tirsdag den 1. februar 2011

Happy hverdag

Ja, hverdagen har sgu sneget sig ind på os. Stille og roligt... Og den skal være så velkommen.

Det går super godt. Aksel har nogenlunde vænnet sig til at befinde sig på en del flere kvadratmeter. Han accepterer stille og roligt, at vi bevæger os flere meter væk fra ham og at han ikke kan se  mere end en af gangen. Hans appetit er steget voldsomt - og det er jo bare fantastisk. Han sover godt om natten og er glad når han er vågen - for det meste ;o) Har lige haft et par timer med ham, hvor han ikke rigtig kunne finde ud af noget, men nu sover han og så er han jo tilgivet ;o)

Og apropos sove, så har han indtaget barnevognen. Det fungerer rigtig godt - især for moderen, der så ikke behøver liste sig rundt for at undgå at vække den lille prut. Nu er der såmænd blevet støvsuget - ja altså nogen steder - ikke i hele huset. Nu skal vi jo også lige tage det stille og roligt.

Michael er så småt begyndt at arbejde. Han fordeler sin barsel lidt udover de næste uger. Egentlig en fin måde for mig at blive vænnet til dagene alene med Aksel. I sidste uge havde jeg 2 dage på egen hånd - i denne uge 3.

Aksel var iøvrigt hos lægen i mandags. Han skal jo tjekkes igennem - det lille pus. Lægen valgte nu bare at tage en snak om hans trivsel indtil nu og så går vi lidt mere i dybden næste gang, når vi har fået svar på diverse blodprøver. Blodprøverne skal vi have taget på fredag - det skal nok blive sjovt (læs: jeg hader allerede tanken. Det er ikke mange laboranter i DK der forstår at finde blodårer på brune børn).  Og lægen havde kun gode ord at sige om det hun så. Aksel var glad og aktiv, så han gjorde et godt indtryk ;o) Det var egentlig også første gang vi oplevede, at han ikke lod sig påvirke det store af, at vi var et nyt sted. Så det var en god start vi fik hos husets læge.

Jeg vil kun brokke mig over een ting - og det er mit eget udseende. I guder hvor jeg dog ligner en hængt kost. Jeg er ikke blevet klippet og farvet i månedsvis - trængte allerede da vi rejste til Nigeria og nu ved jeg snart ikke hvad jeg ligner. En tid hos frisøren skal jo så lige passe ind i gemalens arbejdskalender og sørme om min frisør så ikke er optaget helt ind til sidst i februar. Arggghh... det er hård kost. Har vitterligt overvejet, om ikke Aksel kunne komme med, men helt ærligt, så holder det vist ikke en meter. Og egentlig synes jeg jo også, at en tur til frisøren skal være en tur for MIG.

4 kommentarer:

Heidi sagde ...

Lækker, lækker er han den lille Aksel!!
Den med frisøren kender jeg ALT til. Her i huset er det blevet til, at Henrik i næste uge tager tidligere fra fra arbejde for, at jeg kan komme af med de grå lokker. Godt manden ejer en del af firmaet, så han ikke behøver at forsvare sig over for andre en de ansatte ;-))
Kh
Heidi

A-M sagde ...

Åhhhh endelig en opdatering her. Kan så godt huse, hvad der skete med min blog, da vi kom hjem......så den pludselige tilstand var ventet.
I lyder til at stortrives. Ja, ufatteligt, at sådan noget som en klipning lige pludselig kan blive et projekt, man tror det ikke muligt, før man selv sidder i moder-saksen.
Vivian, hvor er det dejligt, at I endelig er hjemme - jeg kommer tit og ofte til Silkeborg på job. Når du er klar til at nysgerrige bekendte må kigge forbi og klar til at vise skønheden frem, vil jeg meget gerne komme et smut forbi på barselsbesøg og se dig som mor og allermest se lækkerbassen, life. Send en sms, hvis og når du en gang har lyst til et besøg, ikk'?
Kh
Anne-Mette

Estrid sagde ...

Hvor er han altså kær, som han putter der i barnevognen. Lille søde mand. Og han trives lige så stille. Selvfølgelig gør han det. Han er jo på Kildevang for syv søren! En solskinsplet med solskinsforældre.
Mit råd til dig er at prøve en anden frisør ;-). Hos min kan du få krøller, hahaha.
Pas på jer selv.
Es.

Tante Mette sagde ...

Vivian jeg synes nu du ser brandgodt ud!! ;o)
Aksel er derimod gudesmuk! Og pæn barnevogn også!! ;o)
Det er en fantastisk følelse når man fornemmer det bliver hverdag med en lille ny prut! Med alle dens udfordringer, trivialiteter og stjernestunder! Og aprospos udfordringer, så vil jeg sende masser af tanker til Aksel i morgen og håbe at han møder en laborant ud over det sædvanlige!!!
Klem - Mette