lørdag den 8. januar 2011

En update

Så prøver jeg lige at få lavet en update. Jeg synes allerede jeg roder rundt i de sidste dage.. - men hva', I aner jo ikke om det er den rigtige udgave I får.

Tirsdag var alle mændene en tur i ministeriet. LIFE vurderede, at det var en god ide, at tage forbi og tjekke dokumenter. De har alt for ofte oplevet fejl i stavningen af navne og det forsinker altid processen at skulle have den slags rettet. Mændene tog afsted og gjorde en tur ud af det. Imens var vi et par stykker, der ville skaffe noget ormemedicin til ungerne. Et par af de andre børn har haft orm med sig fra børnehjemmet og vi var ikke længere sikre på, at vi ikke også havde fået ekstra gæster med. Vi fik købt medicin og givet ungerne det. Allerede dagen efter havde den anden danske familie gevinst - deres søn kastede en orm op! Klamt... mere om Aksels gæster senere...

Onsdag besluttede vi os for en tur til Lekki Market. Vi har ikke rigtig været afsted på marked endnu og synes vi skulle have oplevelsen med os. Vi ved jo godt - fra tidligere rejser, at det ikke kan betale sig at købe sig fattig i den lokale kunst. Det er sjældent det samme at få det hjem, som den begejstring man får for det hernede. Vi fik købt et par træting - nogle dyr til Aksel, som han enten kan lege med eller bruge som pynt på værelset. Jeg faldt for et kvindehoved - udskåret i træ. Om det overhovedet har noget med afrikansk kunst at gøre er så en anden sag. Jeg så ihvertfald flere ting, som jeg ved en veninde har anskaffet sig på sine rejser til Ghana - så mere lokalt er det så heller ikke ;o)

Torsdag var vi blevet inviteret i ministeriet for at lære at holde børnenes hår. Nu er det jo det første afrikanske land vi besøger, men det virker som om nigerianerne går MEGET  op i deres hår. De bemærker det med det samme og spørger direkte til hvem der har ordnet det - og man får også deres ærlige mening, hvis det ikke er godt nok. Og det er en udfordring er holde børnenes hår - specielt pigernes. Drengenes kan jo klippes helt kort og så er det det, men vi har såmænd fået en lektion i hvordan vi skal rede Aksels hår. Det er ikke bare den teknik vi kender - og fået at vide hvordan vi skal holde det med olie osv. Dagen på ministeriet blev noget presset. Frisøren kom 2 timer for sent - og der var børnene allerede trætte og opkørte. Vi sad alle 4 familier på ministerens varme kontor, mens hun holdt sine møder og folk kom og gik. Frisøren kom så igang, men det stakkels første offer var træt og begyndte hurtigt at græde. Dernæst kom næste til og det blev altså hurtigt svært at følge med i teknikken, holde styr på børnene osv. Til sidst blev frisøren opfordret til at få fat i en dummy, så det ikke var ungerne der skulle stå model til mødrenes uprøvede fletteteknikker. Og den skulle jo så hentes.... Ventetid igen..... Men så måtte vi altså til sidst kaste håndklædet i ringen. Ungerne holdt ikke til mere og vi gav op efter 5 varme timer. Vi havde jo egentlig ikke så meget at lære, men var taget med for at vise den gode vilje. Det er trods alt meget tydeligt, at de gerne ser vi gør en indsats for at lære det med hår, så vi kan holde børnenes hår ordentligt, når vi kommer hjem.

Igår fredag havde vi ingen planer... Dejligt. Vi gik over til morgenmad som vi plejer. Aksel nøs.... og jeg skal love for det var et nys vi  kommer til at huske. Da jeg kigger ned på ham (han sad i bæreselen) bemærkede jeg godt, at der udover snot var en bussemand med ud - en lidt stor en, men jeg troede det var en heftig en. Det må man sige det var - det var en 20 cm lang orm, der lige stak med ud. Jeg fik den ud og var nærmest i panik - den var stadig levende.... Adrrrr... altså hvor er det ubeskriveligt klamt. Den blev skyllet ud i toilettet og vi fik sundet os. Nu håber vi medicinen har fået tag på resten af de kravl. De skulle efter sigende blive opløst af medicinen og komme ud med afføringen. Vi har bemærket noget trevl, som nok er det. Det er sjældent de kommer ud af næse eller mund, men det er så sket for 2 af ungerne nu.

Det gode er, at han i den grad virkede lettet. Tror da pokker. Selvom sådan en orm ikke er stor, så fylder den jo alligevel meget i sådan en lille fyr og den har jo nok ikke været den eneste, så det er helt klart godt vi har fået det bras ud. Hans symptomer er stadig ikke helt væk - det giver bla astmatiske symptomer, fordi de bla formerer sig via lungerne, men det kommer sikkert også til at tage nogle dage at få det hele ud. Han skal behandles igen og så skal vi selvfølgelig have ham grundig tjekket hos egen læge ved hjemkomst. Hans hoste har sandsynligvis også været orme-relateret - når æggene ligger i lungerne skal de hostes op for at blive slugt igen og komme ned i mavesækken og blive til orm.

Ja, det var lidt af en oplevelse og nu har den lille mand godt nok også været udsat for lidt af hvert... Jeg er nærmest imponeret over, at han overhovedet har taget på mens vi har haft ham, med alle de ting han har skulle bekæmpe sideløbende. Nu håber vi så for ham, at han kan tage på lidt hurtigere og bliver mere madglad.

Til slut vil jeg nævne, at vi håber på at få tid på paskontoret i næste uge. Vi ved det ikke, men det burde altså kunne lade sig gøre. Vi venter på fødselsattesterne - og dem havde LIFE ikke hørt noget om igår, så hvornår de bliver færdige er uvist. Men når de er det, så kan vi komme på paskontoret og derefter tager det 2-3 dage at få passet klar - normalt. Hvad det tager i virkeligheden eller for os vides ikke. Vi ville rigtig gerne herfra næste weekend, men det er umuligt at sige om det lykkes....

3 kommentarer:

Jørgen Jakobsen sagde ...

Sikken en historie, man får næsten kuldegysninger ved tanken. Men det er da godt der kan gøres noget, så han kan tage mere på. Skønt at I nu kan se ende på opholdet. Vi glæder os meget.
Hilsen Bedsterne i Pjedsted

Karen Visbech Hansen sagde ...

Hej Vivian, Far og Aksel.
Føj for syv små stegte med de orm! YRK!
Håber I alle ellers er vel og er godt på vej i alle papirer, dokumenter, orme og alt det andet "folklore", I nu render ind i.
God weekend.
Karen

Estrid sagde ...

Ok, Viv - det er til dato nok den vamleste ormehistorie jeg endnu har hørt. Hold nu k... hvor ville jeg også være gået i panik, hvis den havde stukket sit ormehoved ud af næsen på Selma. Ew!!
Men hvor er det godt, at den er ude, og at resten af flokken kan skylles ud i toilettet i småstykker. Brave, seje Aksel. Når han nu kommer hjem og bliver tjekket af jeres egen læge, skal der nok komme styr på det hele. Han har sin mutti og sin far, og så kan han klare det hele.
Jeg ønsker jeg dejlige dage inden I forhåbentligt kan rejse hjem om kort tid.
Kh Es.