mandag den 24. januar 2011

Så er vi hjemme

<p>&#0160;- og det har vi jo været siden lørdag. Hvor er det bare skøøøøønt!</p>
<p>Turen startede i Lagos fredag eftermiddag. Vi var taget i lufthavnen i rigtig god tid - hvilket egentlig ikke havde været nødvendigt, for vi kom nemt igennem. Omvendt kom vi igennem, mens der ikke var videre mange mennesker, så det var nu egentlig også rart nok. Michael fik charmet sig ind på en Lufthansa medarbejder, der sørgede for at vi fik lov at tjekke ind via Business Class-køen. Inden skulle bagagen vejes og i Nigeria går de altså vældig op i, at hver kuffert ikke vejer over de tilladte 23 kg - samlet havde vi ikke overvægt, men den var altså ikke fordelt ligeligt. Det gav lige anledning til ompakning men det lykkes til sidst. I tolden ville de også lige prøve om de kunne lokke lidt penge ud af os for de få ting vi havde købt på marked. De prøver at få folk til at tro, at man er igang med at udføre sjælden kunst. Michael sagde til dem ,at det var vi ikke klar vi var og hvis det var tilfældet, så måtte de hellere tilbageholde genstandene - de ville de alligevel ikke. Det er godt vi har læst med på andres blogs fra Nigeriarejser, så man er klar over hvad der virker! I emmigrationen var de flinke og rare - også her kan de nogengange være stride, men det var the good guys der var på arbejde i fredags.</p>
<p>Vel igennem det hele - med en sovende Aksel i bæreselen slappede vi af med en øl og et glas vin inden vi forsøgte at fyre nogle af de naira vi havde til overs af.&#0160;</p>
<p>Flyveturen gik over al forventning. Aksel sov inden vi havde nået sluthøjden i luften. Stewardessen blev helt stresset over det, da hun jo lige skulle gøre vuggen klar til ham. Han sov som en sten indtil vi skulle vække ham for at lande. I Frankfurt gik tiden hurtigt. Vi skulle nærmest igennem hele lufthavnen for at komme til gaten og undervejs skulle vi igennem sikkerhedstjek og emmigration igen. Aksel fik en tør ble og fik sit &quot;vintertøj&quot; på og derefter morgenmad. Så var han klar til en ny tur og igen præsterede han at sove fra vi lettede til vi ankom.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c7f1b905970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000263" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20148c7f1b905970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c7f1b905970c-800wi" title="P1000263" /></a> <br /><br /></p>
<p>Og så var vi endelig i DK - hold da kæft en følelse. Jeg havde småtuden hele vejen og i flyveren fra Frankfurt sad jeg bare med tårer ned af kinderne det meste af turen. Det er store følelser at skulle forholde sig til.</p>
<p>Og da dørene gik op i Billund kunne vi jo så se dejlige glade mennesker, der bare ventede på os. Fantastisk følelse endelig at være den , der trådte ud af dørene med sin basse i armene. Hvor var det bare dejligt at blive mødt af familie og venner. Sikke en følelse. Aksel klarede det flot - han sad trygt og godt i armene på os.&#0160;&#0160;&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e1e8e539970b-pi" style="display: inline;"><img alt="IMG_0272" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e1e8e539970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e1e8e539970b-800wi" title="IMG_0272" /></a> <br /><br /></p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e1e8e960970b-pi" style="display: inline;"><img alt="IMG_0279" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e1e8e960970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e1e8e960970b-800wi" title="IMG_0279" /></a> <br /><br /></p>
<p>Han var til gengæld ikke vild med at blive pakket ind i hans fleecedragt og hue. Da skældte han ud og da han så blev spændt fast i autostolen - så blev der skældt endnu mere ud. Pyyhh tænkte vi, da vi satte os i bilen. Det bliver en lang tur. Men han faldt i søvn efter et kvarters tid. Det var alligevel ikke nemt at holde sig vågen i en kørende bil.&#0160;&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c7f19eb3970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000264" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20148c7f19eb3970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c7f19eb3970c-800wi" title="P1000264" /></a> <br /><br /></p>
<p>Hjemme på Kildevang blev det hele meget overvældende - igen. Vi ankom til et hovedrengjort og næsten nyistandsat hus. Michaels forældre har ikke kun passet godt på tingene imens vi har været væk - de har sørme også taget sig af en større omgang vedligehold. Det var godt nok overvældende... fantastisk - ja nærmest som at være med i de der fjernsynsprogrammer, hvor folk overraskes.</p>
<p>Det var også overvældende for Aksel (sikkert godt hjulpet på vej af vores overraskelse) Filmen knækkende og han græd sine modige tårer - lille bassemand - og moderen med. Nu var det bare for meget... Hvad var det her nu for noget? Hvad er det for et stort hus og hvad skal jeg her? Resten af eftermiddagen var det meget vigtigt, at vi begge var indenfor få meter af ham for han kunne overskue verden. Han fik sig endnu en god middagslur og faldt også i søvn for natten i alrummet. Han har heldigvis spist godt hele tiden. Jeg var ellers nervøs for, at han ville reagere med manglende madlyst - det så vi fra tid til anden i Nigeria, men det er han kommet over og det er i sig selv helt fantastisk.</p>
<p>Og igår kunne vi allerede mærke, at han er ved at finde sig tilrette. Nu kan han godt nøjes med en af os indenfor rækkevidde og kan endda acceptere, at vi bevæger os lidt væk. Han er ved at føle sig tryg i alrummet - og det er såmænd også et godt sted, for der kan han overskue det meste af rummet og vi har det vi skal bruge indenfor rækkevidde. Så skal resten af huset nok blive accepteret hen af vejen.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c7f1b1db970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000272" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20148c7f1b1db970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c7f1b1db970c-800wi" title="P1000272" /></a> <br /><br /></p>
<p>Det er ganske fantastisk endelig at se sit barn her i egne omgivelser. Hold da fast altså. Jeg tudede flere gange i går at bare overvældelse over at han er her. Tænk det er ikke bare en god drøm... Han er simpelt hen flyttet ind nu.&#0160;</p>
<p>Tak igen for dejlige hilsner. Det har været en sand fornøjelse at dele turen med jer. Modtagelsen i lufthavnen var intet mindre en fantastisk. Vi kan i den grad prale af at have en dejlig familie og nogle skønne venner - tak til alle jer, der gjorde det til noget helt særligt at komme hjem.</p>

8 kommentarer:

Annike sagde ...

Kære Vivian
Hjerteligt tillykke med at I har Aksel i havn! Jeg har såmænd også fået lidt fugtige øjne af din beskrivelse og fik lige et flashback til for snart 15 år siden, hvor jeg også tog mig nogle gevaldige tudeture af lykke og benovelse over at Asta var flyttet ind :-)
Tusind tak for et dejligt kig ind i jeres første tid med hinanden alle tre!
Kærlig hilsen Annike (fra zonen)

Heidi sagde ...

Kære Vivian!
Velkommen hjem! Så står man igen her og stortuder over en dejligt beretning fra din hånd!
Jeg har skrevet det før: Modtagelsen i lufthavnen og det at komme hjem i eget hus er bare noget af det største!! Tud med tud på!
Tusind tak for en dejlig tur!
Kh
Heidi

Lene Michaelsen sagde ...

Også her bliver øjenkrogene våde af at læse om jeres hjemkomst. Det er altså bare noget ganske særligt og magisk at se drømmen flytte ind i hverdagen.
Tusind tak!
Nyd hinanden og nuet!
Hilsen Lene

irene sagde ...

Ja det er stort! Kildevang nu med den længe ventede Nigeriabasse - og hvilken en :) Det er en (vid-)underlig oplevelse at opleve sit eget hjem -nu med barn.
Endnu et kæmpestort og varmt velkommen hjem. Godt at høre, I er kommet godt hjem.
kh
Irene

Lotte Grundsted Nielsen sagde ...

Velkommen hjem til Danmark! Det har været en fornøjelse at følge med her på jeres blog og se Aksel folde sig mere og mere ud. Det er jeg sikker på, I vil se mere og mere af, nu hvor I er kommet hjem til hverdagen i Danmark.
Vi håber at se Aksel og jer til Nigeriatræf en dag.
Kærlig hilsen
Lotte (NigeriaLotte fra Zonen)

A-M sagde ...

Kæreste Vivian
Endnu en gang våde kinder af at læse jeres blog. Hvor er det smukt og rigtigt, det du beskriver. Det helt forunderlige er, at det bare fortsætter og fortsætter - bare vent og se, når du tænker, nu kan jeg da ikke elske ham dybere, nu kan vi da ikke blive mere familie, end vi er, ja så rykker det hele lige en tak dybere eller nærmere hjertets inderste. Forældreskabet (hjemme hos sig selv) er noget endnu mere fantastisk og særligt.
STORT OG VARMT: VELKOMMEN HJEM!!!!!!!!!!
Kram
Anne-Mette

Dorthe sagde ...

Velkommen hjem. Sikke et pragtfuldt billede :-)
Er meget glad på jeres vegne - ENDELIG lykkedes det!!!!

Dorte sagde ...

Kære nye familie
Velkommen hjem - hvor er det skønne billeder! Håber I snart så småt kan finde hverdagens rutiner, og at bettemanden kan finde sig i kulden :-)
Tak for kigget, og held og lykke fremover.
Mange hilsner
fra Dorte (-75, zonen)