lørdag den 1. januar 2011

Tilbage fra lægetjek

<p>Vi har idag været ved lægen til sidste tjek-up.</p>
<p>Aksels blodprøve viste forhøjede tal for malaria og tegn på infektion, men de tal var ikke foruroligende høje. Lægen konstaterede, at behandlingen vi startede torsdag aften var den rigtige. Og det tyder Aksels tilstand også på. Igår var han noget pjevset, men havde også tidspunkter med højt humør. Hans feber har gradvist været faldende. Når vi hver 8. time giver ham den febernedsættende medicin har han feber, men set over tid er den hver gang lavere end sidste gang, så det tyder på han langsomt er ved at få bekæmpet malariaen. Hosten kommer og går, men vi håber han får mere energi til at få den helt i bund, så snart han ikke længere skal bruge energi på malariaen.</p>
<p>Det med at skulle give medicin er noget af en grænseoverskridende affære som nybagte forældre - tror nu aldrig man kommer til at vænne sig til det. Aksel skriger som en stukket gris og vi må tvinge det i ham. Vi har heldigvis engangssprøjter med, der gør at vi kan liste en sprøjte i munden på ham (ja altså uden nålen...) og på den måde få det så langt ind i munden, at det ryger ned. Men det er ikke sjovt at skulle tvinge det i ham. Han kæmper en brav kamp for at komme fri af vores greb og det er ikke rart at skulle holde igen. Heldigvis er han oftest hurtig til at tilgive, når vi er færdige. Og lige for tiden er det nogen gange i døgnet den lille mand udsættes for sine forældres hårdhændede behandling - han får ikke mindre en 3 slags medicin. Heldigvis er vi færdige med hele 2 af dem imorgen.</p>
<p>Da han idag hilste på lægen var det med noget forbehold, meeen dog ikke med skrig og skrål. Sygeplerjerskerne bliver han vist aldrig gode venner med - de vil jo bare tage tøjet af ham og stikke termometer op i numsen - forstår godt det ikke er et godt grundlag for venskab....</p>

1 kommentar:

Mette Marhauer sagde ...

Forstår godt Aksel! man skal altid være varsom med bekendtskaber der starter med at ville tage tøjet af én!!! ;o)))
Det er så skønt at høre at han er i bedring! Det er hård kost for den lille fyr, men så sandelig også for forældrene! Den der med at skulle tvinge medicin i dem... :o/ Jeg er fuld af beundring over hvordan I klarer det hele! Forstår lige pludselig godt at Emil gerne vil flytte hjem til jer! ;o)
Rigtig godt nytår til jer! Glæder os som småtossede til at dele 2011 med jer!
Kram