En hyldest til en far

<div style="font-size: 10pt; color: #000000; font-family: tahoma, new york, times, serif;">
<div>Der er en person i familien, som I indtil videre ikke har hørt det vilde om herinde. Han er med på billederne og figurerer jo også hver gang der står &quot;vi&quot;. Ham der faderen til Aksel, min mand, kæreste og husbond - Michael.</div>
<div>&#0160;</div>
<div>At blive forældre sammen har, som det jo er for alle, været begyndelsen på et helt nyt kapitel i vores liv. Da vi i tidernes morgen besluttede os for at det skulle være os og at børn derfor ville blive en del af vores samliv kendte vi faktisk ikke hinanden ret godt. Det er vi så kommet til siden. Men man ved jo aldrig hvad det egentlig indebærer inden man endelig står i det.</div>
<div>&#0160;</div>
<div>Og jeg har svært ved at sætte ord på hvor stort det er at være blevet forældre sammen med Michael. Han er simpelt hen den bedste far, man kan tænke sig. Hans evne til at fange Aksels små finurligheder, se hans behov og være der for ham er så fantastisk at opleve. At mærke hvor stort det var, da vi endelig havde mødt Aksel, at mærke hvordan det gik op for ham at det var nu og mærke hvordan han tydeligt fik gang i følelser, han slet ikke selv havde troet han rummede. Han har sagt, at det her er større end han nogensinde havde forestillet sig (det er vist meget normalt for en mand, synes jeg at fornemme...)&#0160;Se ham springe direkte&#0160;ud i alt det store og&#0160;bare være i det - turde give sig hen - turde lade de store følelser få plads. At se ens mand blive helt salig, når han betragter Aksel, mens han sover - det&#0160;må siges, at være en smuk oplevelse - både som hans kone og for parforholdet.</div>
<div>&#0160;</div>
<div>Det er også helt fantastisk at mærke den naturlighed vi heldigvis begge har med rollerne. Vi behøver ikke diskutere hvem der gør hvad - det falder os begge naturligt at tage vores tørn. Det eneste jeg har eneret på er lortebleerne ;o) Michael har nærmet sig og skal nok lære det... Men det er bare så skønt at det fællesskab, der ligger i at blive en familie falder så dejligt naturligt. Det er jo det man håber på og drømmer om og det er ihvertfald den start vi har fået. Der skal nok komme udfordringer til parforholdet, når vi skal have hverdagen til at fungere derhjemme, men at mærke at grundstenene er iorden, det giver ro.</div>
<div>Og iøvrigt har Aksel det godt (ved jo godt det er ham I vil høre om). Han er tilbage i rigtig god form - stadig hostende, men uden feber og med rigtig god appetit. Han har også udvidet sit repertoire på madfronten - der glider sørme kartoffelmos ned nu og ris vendt i chili (til faderens store fornøjelse). Han har hidtil holdt sig til sine kendte klassikere, så det er rart at mærke, at han stille og roligt er frisk på&#0160;nye madoplevelser.</div>
</div>