En slurk øl var også populær, da husets tømmer lige kiggede forbi og fik en øl med mor og far.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e86dd2613970d-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000389" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2014e86dd2613970d image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e86dd2613970d-800wi" title="P1000389" /></a></p>
<p>Og så lige et forårsbillede fra fåre-folden.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e86dd2ed9970d-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000385" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2014e86dd2ed9970d image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e86dd2ed9970d-800wi" title="P1000385" /></a> <br /><br /></p>

fredag den 18. marts 2011

Lægetjek

<p>Aksel var ved lægen igår. Vi har i samråd med lægen, besluttet, at han skal forbi en gang om måneden og vejes og måles. Det kan vi alle godt lide ;o) Ja, ok - ikke alle. Aksel er ikke så pjattet med den del af konceptet, hvor han skal have tøjet af og vejes. Ret central del af konceptet, må man sige... Lægen bliver til gengæld så glad og siger tilfreds, at det er sådan det skal være. Han skal brokke sig og det gør han så.</p>
<p>Og til fakta. Der er nu 8,4 kg Aksel og 73 cm. Specielt det sidste tal glædede moderen. Ved sidste lægebesøg var han 70 cm og det var også det vi målte ham til i Nigeria. Husker at vi en enkelt gang troede han var vokset, men måtte erkende, at vi ikke havde set rigtigt. Ihvertfald sker der også noget på den front nu - dejligt.</p>
<p>Vægten er stadig jævnt stigende. Vi har nu vænnet os til, at han lægger ca. 200 gram til om ugen. Vi kan mærke vi har sluppet bekymringerne om hans vægt, for det går fremad og han er jo ikke længere undervægtig. I virkeligheden tager han på i et fast og fint tempo. Jeg tror vi havde et helt urealistisk billede af hvor hurtigt han ville tage på og det har vi nu fået tilpasset. Lægen er iøvrigt også glad og tilfreds med tempoet i vægtøgningen, så det er som det skal være. Madmæssigt er han stadig mest på grød, men vi supplerer med rugbrødshapsere, brød, ost og &#0160;andet. Så længe han vil spise grød og prøve nyt af, så er det rigtig fint. I starten ville han slet ikke have andet en fuldstændig glat grød og nu vil han gerne have brød, ost og forskellig smørbart pålæg. Han tager hele tiden små nye skridt og det skal han bare blive ved med. Så vi udfordrer ham stille og roligt. Han har indtil videre slet ikke vist interesse for selv at spise eller røre ved maden - og så sker det alligevel at han rækker ud. Igår vendte han lige tallerknen med grød på hovedet. Jeg skal jo ikke stoppe ham i hans udforsken og vupti lå grøden på bordet... Ja, det er vel lige præcis sådan det skal være ;o) Jeg vil så ikke gå dybere ind i hvordan jeg kommer til at have det i den periode, hvor man må leve med at der kommer mad rundt alle steder. Den tid den udfordring. Jeg kommer til at HADE det - uagtet hvor rigtigt, sundt og nuttet det givetvis også er - jeg kommer til at hade det. Jeg må bare bide det i mig....&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e349a0d7970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000335" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e349a0d7970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e349a0d7970b-800wi" title="P1000335" /></a> <br />Indtil videre er det mest skål eller tallerken han vil have fat i - ikke selve maden. På billedet var det en skål med minifras, som røg en tur over skulderen...</p>

tirsdag den 15. marts 2011

Aksel har fødselsdag

<p>for det har han jo, og det er idag!</p>
<p>TILLYKKE &#0160;sødeste dejligste skønneste smukkeste allerfantastiske lille skat. Nu er du 1 år!&#0160;</p>
<p>Vi er i den grad super taknemmelige og meget meget glade for, at vi kan fejre denne dag sammen med dig. Jeg tror faktisk ikke du har godt af at få at vide hvor meget du betyder for os, lille skat. Jeg tror det kan give storhedsvanvid og den slags skal vi ikke have udviklet hos dig ;o)</p>
<p>Der er også en anden lille mærkedag idag. Det er idag 4 måneder siden telefonen ringede og du åbenbarede dit smukke lille ansigt for os. Jeg forstår slet slet ikke, at det kun er 4 måneder siden. Hold da op hvor har du evnet at indtage alt lige siden. Du er med i alt og fylder det hele og du skal være så velkommen. Vi nyder hvert minut og hvert sekund - også når du sover ;o)</p>
<p>Tillykke lille skat - dagen har været din og vi er til din rådighed. Nå ja, så er det hele vel i virkeligheden helt som det plejer at være. Men gaver får du dog trods alt ikke hver dag....</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e86bb137b970d-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000367" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2014e86bb137b970d image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e86bb137b970d-800wi" title="P1000367" /></a></p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e5fe07c5e970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000368" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2014e5fe07c5e970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e5fe07c5e970c-800wi" title="P1000368" /></a> <br /><br /></p>

mandag den 14. marts 2011

Tudefjæs...

<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e332f8ef970b-pi" style="display: inline;"><img alt="Images" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e332f8ef970b" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e332f8ef970b-800wi" style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="Images" /></a> <br /><br /></p>
<p>Det er hvad jeg er i disse dage. Nøøøj hvor det kan mærkes, at vi har den store ære, at fejre Aksels første fødselsdag. Hvor er det bare stort.</p>
<p>Og det der virkelig får mig til at gå og småtude er tanken om, at der sidder en eller flere et sted i Nigeria og tænker på deres lille dreng. Hvor er han nu et år efter han kom til verden? Jeg ville sådan ønske, at vi kunne sende bare en lille besked om, at han har det godt og er elsket - højt.</p>
<p>Det er mærkeligt som man kan føle sig knyttet til et menneske et sted derude, som man aldrig kommer til at kende, men jeg kan mærke, at jeg tænker meget på Aksels biologiske mor. Hun har i princippet skænket mig det største en kvinde kan give, og samtidig kan jeg slet ikke rumme, at hun må gå med et ubeskriveligt savn. At gøre hvad hun har gjort har kostet, og samtidig kan det kun gennemføres fordi konsekvenserne ved ikke at gøre det ville have været endnu større.&#0160;</p>
<p>Og i alt det her prøver jeg at holde fokus på, at det er sådan det er. Det er vores fælles skæbne - forbundet for evigt gennem Aksel. Mine tanker og følelser omkring hans biologiske rødder er også dem der en dag skal give ham en ro og accept for hans skæbne. Det er helt iorden at blive påvirket, at savne et menneske vi ikke ved hvem er, &#0160;at mærke, at det er fordi jeg jo aller dybest inde har så svært ved at rumme hvordan det har været at skulle efterlade vores dejlige lille skat. Alt sammen tanker og følelser Aksel også skal rumme og lige nu er jeg vel bare igang med at forberede mig på, at jeg skal rumme dem med ham og derfor også må fælde et par tårer i processen, så jeg kan hjælpe ham, når han en dag skal af med sine tårer.&#0160;</p>
<p>Det blev vist lidt rodet, men det lettede her....Og jeg lover - det tager IKKE glæden fra Aksels fødselsdag - på ingen måde. Snarere tværtimod. Det sætter kun endnu større fokus på hvor priviligerede vi er ved at kunne fejre den.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e332fd5a970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000334" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e332fd5a970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e332fd5a970b-800wi" title="P1000334" /></a> <br /><br /></p>

søndag den 13. marts 2011

Aksel snart 1 år

<p>Og idag skulle det fejres. &#0160;Aksel holdt sin første børnefødselsdag. En STOR dag. Familien har været til kaffe og lagkage og der er blevet hygget og leget.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e3306cea970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000350" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e3306cea970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e3306cea970b-800wi" title="P1000350" /></a></p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e5fd56106970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000349" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2014e5fd56106970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e5fd56106970c-800wi" title="P1000349" /></a></p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e3307176970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000351" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e3307176970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e3307176970b-800wi" title="P1000351" /></a></p>
<p>&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e5fd56858970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000354" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2014e5fd56858970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e5fd56858970c-800wi" title="P1000354" /></a>&#0160;</p>
<p>Det der med at puste lys ud på lagkagen eller få sit eget stykke lagkage at guffe i, det nåede han ikke. Og det var ikke kun fordi han blev puttet inden vi nåede til lagkagen, men også lidt fordi han ikke lige kan puste og det der med at rode i mad med fingrene er slet ikke noget han har noget forhold til - endnu... Men så er det jo heldigt, at der kun er 1 år til hans næste fødselsdag og så må han tage revanche ;o))))</p>
<p>Dejligt var det at fejre vores lille lækkermås. Og dejligt er det, at se ham blive nydt af og nyde sine fætre og kusiners selskab. De voksne må da gerne være der, meeeeen det er altså bare mere fantastisk med de der børn.&#0160;</p>
<p>&#0160;</p>

mandag den 21. februar 2011

Vores lækkermås

<p>Ja, hvis nogen skulle være i tvivl - der er flyttet en lille lækkermås ind på Kildevang. Og den bette fyr har taget sig den frihed at prioritere sig selv over alt andet. Det vil sige, at dem der boede her indtil han dukkede op ikke længere har lov til at bestemme hvad de synes er vigtigst - det er nu hans job. Og han har det med at sætte sig selv øverst på dagsordenen - hele tiden.</p>
<p>Men så skidt pyt da - han skal jo bare lægge hovedet på siden og smile, så er alle argumenter mod hans prioriteringer alligevel ligegyldige. Kors i bagen altså, hvor kan han snøre sine forældre. Men er der noget at sige til det?</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e5f5d0137970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000276" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2014e5f5d0137970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e5f5d0137970c-800wi" title="P1000276" /></a></p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e2b84099970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000283" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e2b84099970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e2b84099970b-800wi" title="P1000283" /></a></p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e5f5d080b970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000290" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2014e5f5d080b970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e5f5d080b970c-800wi" title="P1000290" /></a></p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e2b846c4970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000292" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e2b846c4970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e2b846c4970b-800wi" title="P1000292" /></a></p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e8637b666970d-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000307" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2014e8637b666970d image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e8637b666970d-800wi" title="P1000307" /></a></p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e8637ba16970d-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000310" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2014e8637ba16970d image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2014e8637ba16970d-800wi" title="P1000310" /></a></p>
<p>Og han kan i den grad også blive gal hvis vi lige skulle tage os den frihed og lade ham vente lidt inden vi hopper efter hans ordre - eller hvis der skulle ske det næsten utænkelige, at han ikke lige får lov til det han beordrer... Fjernbetjeningen er f.eks. ikke noget han er så glad for at vi ikke vil give ham - han bliver først meget ivrig og kan nærmest strække sig fra en ende af stuen til den anden for at se om han lige kan nå den selv. Og når det så ikke lykkes, så råber han lidt for til sidst at skælde os huden fuld af arrigskab over at vi ikke giver ham den.</p>
<p>Vi stortrives alle 3. Aksel har været ved lægen og fået svar på de blodprøver vi fik taget (og som iøvrigt gik rigtig godt - den dygtige laborant stak kun 1 gang - og ramte). De er alle fine. Han vejer nu 7,8 kg, så det går fint fremad.&#0160;</p>
<p>Han er også begyndt at få besøg og det går rigtig fint. Han er faktisk rigtig nem, for han har en lille fin manøvre han bruger, når han synes nogen bliver for intense i deres forsøg på kontakt - så studerer han lige lofter. Så når han kigger op, så er det simpelt hen et tegn på, at han lige synes nogen eller noget kom for tæt på. Hans fætre og kusiner kan til gengæld nærmest få lov til det hele - det er bare super at se så glad og ivrig han bliver, når der er andre børn til stede. Det kan han lide.</p>
<p>Men vi tager det nu stadig stille og roligt. Det er dejligt at se, at han klarer nye kontakter så fint og det skulle han gerne kunne blive ved med, så vi forsøger at give ham ro til at blive ved med at kunne klare det så flot.&#0160;</p>

tirsdag den 1. februar 2011

Happy hverdag

<p>Ja, hverdagen har sgu sneget sig ind på os. Stille og roligt... Og den skal være så velkommen.</p>
<p>Det går super godt. Aksel har nogenlunde vænnet sig til at befinde sig på en del flere kvadratmeter. Han accepterer stille og roligt, at vi bevæger os flere meter væk fra ham og at han ikke kan se &#0160;mere end en af gangen. Hans appetit er steget voldsomt - og det er jo bare fantastisk. Han sover godt om natten og er glad når han er vågen - for det meste ;o) Har lige haft et par timer med ham, hvor han ikke rigtig kunne finde ud af noget, men nu sover han og så er han jo tilgivet ;o)</p>
<p>Og apropos sove, så har han indtaget barnevognen. Det fungerer rigtig godt - især for moderen, der så ikke behøver liste sig rundt for at undgå at vække den lille prut. Nu er der såmænd blevet støvsuget - ja altså nogen steder - ikke i hele huset. Nu skal vi jo også lige tage det stille og roligt.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c83aabd4970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000273" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20148c83aabd4970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c83aabd4970c-800wi" title="P1000273" /></a> <br /><br /></p>
<p>Michael er så småt begyndt at arbejde. Han fordeler sin barsel lidt udover de næste uger. Egentlig en fin måde for mig at blive vænnet til dagene alene med Aksel. I sidste uge havde jeg 2 dage på egen hånd - i denne uge 3.</p>
<p>Aksel var iøvrigt hos lægen i mandags. Han skal jo tjekkes igennem - det lille pus. Lægen valgte nu bare at tage en snak om hans trivsel indtil nu og så går vi lidt mere i dybden næste gang, når vi har fået svar på diverse blodprøver. Blodprøverne skal vi have taget på fredag - det skal nok blive sjovt (læs: jeg hader allerede tanken. Det er ikke mange laboranter i DK der forstår at finde blodårer på brune børn). &#0160;Og lægen havde kun gode ord at sige om det hun så. Aksel var glad og aktiv, så han gjorde et godt indtryk ;o) Det var egentlig også første gang vi oplevede, at han ikke lod sig påvirke det store af, at vi var et nyt sted. Så det var en god start vi fik hos husets læge.</p>
<p>Jeg vil kun brokke mig over een ting - og det er mit eget udseende. I guder hvor jeg dog ligner en hængt kost. Jeg er ikke blevet klippet og farvet i månedsvis - trængte allerede da vi rejste til Nigeria og nu ved jeg snart ikke hvad jeg ligner. En tid hos frisøren skal jo så lige passe ind i gemalens arbejdskalender og sørme om min frisør så ikke er optaget helt ind til sidst i februar. Arggghh... det er hård kost. Har vitterligt overvejet, om ikke Aksel kunne komme med, men helt ærligt, så holder det vist ikke en meter. Og egentlig synes jeg jo også, at en tur til frisøren skal være en tur for MIG.</p>

mandag den 24. januar 2011

Så er vi hjemme

<p>&#0160;- og det har vi jo været siden lørdag. Hvor er det bare skøøøøønt!</p>
<p>Turen startede i Lagos fredag eftermiddag. Vi var taget i lufthavnen i rigtig god tid - hvilket egentlig ikke havde været nødvendigt, for vi kom nemt igennem. Omvendt kom vi igennem, mens der ikke var videre mange mennesker, så det var nu egentlig også rart nok. Michael fik charmet sig ind på en Lufthansa medarbejder, der sørgede for at vi fik lov at tjekke ind via Business Class-køen. Inden skulle bagagen vejes og i Nigeria går de altså vældig op i, at hver kuffert ikke vejer over de tilladte 23 kg - samlet havde vi ikke overvægt, men den var altså ikke fordelt ligeligt. Det gav lige anledning til ompakning men det lykkes til sidst. I tolden ville de også lige prøve om de kunne lokke lidt penge ud af os for de få ting vi havde købt på marked. De prøver at få folk til at tro, at man er igang med at udføre sjælden kunst. Michael sagde til dem ,at det var vi ikke klar vi var og hvis det var tilfældet, så måtte de hellere tilbageholde genstandene - de ville de alligevel ikke. Det er godt vi har læst med på andres blogs fra Nigeriarejser, så man er klar over hvad der virker! I emmigrationen var de flinke og rare - også her kan de nogengange være stride, men det var the good guys der var på arbejde i fredags.</p>
<p>Vel igennem det hele - med en sovende Aksel i bæreselen slappede vi af med en øl og et glas vin inden vi forsøgte at fyre nogle af de naira vi havde til overs af.&#0160;</p>
<p>Flyveturen gik over al forventning. Aksel sov inden vi havde nået sluthøjden i luften. Stewardessen blev helt stresset over det, da hun jo lige skulle gøre vuggen klar til ham. Han sov som en sten indtil vi skulle vække ham for at lande. I Frankfurt gik tiden hurtigt. Vi skulle nærmest igennem hele lufthavnen for at komme til gaten og undervejs skulle vi igennem sikkerhedstjek og emmigration igen. Aksel fik en tør ble og fik sit &quot;vintertøj&quot; på og derefter morgenmad. Så var han klar til en ny tur og igen præsterede han at sove fra vi lettede til vi ankom.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c7f1b905970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000263" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20148c7f1b905970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c7f1b905970c-800wi" title="P1000263" /></a> <br /><br /></p>
<p>Og så var vi endelig i DK - hold da kæft en følelse. Jeg havde småtuden hele vejen og i flyveren fra Frankfurt sad jeg bare med tårer ned af kinderne det meste af turen. Det er store følelser at skulle forholde sig til.</p>
<p>Og da dørene gik op i Billund kunne vi jo så se dejlige glade mennesker, der bare ventede på os. Fantastisk følelse endelig at være den , der trådte ud af dørene med sin basse i armene. Hvor var det bare dejligt at blive mødt af familie og venner. Sikke en følelse. Aksel klarede det flot - han sad trygt og godt i armene på os.&#0160;&#0160;&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e1e8e539970b-pi" style="display: inline;"><img alt="IMG_0272" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e1e8e539970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e1e8e539970b-800wi" title="IMG_0272" /></a> <br /><br /></p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e1e8e960970b-pi" style="display: inline;"><img alt="IMG_0279" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e1e8e960970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e1e8e960970b-800wi" title="IMG_0279" /></a> <br /><br /></p>
<p>Han var til gengæld ikke vild med at blive pakket ind i hans fleecedragt og hue. Da skældte han ud og da han så blev spændt fast i autostolen - så blev der skældt endnu mere ud. Pyyhh tænkte vi, da vi satte os i bilen. Det bliver en lang tur. Men han faldt i søvn efter et kvarters tid. Det var alligevel ikke nemt at holde sig vågen i en kørende bil.&#0160;&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c7f19eb3970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000264" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20148c7f19eb3970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c7f19eb3970c-800wi" title="P1000264" /></a> <br /><br /></p>
<p>Hjemme på Kildevang blev det hele meget overvældende - igen. Vi ankom til et hovedrengjort og næsten nyistandsat hus. Michaels forældre har ikke kun passet godt på tingene imens vi har været væk - de har sørme også taget sig af en større omgang vedligehold. Det var godt nok overvældende... fantastisk - ja nærmest som at være med i de der fjernsynsprogrammer, hvor folk overraskes.</p>
<p>Det var også overvældende for Aksel (sikkert godt hjulpet på vej af vores overraskelse) Filmen knækkende og han græd sine modige tårer - lille bassemand - og moderen med. Nu var det bare for meget... Hvad var det her nu for noget? Hvad er det for et stort hus og hvad skal jeg her? Resten af eftermiddagen var det meget vigtigt, at vi begge var indenfor få meter af ham for han kunne overskue verden. Han fik sig endnu en god middagslur og faldt også i søvn for natten i alrummet. Han har heldigvis spist godt hele tiden. Jeg var ellers nervøs for, at han ville reagere med manglende madlyst - det så vi fra tid til anden i Nigeria, men det er han kommet over og det er i sig selv helt fantastisk.</p>
<p>Og igår kunne vi allerede mærke, at han er ved at finde sig tilrette. Nu kan han godt nøjes med en af os indenfor rækkevidde og kan endda acceptere, at vi bevæger os lidt væk. Han er ved at føle sig tryg i alrummet - og det er såmænd også et godt sted, for der kan han overskue det meste af rummet og vi har det vi skal bruge indenfor rækkevidde. Så skal resten af huset nok blive accepteret hen af vejen.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c7f1b1db970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000272" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20148c7f1b1db970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c7f1b1db970c-800wi" title="P1000272" /></a> <br /><br /></p>
<p>Det er ganske fantastisk endelig at se sit barn her i egne omgivelser. Hold da fast altså. Jeg tudede flere gange i går at bare overvældelse over at han er her. Tænk det er ikke bare en god drøm... Han er simpelt hen flyttet ind nu.&#0160;</p>
<p>Tak igen for dejlige hilsner. Det har været en sand fornøjelse at dele turen med jer. Modtagelsen i lufthavnen var intet mindre en fantastisk. Vi kan i den grad prale af at have en dejlig familie og nogle skønne venner - tak til alle jer, der gjorde det til noget helt særligt at komme hjem.</p>

torsdag den 20. januar 2011

Rejseplan

<p>Var lige ved at glemme, at give lidt flere informationer om vores hjemrejse.</p>
<p>Fredag den 21. januar:Afgang Lagos LH 565 kl. 22.50&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;Ankomst Frankfurt 05.20</p>
<p>Lørdag den 22. januar: Afgang Frankfurt LH 836 08.30&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;Ankomst Billund 09.50</p>
<p>Vi har spist ude her til aften - sammen med den sidste danske familie og Elvira og Alain. Vi var på libanesisk restaurant - hvilket var virkelig lækkert. Libanesisk i Nigeria lyder skørt ,men det var ikke desto mindre rigtig godt.&#0160;Vi startede med drinks på Eko Hotel og på ruten fra hotellet til restauranten faldt Aksel i søvn i bæreselen. Perfekt tænkte vi - indtil han kom over i klapvognen og vågnede ;o) Heldigvis lå han og slappede af i mors arme uden det store ståhej - han var træt, men skulle lige have lov og putte tæt inden han gav efter igen. En halv times putten og han sov igen. Efter endnu et kvarter i mors arme kunne han godt sove videre i klapvognen.</p>
<p>Nu kan vi så snart lægge os til at sove for sidste gang i Nigeria. Det er så mærkeligt. Kan godt mærke, at det påvirker mig, at vi nu for alvor river Aksel væk fra hans rødder. Det er vilkårene i international adoption, men lige nu på tærsklen til at gøre det, ja der giver det mig en klump i maven.&#0160; Det kommer nok til at kræve en lille tåre, når vi letter imorgen aften.</p>

onsdag den 19. januar 2011

Aksel og far ordner verdenssituationen

<p>Her et indlæg fra faderens hånd - moderen ved ikke lige hvad hun skal mene...</p>
<p>
<object data="http://www.youtube.com/v/nt6fAEdLL2M?fs=1" height="344" type="application/x-shockwave-flash" width="425">
<param name="allowFullScreen" value="true" />
<param name="allowscriptaccess" value="always" />
<param name="src" value="http://www.youtube.com/v/nt6fAEdLL2M?fs=1" />
<param name="allowfullscreen" value="true" />
</object>
&#0160;</p>

Så er passet afhentet

<p>Idag har vi brugt formiddagen på at hente pas og andre vigtige papirer på LIFE&#39;s kontor. Dejlig følelse at få passet i hånden.</p>
<p>Efter besøget hos LIFE tog vi på cafe.&#0160;På cafeen havde de ovenikøbet en høj stol, så Aksel fik lov til at prøve sådan et møbel for første gang. Det tog ham cirka 10 minutter at kede sig - og så brokkede han sig højlydt&#0160;til vi overgav os, og gav ham plads på knæet, hvor han jo har vænnet sig til at sidde ;o) Vi fik en god frokost, fik givet Aksel en portion mad og så var vi klar til at tage hjem igen. Aksel faldt i søvn i bæreselen og sover stadig.</p>
<p>De 2 andre danske familier, vi&#0160; har fulgtes med gennem tykt og tyndt, rejste hjem igår. De kom fint igennem alle faldgruber i lufthavnen - det kan ellers godt være lidt af en prøvelse. Vi håber det kommer til at gå lige så glat for os. Elvira skal også flyve fredag aften, så hun har tilbudt os at følges med hende - det er nok ingen ulempe at have så god en kapacitet ved hånden, for hun kender om nogen Lagos lufthavn.</p>

mandag den 17. januar 2011

4 dage tilbage.

<p>Først vil jeg lige sige tak for alle de støttende ord og kommentarer til Aksels vækst. Vi kan godt mærke, at det hjælper enormt at høre om andre børn, der har indhentet det. Det er i virkeligheden også alt for tidligt at sige noget i forhold til vækstkurver - fisen skal jo lige igang ;o) Men den aften hvor jeg kunne mærke bekymringen komme op til overfladen for alvor, bukkede jeg under og tog en rundtur på nettet - velvindende at meget af det jeg fandt slet ikke kommer til at gælde for vores basse. Han kommer ikke til at følge vækstkurver lige med det første - ikke andre end sin egen. Så fokus på hans glade trivsel&#0160;er vendt tilbage. Det er trods alt det allervigtigste - og han er ganske enkelt et super eksempel på trivsel. Især når han grinende sidder og vinker til fjernsynet - skøre unge...</p>
<p>Og nu til det centrale for indlægget. Vi har ikke fået pas idag - det var nu heller ikke ventet, men man kan jo aldrig vide hernede ;o) Vi får det formodentlig engang imorgen og det betyder jo, at vi ikke vil ombooke vores oprindelige hjemrejseplaner. Vi kommer til Billund på lørdag formiddag - og rejser altså herfra sent fredag aften. 4 dage tilbage!</p>

lørdag den 15. januar 2011

Aksel 10 måneder

<p>Hurrraaaaaaaaaa - idag fylder Aksel 10 måneder.</p>
<p>Nu er der knap 7 kg af ham og ca. 72 cm. Han vokser, tager på og bliver længere. Rigtig rigtig dejligt...</p>
<p>Faktisk er kunsten lidt at glemme, at han er 10 måneder, for han har ligesom noget han skal have indhentet inden han&#0160; vil være alderssvarende og det er meget svært at forudsige hvor længe han vil være om at indhente det. Vægtmæssigt svarer han til en på 6 måneder, længdemæssigt er han længere og kunne nok godt svare til en på 7-8 måneder - motorisk er han nok også en 7-8 måneder.&#0160; Vil gerne indrømme, at vi indimellem har lidt svært ved helt at fokusere væk fra det, men vi gør hvad vi kan for at se på hans fremskridt fremfor at se på det han mangler. Og så er det altså genialt at vide, at andre, der har hentet undervægtige børn kan fortælle en, at det nok skal blive indhentet. Selvom logikken ved det, så kan følelserne godt spille en et puds... og så hjælper den slags historier lige en tilbage til det rigtige fokus.</p>
<p>Iøvrigt står dagen idag i besøgets tegn. Vi skal ud på børnehjemmet og sige farvel. De vil selvfølgelig gerne se deres børn inden afrejse og vi vil selvfølgelig gerne vise frem. Det er lidt spændende at se Aksels reaktion - og deres. Han har virkelig ændret sig meget siden vi tog ham med hjem for 5 uger siden. Omvendt kan jeg godt frygte, at han går helt ind i sig selv og bare bliver den lille betuttede og sammenkrøbne Aksel vi hentede på børnehjemmet - jeg er ikke helt sikker på han har lyst til at vise sig med grin, fagter og pludren derude. Men nu får vi se. Dernæst bliver det spændende om han reagerer på det efterfølgende. Een ting er helt sikkert, han kommer til at sidde i bæreselen, og jeg skal nok sørge for, at han får at vide at han skal med hjem igen. Kan slet ikke rumme at han skal sidde og være bange for om han skal tilbage...</p>

fredag den 14. januar 2011

Aksel-billeder

<p>Det er vist tiden vi får vist nogle af de billeder vi får taget.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e19269f9970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000196" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e19269f9970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e19269f9970b-800wi" title="P1000196" /></a>&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e1926d2c970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000206" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e1926d2c970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e1926d2c970b-800wi" title="P1000206" /></a>&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e19270b7970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000217" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e19270b7970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e19270b7970b-800wi" title="P1000217" /></a>&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c79bd07b970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000221" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20148c79bd07b970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c79bd07b970c-800wi" title="P1000221" /></a>&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e19284f2970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000237" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e19284f2970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e19284f2970b-800wi" title="P1000237" /></a>&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e192a069970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000241" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e192a069970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e192a069970b-800wi" title="P1000241" /></a>&#0160;</p>
<p>Jeg undskylder for alle buserne i hans næse. Jeg synes konstant vi har bomuldsbleen oppe i næsen på ham - også så meget, at han er træt af os.. Men ikke nok til at kameraet ikke fanger bussemænd hver eneste gang. Ja, altså på badebilledet er det godt nok sæbe han har på næsen.</p>
<p>&#0160;</p>
<p>&#0160;</p>