Rejseplan

<p>Var lige ved at glemme, at give lidt flere informationer om vores hjemrejse.</p>
<p>Fredag den 21. januar:Afgang Lagos LH 565 kl. 22.50&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;Ankomst Frankfurt 05.20</p>
<p>Lørdag den 22. januar: Afgang Frankfurt LH 836 08.30&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;Ankomst Billund 09.50</p>
<p>Vi har spist ude her til aften - sammen med den sidste danske familie og Elvira og Alain. Vi var på libanesisk restaurant - hvilket var virkelig lækkert. Libanesisk i Nigeria lyder skørt ,men det var ikke desto mindre rigtig godt.&#0160;Vi startede med drinks på Eko Hotel og på ruten fra hotellet til restauranten faldt Aksel i søvn i bæreselen. Perfekt tænkte vi - indtil han kom over i klapvognen og vågnede ;o) Heldigvis lå han og slappede af i mors arme uden det store ståhej - han var træt, men skulle lige have lov og putte tæt inden han gav efter igen. En halv times putten og han sov igen. Efter endnu et kvarter i mors arme kunne han godt sove videre i klapvognen.</p>
<p>Nu kan vi så snart lægge os til at sove for sidste gang i Nigeria. Det er så mærkeligt. Kan godt mærke, at det påvirker mig, at vi nu for alvor river Aksel væk fra hans rødder. Det er vilkårene i international adoption, men lige nu på tærsklen til at gøre det, ja der giver det mig en klump i maven.&#0160; Det kommer nok til at kræve en lille tåre, når vi letter imorgen aften.</p>

Aksel og far ordner verdenssituationen

<p>Her et indlæg fra faderens hånd - moderen ved ikke lige hvad hun skal mene...</p>
<p>
<object data="http://www.youtube.com/v/nt6fAEdLL2M?fs=1" height="344" type="application/x-shockwave-flash" width="425">
<param name="allowFullScreen" value="true" />
<param name="allowscriptaccess" value="always" />
<param name="src" value="http://www.youtube.com/v/nt6fAEdLL2M?fs=1" />
<param name="allowfullscreen" value="true" />
</object>
&#0160;</p>

Så er passet afhentet

<p>Idag har vi brugt formiddagen på at hente pas og andre vigtige papirer på LIFE&#39;s kontor. Dejlig følelse at få passet i hånden.</p>
<p>Efter besøget hos LIFE tog vi på cafe.&#0160;På cafeen havde de ovenikøbet en høj stol, så Aksel fik lov til at prøve sådan et møbel for første gang. Det tog ham cirka 10 minutter at kede sig - og så brokkede han sig højlydt&#0160;til vi overgav os, og gav ham plads på knæet, hvor han jo har vænnet sig til at sidde ;o) Vi fik en god frokost, fik givet Aksel en portion mad og så var vi klar til at tage hjem igen. Aksel faldt i søvn i bæreselen og sover stadig.</p>
<p>De 2 andre danske familier, vi&#0160; har fulgtes med gennem tykt og tyndt, rejste hjem igår. De kom fint igennem alle faldgruber i lufthavnen - det kan ellers godt være lidt af en prøvelse. Vi håber det kommer til at gå lige så glat for os. Elvira skal også flyve fredag aften, så hun har tilbudt os at følges med hende - det er nok ingen ulempe at have så god en kapacitet ved hånden, for hun kender om nogen Lagos lufthavn.</p>

4 dage tilbage.

<p>Først vil jeg lige sige tak for alle de støttende ord og kommentarer til Aksels vækst. Vi kan godt mærke, at det hjælper enormt at høre om andre børn, der har indhentet det. Det er i virkeligheden også alt for tidligt at sige noget i forhold til vækstkurver - fisen skal jo lige igang ;o) Men den aften hvor jeg kunne mærke bekymringen komme op til overfladen for alvor, bukkede jeg under og tog en rundtur på nettet - velvindende at meget af det jeg fandt slet ikke kommer til at gælde for vores basse. Han kommer ikke til at følge vækstkurver lige med det første - ikke andre end sin egen. Så fokus på hans glade trivsel&#0160;er vendt tilbage. Det er trods alt det allervigtigste - og han er ganske enkelt et super eksempel på trivsel. Især når han grinende sidder og vinker til fjernsynet - skøre unge...</p>
<p>Og nu til det centrale for indlægget. Vi har ikke fået pas idag - det var nu heller ikke ventet, men man kan jo aldrig vide hernede ;o) Vi får det formodentlig engang imorgen og det betyder jo, at vi ikke vil ombooke vores oprindelige hjemrejseplaner. Vi kommer til Billund på lørdag formiddag - og rejser altså herfra sent fredag aften. 4 dage tilbage!</p>

Aksel 10 måneder

<p>Hurrraaaaaaaaaa - idag fylder Aksel 10 måneder.</p>
<p>Nu er der knap 7 kg af ham og ca. 72 cm. Han vokser, tager på og bliver længere. Rigtig rigtig dejligt...</p>
<p>Faktisk er kunsten lidt at glemme, at han er 10 måneder, for han har ligesom noget han skal have indhentet inden han&#0160; vil være alderssvarende og det er meget svært at forudsige hvor længe han vil være om at indhente det. Vægtmæssigt svarer han til en på 6 måneder, længdemæssigt er han længere og kunne nok godt svare til en på 7-8 måneder - motorisk er han nok også en 7-8 måneder.&#0160; Vil gerne indrømme, at vi indimellem har lidt svært ved helt at fokusere væk fra det, men vi gør hvad vi kan for at se på hans fremskridt fremfor at se på det han mangler. Og så er det altså genialt at vide, at andre, der har hentet undervægtige børn kan fortælle en, at det nok skal blive indhentet. Selvom logikken ved det, så kan følelserne godt spille en et puds... og så hjælper den slags historier lige en tilbage til det rigtige fokus.</p>
<p>Iøvrigt står dagen idag i besøgets tegn. Vi skal ud på børnehjemmet og sige farvel. De vil selvfølgelig gerne se deres børn inden afrejse og vi vil selvfølgelig gerne vise frem. Det er lidt spændende at se Aksels reaktion - og deres. Han har virkelig ændret sig meget siden vi tog ham med hjem for 5 uger siden. Omvendt kan jeg godt frygte, at han går helt ind i sig selv og bare bliver den lille betuttede og sammenkrøbne Aksel vi hentede på børnehjemmet - jeg er ikke helt sikker på han har lyst til at vise sig med grin, fagter og pludren derude. Men nu får vi se. Dernæst bliver det spændende om han reagerer på det efterfølgende. Een ting er helt sikkert, han kommer til at sidde i bæreselen, og jeg skal nok sørge for, at han får at vide at han skal med hjem igen. Kan slet ikke rumme at han skal sidde og være bange for om han skal tilbage...</p>

Aksel-billeder

<p>Det er vist tiden vi får vist nogle af de billeder vi får taget.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e19269f9970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000196" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e19269f9970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e19269f9970b-800wi" title="P1000196" /></a>&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e1926d2c970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000206" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e1926d2c970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e1926d2c970b-800wi" title="P1000206" /></a>&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e19270b7970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000217" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e19270b7970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e19270b7970b-800wi" title="P1000217" /></a>&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c79bd07b970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000221" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20148c79bd07b970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c79bd07b970c-800wi" title="P1000221" /></a>&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e19284f2970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000237" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e19284f2970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e19284f2970b-800wi" title="P1000237" /></a>&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e192a069970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000241" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e192a069970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e192a069970b-800wi" title="P1000241" /></a>&#0160;</p>
<p>Jeg undskylder for alle buserne i hans næse. Jeg synes konstant vi har bomuldsbleen oppe i næsen på ham - også så meget, at han er træt af os.. Men ikke nok til at kameraet ikke fanger bussemænd hver eneste gang. Ja, altså på badebilledet er det godt nok sæbe han har på næsen.</p>
<p>&#0160;</p>
<p>&#0160;</p>

Hunhunden Ilse

<p>sidder på paskontoret i Lagos. Hold da kæft hvor vi mødte hvad jeg må kalde den største møgkælling af alle igår i forbindelse med turen til paskontoret.</p>
<p>Een ting er, at man venter meget&#0160;på alting her i Nigeria, det har vi hele tiden været forberedte på og har taget det oppefra og ned. I forbindelse med pas vidste vi godt, at vi skulle væbne os med tålmodighed. Det gjorde vi. Dagen startede 11.30 med afhentning og vi var heldige med trafikken og var fremme kl 12. Så satte vi os i venteområdet - og blev hurtigt dagens underholdning for de andre ventende. Vi må jo sige, at vi vækker opsigt, når der kommer 3 hvide par med 4 mørke børn. Der bliver kigget og fulgt med - sådan er det - det er såmænd altid en positiv opmærksomhed.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e190d533970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000234" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e190d533970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e190d533970b-800wi" title="P1000234" /></a>&#0160;</p>
<p>Da vi langt om længe blev kaldt ind til første skridt, efter 3 timers venten, viste det sig, at paskontoret har besluttet, at de vil gennemføre et interview med alle familier inden de godkender udstedelse af pas. Vi havde en fra LIFE med os og hun var ikke blevet orienteret om ændringen, så hun blev meget overrasket. Vi var de første - eller det vil sige, først troede Chinasa fra LIFE, at vi kunne nøjes med at sende en af forældrene med barn derind. Michael gik ind med Aksel og blev svinet til, fordi det ikke var mig, der var der. De havde sørme ikke intentioner om at adoptere børn til mænd, derefter ville hun ikke tro på at Aksel ikke var syg, ja han er lille - men er jo for f.. stadig igang med at komme sig over sin undervægt. Og så gik interviewet igang - hun ville ikke tro på vi var gift, hun ville ikke tro på at vi havde valgt Nigeria pga andres positive oplevelser med adoption herfra osv. Hun ville ikke tro på, at man rent faktisk godt kan synes et mørkt barn er smukt og at tanken om at få børn med anden hudfarve end ens egen er noget man glæder sig over. Måden hun spurgte og svarede os på var ubehøvlet og hele tiden ladet med mistro. Michael kogte af raseri og jeg var chokeret. Hvad h... bildte hun sig lige ind? Og hvad havde hun tænkt sig at gøre? Adoptionen er ligesom både godkendt af det politiske og det retslige system allerede så hvad skulle de som paskontor stille op, hvis den dumme kælling nu besluttede sig for ikke at udstede pas?</p>
<p>Elvira var dybt frustreret, da vi fortalte om oplevelsen. De andre danske familier fik samme tur. Hun har bedt os nedskrive spørgsmålene og beskrive hendes attitude, så de kan gå videre med det. Det ligner jo ikke noget, at man skal sidde til eksamen i en situation, hvor alting er godkendt andre steder.</p>
<p>Efter den grufulde oplevelse var det tid til at få taget billeder- vi skulle selvfølgelig lige vente først ;o) Det havde vi hørt kunne være lidt af en udfordring, da de ikke altid er lige pædagogiske i deres tilgang til børn. Det gik OK - Aksel var godt nok ikke helt nemtat få til at kigge ind i kameraet, men han var hverken gal eller sur over situationen, så efter 5. forsøg mente de de havde et billede, der kunne bruges.</p>
<p>Heksen fra interviewet mente iøvrigt ikke dokumentationen i vores sager var god nok, så LIFE skal derud med yderligere papirer idag. Hvornår de så udsteder passene ved vi ikke, men forhåbentlig i starten af næste uge. Hun havde efterspurgt billeder af vores hjem og som Elvira sagde, ja så kan hun slet ikke forlange den slags - igen - sagerne er jo godkendt af ministeriet og retten og et paskontor er &quot; bare&quot; en udførende instans.</p>
<p>Så vi var trætte, da vi kom hjem ved 18.30-tiden igår. Gæt selv hvad samtalen over middagen drejede sig om? Vi havde vist alle brug for at komme af med dagens oplevelse over et glas vin. Vi var tilbage på værelset med en sovende Aksel kl 20.45 - klokken 21.15 gik jeg kold...</p>

Planlægning af hjemrejsen

<p>Vi har forsøgt at få overblik over hvordan vi kommer hjem i næste uge.</p>
<p>Vi skal på paskontoret imorgen - det håber vi ihvertfald holder. Derefter tager det 2-3 dage at få passet, så hvis alt går vel, så har vi pas på Aksel mandag. Hvis det bliver tilfældet, så kontakter vi Lufthansa og håber vi kan ombooke billetterne til hjemrejse tirsdag aften. Det betyder, at vi lander i Billund onsdag formiddag.</p>
<p>Går det ikke som planlagt med passet beholder vi vores oprindelige booking. Så kommer det til at dreje sig om så få dage, at vi vælger at blive. Den lyder på afgang fra Lagos fredag aften og ankomst i Billund lørdag formiddag.</p>
<p>Men vi ved det altså ikke med sikkerhed før på mandag. Det hele afhænger af passet og hvornår vi har det&#0160;i hånden. Men nu kan vi i det mindste sige, at vi enten kommer hjem onsdag eller lørdag.</p>
<p>Vores rute er over Frankfurt - og ankommer i Billund kl. 9.50. Når vi kender den endelige afrejsedato lægger jeg lige flynummer og rejseplan ind.</p>
<p>Vi glæder os usigeligt til at komme hjem. Det bliver skønt at komme hjem til egne rammer og få introduceret Aksel til hans nye hjem. Med hensyn til ankomsten i lufthavnen er de som har lyst velkommen til at komme forbi og sige hej. Vi ved det er svært at planlægge under de her omstændigheder, så vi forventer ikke alle kan være der med dette korte varsel. I ved det godt, men jeg skriver det alligevel lige.&#0160; Aksel kommer til at sidde i sin bæresele hos enten mor eller far i lufthavnen. Han er slet ikke klar til at komme i armene på andre endnu og da slet ikke lige efter en lang flyvetur og ankomst til noget helt nyt. Når vi har sagt hej i lufthavnen tager vi hjem og derefter vil der gå noget tid, hvor vi vil holde ro på hverdagen indtil Aksel bliver klar til at se andre.</p>
<p>Nøøøj hvor bliver det stort at komme hjem. Jeg har faktisk ikke helt forstået det endnu - han skal med os hjem, han er vores, han er her for altid og der kommer altså ikke nogen og henter ham inden afgang. Det er ganske vist!</p>

Sidste skridt nærmer sig.

<p>Så begynder det endelig at se ud som om vi kan se en ende på vores ophold her i Nigeria. Nigeria-trætheden er så småt begyndt at sætte ind. Dagene ligner hinanden og det kan godt mærkes, at vi ikke rigtig har mærket fremskridt i sagerne siden før jul.</p>
<p>Men idag fik vi at vide, at vi skal på paskontoret på torsdag. Det er bare gode nyheder. Ja, det kunne jo have været dejligt, om det var blevet før, men nu er der i det mindste udsigt til sidste skridt. Når besøget på paskontoret er overstået tager det normalt 2-3 hverdage at få det færdige pas. Det betyder, at vi tidligst har et pas i hånden tirsdag i næste uge og hvornår vi så flyver hjem vil tiden vise. Vi er enige om, at vi ikke ombooker vores billetter før vi har passet i hånden. Vores oprindelige booking er lavet til den 21. januar, så det er ikke mange dage vi eventuelt kommer til at spare hernede ved at lave billetterne om. Men nu får vi se - det lader ihvertfald til at vi er på vej hjem i næste uge.</p>
<p>Aksel-bassen har det stadig godt. Det har bestemt gjort ham godt at komme af med ormen. En af de andre drenge, der også har haft orm har så sendt som idag leveret endnu en orm i bleen - af en anseelig størrelse, så vi er langt fra sikre på, at Aksel er ormefri endnu. Han viser dog noget mere madglæde nu og har også betydelig mere energi end før ormen, så om han har flere er svært at vide. Vi giver ham endnu en kur imorgen og ser...</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c77bf2ec970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000203" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20148c77bf2ec970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c77bf2ec970c-800wi" title="P1000203" /></a>&#0160;</p>
<p>Ellers er dagene gået med lidt af hvert. En tur i supermarkedet, en tur i poolen med efterfølgende frokost på en lokal bar. I går eftermiddags ville mænnerne se lidt fodbold - det var der også et par politifolk der havde tænkt sig. Det gav heldigvis ikke ballade, istedet fik mænnerne charmet sig til et billede. Det var et lidt bedre møde end det de havde den dag de var på ministeriet... Den dag blev de stoppet af politiet - eller det var jo chaufføren, men han blev stoppet for en meget lille forseelse. Det endte med, at han fik sig talt frem til en bøde fremfor anholdelse og mændene betalte den for ham (i DDK taler vi om 80 kr). Chaufføren var taknemmelig og mændene en oplevelse rigere.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e1724b1d970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000211" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e1724b1d970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e1724b1d970b-800wi" title="P1000211" /></a>&#0160;</p>

En update

<p>Så prøver jeg lige at få lavet en update. Jeg synes allerede jeg roder rundt i de sidste dage.. - men hva&#39;, I aner jo ikke om det er den rigtige udgave I får.</p>
<p>Tirsdag var alle mændene en tur i ministeriet. LIFE vurderede, at det var en god ide, at tage forbi og tjekke dokumenter. De har alt for ofte oplevet fejl i stavningen af navne og det forsinker altid processen at skulle have den slags rettet. Mændene tog afsted og gjorde en tur ud af det. Imens var vi et par stykker, der ville skaffe noget ormemedicin til ungerne. Et par af de andre børn har haft orm med sig fra børnehjemmet og vi var ikke længere sikre på, at vi ikke også havde fået ekstra gæster med. Vi fik købt medicin og givet ungerne det. Allerede dagen efter havde den anden danske familie gevinst - deres søn kastede en orm op! Klamt... mere om Aksels gæster senere...</p>
<p>Onsdag besluttede vi os for en tur til Lekki Market. Vi har ikke rigtig været afsted på marked endnu og synes vi skulle have oplevelsen med os. Vi ved jo godt - fra tidligere rejser, at det ikke kan betale sig at købe sig fattig i den lokale kunst. Det er sjældent det samme at få det hjem, som den begejstring man får for det hernede. Vi fik købt et par træting - nogle dyr til Aksel, som han enten kan lege med eller bruge som pynt på værelset. Jeg faldt for et kvindehoved - udskåret i træ. Om det overhovedet har noget med afrikansk kunst at gøre er så en anden sag. Jeg så ihvertfald flere ting, som jeg ved en veninde har anskaffet sig på sine rejser til Ghana - så mere lokalt er det så heller ikke ;o)</p>
<p>Torsdag var vi blevet inviteret i ministeriet for at lære at holde børnenes hår. Nu er det jo det første afrikanske land vi besøger, men det virker som om nigerianerne går MEGET&#0160; op i deres hår. De bemærker det med det samme og spørger direkte til hvem der har ordnet det - og man får også deres ærlige mening, hvis det ikke er godt nok. Og det er en udfordring er holde børnenes hår - specielt pigernes. Drengenes kan jo klippes helt kort og så er det det, men vi har såmænd fået en lektion i hvordan vi skal rede Aksels hår. Det er ikke bare den teknik vi kender - og fået at vide hvordan vi skal holde det&#0160;med olie osv. Dagen på ministeriet blev noget presset. Frisøren kom 2 timer for sent - og der var børnene allerede trætte og opkørte. Vi sad alle 4 familier på ministerens varme kontor, mens hun holdt sine møder og folk kom og gik. Frisøren kom så igang, men det stakkels første offer var træt og begyndte hurtigt at græde. Dernæst kom næste til og det blev altså hurtigt svært at følge med i teknikken,&#0160;holde styr på børnene osv. Til sidst blev frisøren opfordret til at få fat i en dummy, så det ikke var ungerne der skulle stå model til mødrenes uprøvede fletteteknikker. Og den skulle jo så hentes.... Ventetid igen..... Men så måtte vi altså til sidst kaste håndklædet i ringen. Ungerne holdt ikke til mere og vi gav op efter 5 varme timer. Vi havde jo egentlig ikke så meget at lære, men var taget med for at vise den gode vilje. Det er trods alt meget tydeligt, at de gerne ser vi gør en indsats for at lære det med hår, så vi kan holde børnenes hår&#0160;ordentligt, når vi kommer hjem.</p>
<p>Igår fredag havde vi ingen planer... Dejligt. Vi gik over til morgenmad som vi plejer. Aksel nøs.... og jeg skal love for det var et nys vi&#0160; kommer til at huske. Da jeg kigger ned på ham (han sad i bæreselen) bemærkede jeg godt, at der udover snot var en bussemand med ud - en lidt stor en, men jeg troede det var en heftig en. Det må man sige det var - det var en 20 cm lang orm, der lige stak med ud. Jeg fik den ud og var nærmest i panik - den var stadig levende.... Adrrrr... altså hvor er det ubeskriveligt klamt. Den blev skyllet ud i toilettet og vi fik sundet os. Nu håber vi medicinen har fået tag på resten af de kravl. De skulle efter sigende blive opløst af medicinen og komme ud med afføringen. Vi har bemærket noget trevl, som nok er det. Det er sjældent de kommer ud af næse eller mund, men det er så sket for 2 af ungerne nu.</p>
<p>Det gode er, at han i den grad virkede lettet. Tror da pokker. Selvom sådan en orm ikke er stor, så fylder den jo alligevel meget i sådan en lille fyr og den har jo nok ikke været den eneste, så det er helt klart godt vi har fået det bras ud. Hans symptomer er stadig ikke helt væk - det giver bla astmatiske symptomer, fordi de&#0160;bla formerer sig via&#0160;lungerne, men det kommer sikkert også til at tage nogle dage at få det hele ud. Han skal behandles igen og så skal vi selvfølgelig have ham grundig tjekket hos egen læge ved hjemkomst. Hans hoste har sandsynligvis også været orme-relateret - når æggene ligger i lungerne skal de hostes op for at blive slugt igen og komme ned i mavesækken og blive til orm.</p>
<p>Ja, det var lidt af en oplevelse og nu har den lille mand godt nok også været udsat for lidt af hvert... Jeg er nærmest imponeret over, at han overhovedet har taget på mens vi har haft ham, med alle de ting han har skulle bekæmpe sideløbende.&#0160;Nu håber vi så for ham, at han kan tage på lidt hurtigere og bliver mere madglad.</p>
<p>Til slut vil jeg nævne, at vi håber på at få tid på paskontoret i næste uge. Vi ved det ikke, men det burde altså kunne lade sig gøre. Vi venter på fødselsattesterne - og dem havde LIFE ikke hørt noget om igår, så hvornår de bliver færdige er uvist. Men når de er det, så kan vi komme på paskontoret og derefter tager det 2-3 dage at få passet klar - normalt. Hvad det tager i virkeligheden eller for os vides ikke.&#0160;Vi ville rigtig gerne herfra næste weekend, men det er umuligt at sige om det lykkes....</p>
<p>&#0160;</p>

En hyldest til en far

<div style="font-size: 10pt; color: #000000; font-family: tahoma, new york, times, serif;">
<div>Der er en person i familien, som I indtil videre ikke har hørt det vilde om herinde. Han er med på billederne og figurerer jo også hver gang der står &quot;vi&quot;. Ham der faderen til Aksel, min mand, kæreste og husbond - Michael.</div>
<div>&#0160;</div>
<div>At blive forældre sammen har, som det jo er for alle, været begyndelsen på et helt nyt kapitel i vores liv. Da vi i tidernes morgen besluttede os for at det skulle være os og at børn derfor ville blive en del af vores samliv kendte vi faktisk ikke hinanden ret godt. Det er vi så kommet til siden. Men man ved jo aldrig hvad det egentlig indebærer inden man endelig står i det.</div>
<div>&#0160;</div>
<div>Og jeg har svært ved at sætte ord på hvor stort det er at være blevet forældre sammen med Michael. Han er simpelt hen den bedste far, man kan tænke sig. Hans evne til at fange Aksels små finurligheder, se hans behov og være der for ham er så fantastisk at opleve. At mærke hvor stort det var, da vi endelig havde mødt Aksel, at mærke hvordan det gik op for ham at det var nu og mærke hvordan han tydeligt fik gang i følelser, han slet ikke selv havde troet han rummede. Han har sagt, at det her er større end han nogensinde havde forestillet sig (det er vist meget normalt for en mand, synes jeg at fornemme...)&#0160;Se ham springe direkte&#0160;ud i alt det store og&#0160;bare være i det - turde give sig hen - turde lade de store følelser få plads. At se ens mand blive helt salig, når han betragter Aksel, mens han sover - det&#0160;må siges, at være en smuk oplevelse - både som hans kone og for parforholdet.</div>
<div>&#0160;</div>
<div>Det er også helt fantastisk at mærke den naturlighed vi heldigvis begge har med rollerne. Vi behøver ikke diskutere hvem der gør hvad - det falder os begge naturligt at tage vores tørn. Det eneste jeg har eneret på er lortebleerne ;o) Michael har nærmet sig og skal nok lære det... Men det er bare så skønt at det fællesskab, der ligger i at blive en familie falder så dejligt naturligt. Det er jo det man håber på og drømmer om og det er ihvertfald den start vi har fået. Der skal nok komme udfordringer til parforholdet, når vi skal have hverdagen til at fungere derhjemme, men at mærke at grundstenene er iorden, det giver ro.</div>
<div>Og iøvrigt har Aksel det godt (ved jo godt det er ham I vil høre om). Han er tilbage i rigtig god form - stadig hostende, men uden feber og med rigtig god appetit. Han har også udvidet sit repertoire på madfronten - der glider sørme kartoffelmos ned nu og ris vendt i chili (til faderens store fornøjelse). Han har hidtil holdt sig til sine kendte klassikere, så det er rart at mærke, at han stille og roligt er frisk på&#0160;nye madoplevelser.</div>
</div>

Tilbage fra lægetjek

<p>Vi har idag været ved lægen til sidste tjek-up.</p>
<p>Aksels blodprøve viste forhøjede tal for malaria og tegn på infektion, men de tal var ikke foruroligende høje. Lægen konstaterede, at behandlingen vi startede torsdag aften var den rigtige. Og det tyder Aksels tilstand også på. Igår var han noget pjevset, men havde også tidspunkter med højt humør. Hans feber har gradvist været faldende. Når vi hver 8. time giver ham den febernedsættende medicin har han feber, men set over tid er den hver gang lavere end sidste gang, så det tyder på han langsomt er ved at få bekæmpet malariaen. Hosten kommer og går, men vi håber han får mere energi til at få den helt i bund, så snart han ikke længere skal bruge energi på malariaen.</p>
<p>Det med at skulle give medicin er noget af en grænseoverskridende affære som nybagte forældre - tror nu aldrig man kommer til at vænne sig til det. Aksel skriger som en stukket gris og vi må tvinge det i ham. Vi har heldigvis engangssprøjter med, der gør at vi kan liste en sprøjte i munden på ham (ja altså uden nålen...) og på den måde få det så langt ind i munden, at det ryger ned. Men det er ikke sjovt at skulle tvinge det i ham. Han kæmper en brav kamp for at komme fri af vores greb og det er ikke rart at skulle holde igen. Heldigvis er han oftest hurtig til at tilgive, når vi er færdige. Og lige for tiden er det nogen gange i døgnet den lille mand udsættes for sine forældres hårdhændede behandling - han får ikke mindre en 3 slags medicin. Heldigvis er vi færdige med hele 2 af dem imorgen.</p>
<p>Da han idag hilste på lægen var det med noget forbehold, meeen dog ikke med skrig og skrål. Sygeplerjerskerne bliver han vist aldrig gode venner med - de vil jo bare tage tøjet af ham og stikke termometer op i numsen - forstår godt det ikke er et godt grundlag for venskab....</p>

Godt nytår!!!!!!!

<p>Idag er det årets sidste dag. Det er egentlig ikke fordi det har strejfet mig specielt meget - jævnfør det sidste indlæg, ja så er det ligesom Akselmusens feber vi har fokus på lige nu. Det er nærmest kliche-agtigt.... når man nu tænker på hvad vi ellers har brugt de sidste mange nytårsaftener på at drømme om.</p>
<p>Men ikke desto mindre går et vigtigt år på hæld idag. Et år, der ikke på nogen måde vil blive glemt. Ikke kun fordi Aksel endelig viste sit skønne ansigt, men også fordi det i sandhed var et år, hvor det at stå på venteliste for alvor blev en prøvelse.</p>
<p>For det første startede 2010 med håbet om at Nigerialisten ville gå igang igen i løbet af februar/marts. Det skete ikke og de måneder var nærmest ulidelige. I tiden derefter forsøgte jeg at sætte forventningerne ned og bare tage tingene som de nu kom - det hjalp, men føj hvor var det stadig hårdt. Oveni kom så overvejelser om ny godkendelse. Hvor langt ville vi gå - hvornår var nok nok og hvad skulle vi stille op? Ikke særlig sjovt...</p>
<p>Sommeren gik på hæld - jeg fik nyt job, hvilket løftede stemningen meget. Det var godt at få noget nyt at fokusere på. Eftersommeren var derfor noget nemmere at komme igennem og i september fik vi endelig fornemmelsen af lyset for enden af tunnelen. Så kom ventenerverne til gengæld i svingninger på en helt anden måde. Nu blev det pludselig relevant at forvente opringningen. Godt nok blev den situation også ændret fra tid til anden - i bedste nigeria-stil var det nogle gange med fornemmelsen af vi er lige op over og næste dag, nu stopper det hele igen ;o)&#0160;Som en medadoptant på Nigerialisten siger - savner man spænding i sit liv, så er Nigerialisten et godt valg....</p>
<p>Spændingen blev heldigvis udløst og nu har vi ham i armene. Det vil helt sikkert blive det vigtigste minde om 2010.&#0160;</p>
<p><span style="font-size: 10pt;">Og 1000 tak for året der gik. Ikke mindst tak for alle de støttende ord i de svære stunder og alle hilsnerne i lykkernes. Det er i sandhed en gave at dele vores færd med jer derude. Tak!</span></p>
<p><span style="font-size: 12pt;"><img alt="Nytår2" border="0" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e1291887970b-800wi" style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="Nytår2" /></span></p>
<p style="text-align: center;"><span style="font-size: 14pt;">Rigtig godt nytår til jer alle&#0160;med ønsket om et rigtig godt 2011.</span></p>

Lidt fra sygesengen..

<p>Som ikke længere er min, men er blevet overtaget af Aksel. Det kan godt være han lå og strålede i armene på mor igår eftermiddags, men senere fik han i den grad feber.</p>
<p>Vi kørte ham til lægen i går aftes og han viste sig at have 39,7 i feber. Pyyha altså, det var ikke sjovt. Jo, lige på nær da Aksel tissede på sygeplejersken - hihihihi - så kunne hun&#0160;da også bare lade være med at insistere på at hun ville tage tøjet&#0160;af ham&#0160;;o)</p>
<p>Da lægen sagde, at han ikke havde det godt med at lade ham tage med os igen, når han havde så høj feber - ja så sank vi godt nok lige en ekstra gang. Argghhh... tanken om at efterlade ham var ikke til at bære.&#0160;Men han foreslog så, at vi prøvede at give ham medicin og se hans reaktion, og hvis den blev nede, så mente han, at det var forsvarligt at vi tog ham med. Han ville alligevel ikke lægge ham med drop eller andet, så det var&#0160;jo heller ikke meget han kunne gøre ved at indlægge ham.</p>
<p>Nå, men diagnosen er malaria - hvilket det vist nærmest altid er, når man har feber i Afrika. Heldigvis var han denne gang mere opmærksom på hans hoste. Vi synes den var blevet bedre, men de sidste par dage har den altså taget til igen, så nu har lægen ordineret antibiotika - det behager moderen rigtig godt, for jeg synes altså ikke den hoste bare var en svær forkølelse...&#0160; Og derudover får han også febernedsættende paracetamol.</p>
<p>Efter vi kom hjem blev han tilbudt lidt mad - ingen interesse. Han faldt i søvn og sov godt - indtil han vågnede ved et hosteanfald, der gjorde, at han kastede op. Bette mand, altså... Det var ikke rart. Men han faldt heldigvis fint i søvn igen, mens forældrene til gengæld sov meget let ;o)&#0160;Vi var også noget bekymrede over hvad det betød i forhold til den medicin lægen havde givet ham 3 timer tidligere. Vi har forsøgt at ringe idag - uden held. Han har fået medicin igen her til formiddag - og mad - og begge dele er blevet nede. Lige nu sover han godt.</p>
<p>Vi skal til lægen igen imorgen, hvor han har svar på den blodprøve han tog på Aksel. Det var ikke så få ting den lille mand blev udsat for hos lægen. Han fik i den grad også fortalt os, at det ikke var OK. Det er ikke sjovt at høre hans vræl, når man kan høre, at han er helt oppe i det arrigste og mest paniske gear han har. Det var bare ingen vej udenom... Men så er det jo samtidig godt, at den slags småstørrelser også ofte har kort vej til smilet, når det hele er overstået. Og rigtig godt at mærke, at han finder trøst hos os. Men ondt gør det på både mor og far, at skulle have ham igennem alt det her. Håber i den grad bare, at det så er det rigtige han bliver behandlet for nu.</p>

Halløj fra sengekanten

<p>Var ikke helt på toppen igår og har så sandelig slet ikke været det idag. Har ondt i halsen, er snottet og bare klattet. Det er nu egentlig ikke fordi den slags plejer at holde mig i sengen, men jeg har virkelig ikke haft nogen energi overhovedet, så selvom jeg troede jeg skulle ud af sengen i dag, så må jeg nu konstatere, at det kom jeg aldrig.</p>
<p>Aksel og Michael er gået alene til middag hos Elvira og jeg har spist en pose cheese puffs... en pose med 16 gram i, så jeg sidder lige og overvejer, om jeg skal åbne en mere...</p>
<p>Nå, men jeg håber jeg kommer til at føle mig bare en anelse friskere imorgen. Den her totalt udmattede følelse er ikke særlig fed.</p>
<p>Nytårsplanerne er ikke helt på plads endnu. En af danskerne fylder år og havde luftet en tanke om at bestille noget mad udefra, så det tror jeg bliver planen. Er lidt spændt på hvordan nytåret ellers fejres. Det har været gang i fyrværkeriet allerede og har nigerianerne den samme afslappede følelse overfor det, som de har til så meget andet, så kan det godt blive lidt af en udfordring at bevæge sig ud. Godt vi ikke har ret langt fra hotellet til Elvira.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c72d7f14970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000195" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20148c72d7f14970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c72d7f14970c-800wi" title="P1000195" /></a>&#0160;</p>

Så har I os tilbage

<p>Vi er her endnu og har det godt. Vi har haft netproblemer siden fredag og derfor ikke kunne opdatere.</p>
<p>Idag er vi flyttet på nyt hotel. Det andet skulle lukke ned og restaureres, så de var så flinke, at sørge for, at vi kunne flytte til et andet i området. Og det er ikke noget dårligt bytte. Hotellet er væsentligt bedre - også dyrere, men de har så hjulpet os med at få en billigere pris. Vi besluttede, at opgradere os til superior værelse, så vi fik udsigt og lidt mere plads. Det er absolut ikke dårligt at få lidt mere luksus at slutte turen af med.</p>
<p><a href="http://www.lekkiwatersidehotel.com/">http://www.lekkiwatersidehotel.com/</a></p>
<p>Dog vil jeg sige, at billederne er noget taknemmelige. Jeg skal nok vise jer omgivelserne en af dagene - det er straks en anden historie. Vi er allerede blevet tilbudt at købe hash 2 gange, når vi går udenfor hotellet. Der er vist et mindre Christiania-agtigt område på grundene lige op til hotellet. Der står et fint skilt og proklamerer, at grundene er ejet af Lagos State og at beboelse og ophold er ulovligt og straffes, men det håndhæves ikke, så der foregår en hel masse. Små skure, boder og altså også hashhandel. Men det er jo igen bare Nigeria i en nøddeskal - utrolige kontraster op og ned af hinanden. Og iøvrigt var vores sidste hotel også bordel, så vi er såmænd bare rykket fra prostitution til narko...</p>
<p>Aksel har det godt. Han udvikler sig hele tiden og er især blevet god til at sige til og fra. Han gør sig vældig bemærket, hvis han ikke synes vi er opmærksomme nok på ham og han kan i den grad også blive hidsig, hvis maden ikke serveres hurtigt nok. Man er vel en lille krukke indimellem... Lige nu ligger han i nattøj og ser fodbold med Michael. Han elsker, når han ligger imellem os i dobbeltsengen, så har han styr på os og det er grande. Det er altså også super hyggeligt at vågne ved hans pludren - eller hvis han ikke synes vi reagerer hurtigt nok - ved hans pillen i øjnene eller et decideret hidsigt skrig. Han burde sove nu, og at dømme efter hans nogenlunde stille puslen, så er der heller ikke langt igen før den lille mand overgiver sig. Og imens jeg dowloadede billeder, kom der reklamer og Aksel er væk...</p>
<p>Lige et par billeder</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c727a515970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000189" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20148c727a515970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c727a515970c-800wi" title="P1000189" /></a>&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e11e200b970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000190" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e11e200b970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e11e200b970b-800wi" title="P1000190" /></a>&#0160;</p>

Glædelig jul

<p>vil vi gerne ønske jer alle.</p>
<p>Vores lille julenisse ser ikke alt for tilfreds ud. Ved ikke om det er fordi, han har opdaget, at vi ikke har julegaver med herned. Uanset hvad, så er han jo også sød, når han er sur.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0f877ee970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000169" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e0f877ee970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0f877ee970b-800wi" title="P1000169" /></a>&#0160;</p>
<p>Og så vil vi også gerne takke for alle de fantastiske dejlige hilsner I&#0160;sender os. Det er virkelig dejligt.</p>
<p>Vi håber julefreden har sænket sig. Vi skal holde julen hos Elvira. Hernede er traditionerne engelske, så gaveregnen er først den 25., hvor vi regner med at være på hotellet, så familien hos Elvira kan få julefred.</p>
<p style="text-align: center;"><span style="font-size: 20pt; font-family: andale mono,times;">Glædelig jul</span></p>

And now he is legally yours...

<p>og så hørte jeg ikke mere af dommerens tale til os om hvad vi forpligtede os til, når nu vi sagde ja til at&#0160;Aksel&#0160;er vores søn. Hyyyl og snøft - at høre hende sige, at nu er han vores - det var stort.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0f1936e970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000168" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e0f1936e970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0f1936e970b-800wi" title="P1000168" /></a>&#0160;Os sammen med fru dommer efter retshandlingen.</p>
<p>Forinden havde vi haft en kaotisk formiddag, en stressende aften og en bekymrende dag igår.</p>
<p>Lad mig starte med dagen igår. Vi havde ikke de store planer og nød en dag uden. Vi tog over til poolen og Aksel hyggede sig i skyggen på en madras. Han blev forventeligt sulten og fik noget mad - men gylpede det hele op igen. Det var så anden gang indenfor få timer, at han ikke holdt sin mad i sig. Når man nu er nybagt forældre til et undervægtigt barn, ja så skal der ikke mange af den slags oplevelser til inden bekymringerne starter. Vi tog hjem - forsøgte at give ham mad igen, men han nægtede pure. Det gjorde han faktisk hele dagen - han ville ikke tage føde til sig. Fuck det var hårdt ved os begge. Vi forsøgte alt hvad vi kunne, at lægge det fra os, lade ham styre hvornår han var sulten... Åhhh det var svært, når nu vi godt vidste, at han ikke fik det han burde. Men hen på aftenen fik han en portion mad, der blev nede. Pyyyhh... Her til morgen spiste han også, og det har han så heldigvis gjort hele dagen. Vi er gået over til mindre portioner og flere måltider. Vi tror måske han har fået for meget på een gang, og efterhånden som hans appetit er stigende spiser han hurtigere og det er han ikke klar til. Vi skal lige have ham ned i tempo, så maven kan følge med. Og det lader til at virke.</p>
<p>Og så tilbage til retten. I går aftes kom Elvira pludselig og spurgte om vi havde medbragt opdaterede dokumenter. Øhhh nej, det havde vi ikke, for vi havde alle indsamlet nye dokumenter lige efter sommerferien. Og dem havde de også, men hun vidste, at retten gerne så, at de økonomiske dokumenter var helt friske - det vil sige vores bankudskrifter osv. Hmmm - gode råd var dyre, for hvordan skaffer man lige den slags på under 12 timer. Alle 3 familier gik i krig med pc&#39;erne, nemID og hvad vi ellers kunne få adgang til. Vi skaffede hvad vi kunne og Elvira beroligede os med, at de nok skulle få sagerne igennem. Det handlede bare om, at dommeren skulle kunne se et bevis for at vi har indkomst og udgifter svarende til en normal husholdning. Men føj hvor det stressede os alle, for tænk nu hvis der manglede noget, og det pludselig var skyld i vi ikke gik igennem retten.</p>
<p>Til morgen blev vi så hentet kl 8.30. Det blev nemlig også ændret... Dommeren ville ikke være der før kl 10. Trafikken var OK og vi ankom til retsbygningen (eller området, for det er flere bygninger) kl 9.10. Vi blev vist ind i et ventelokale, hvor vi så kunne opholde os til dommeren var klar. kl. 10.15 mødte dommeren ind. Efter lidt tid spurgte hun om hvem der repræsenterede os og hvor de var henne. Godt spørgsmål... - vi havde ikke set skyggen af LIFE&#39;s folk og vidste ikke hvornår de ville komme. Det blev hun ikke glad for at høre. Efter lidt tid sagde hun at var der ikke ankommet nogen kl 11 ville hun køre igen. Gode råd var dyre. Vi forsøgte at få fat i nogen - det lykkes og de beroligede os - de skulle nok komme og forinden ville de selv tage kontakt til dommeren. Kl 11.15 forlod dommeren kontoret - og sagde hun ville komme tilbage. Ja og hvornår ville hun så det? Og hvornår havde LIFE ligesom tænkt sig at møde op? Sikke noget... Der sad vi så i 40 graders varme og ventede og ventede og ventede...&#0160;Alle i deres stiveste puds - man møder dommeren respektfuldt i ordentligt tøj...</p>
<p>&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0f1ac9e970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000154" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e0f1ac9e970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0f1ac9e970b-800wi" title="P1000154" /></a>&#0160;Varme ventende foran dommerkontoret.</p>
<p>&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c6fb2b47970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000156" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20148c6fb2b47970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c6fb2b47970c-800wi" title="P1000156" /></a>Lidt stemning fra området ved retsbygningen - måske er det kantinen...</p>
<p>Kl. 12.00 kom dommeren igen, men nu var hun for alvor vred, da det gik op for hende, at LIFE stadig ikke var der. For h... da også. Vi kunne jo godt se, at det var noget rod. Vi var åbenbart de eneste sager hun skulle have igennem idag og hun havde ikke tænkt sig at bruge hele dagen på os. Forståeligt nok. Vi var jo egentlig også kun interesseret i at komme hurtigt igennem. Kl. 12.30 kom de første fra LIFE endelig og så skal jeg ellers love for der blev delt skideballer ud. Fru dommer skældte og smældte og så gik de igang med at gøre klar. Vi kom indtil dommeren skiftevis - det tog vel omkring 10 minutter pr familie og så var vi ellers hinandens for evigt...</p>
<p>Det er stort. Det kan godt være han har været vores&#0160; følelsesmæssigt siden vi fik ham i forslag, men nu har vi dommerens ord på det og det gjorde indtryk.</p>
<p>Nu mangler vi så bare at få et pas på ham, så kan vi drage hjem.&#0160;Hvornår det lader sig gøre er uvist. Først skal retten have gjort papirerne klar, og da vi står overfor juleferien, så bliver de nok først sendt videre i starten af januar. Herefter får vi tid på paskontoret og når det er overstået går der typisk 3-4 dage til passet er klar. Elvira regner med, at vi er klar til hjemrejse midt i januar. Men nu får vi se. Vi er ihvertfald super godt tilfredse med, at være så langt som vi er nu. Det er en god fornemmelse at holde juleferie med.</p>

En dag med et stramt program - hele 2 ting har vi nået...

<p>Ja, dagen i dag har været travl – vi har nået meget.</p>
<p>Dagen startede som vanligt ved 6-tiden med en lille smilende trold, der lå og sparkede til os. Der er intet som det første smil om morgenen, når man åbner øjnene og kigger ind i et par brune øjne. Vi vidste endnu ikke hvornår vi skulle i ministeriet, så vi tog over til morgenmad kl 8.30. Elvira var kørt på kontoret, så vi regnede med, at vi ville høre noget så snart de var opdaterede derinde.</p>
<p>Vi nævnte for Alain, at vi havde tænkt på at tage Aksel til lægen. Han har hostet siden vi fik ham og det bliver hverken værre eller bedre, så nu ville vi gerne have et lægetjek. Han reagerede hurtigt og fik fat i hans chauffør, der ville stå klar til at tage os til lægen, når vi havde spist morgenmad. Så krydsede vi fingrene for, at vi ikke ville blive ringet op om afgang til ministeriet mens vi var af sted.</p>
<p>Hos lægen kom vi direkte til, så det var perfekt. Aksel blev først vejet – og det passede ikke herren at blive afklædt af en sygeplejerske. Heller ikke selvom mor stod bagved og vinkede og holdt øjenkontakt. Han blev vejet til 6,1 kg! I torsdags vejede vi ham selv til 6 kg – men det var med tøj. Så det tyder på, at han har taget over 100 g på, på bare 5 dage. Dejligt :o))))</p>
<p>Bagefter kom vi ind til lægen, som fik ham på skødet. Og det passede SLET ikke den lille fyr – hold da op hvor han skreg. Han græd som pisket med tårerne trillende ned af kinderne. Lægen forsøgte at berolige ham – uden held. Til sidst gav han op og rakte ham over til Michael, hvor han med det samme faldt til ro. Det var dejligt og lægen sagde også bare, at det var da bare det eneste han ville – sidde trygt hos far. Der sad han så og blev lyttet på.</p>
<p>Lægen mente ikke, at der var tale om andet end en seriøs forkølelse, som han selv skal komme over. Ja, det er jo egentlig godt nok, men det kan tage sin tid. Han gav os noget hostesaft, som vi skal give ham 2 gange dagligt og så vil han se ham igen fredag.</p>
<p>På tilbagevejen faldt han i søvn i bæreselen og oppe på værelset forsøgte jeg at lægge ham. Det plejer jeg at kunne, når han er faldet i søvn i selen, men ikke i dag. Han ville blive på mors mave… Og det skulle han selvfølgelig også have lov til, for det var åbenbart en barsk oplevelse at blive tvunget over på lægens skød. Til sidst sov han så godt, at det gik at lægge ham.</p>
<p>&#0160;Og så fik vi at vide, at vi blev hentet kl 12, så vi kunne være i ministeriet kl 13. Aksel kunne lige nå at sove 1,5 time, hvorefter vi måtte vække ham, spise ham af, klæde ham på og komme af sted. Selvfølgelig skulle han lige fylde bleen nærmest på vejen ud af døren – det er jo den timing de har, de der størrelser. Men heller inden end at sidde i en bil med en fyldt ble. Turen til ministeriet er næsten et kapitel for sig, men det er det nærmest altid, når man bevæger sig ud i Lagos. Den by er altså tosse-skør. Det er vildt fascinerende at følge byen – selvom jeg også føler, vi slet ikke rigtig får lov at opleve den på nært hold. Det er virkelig ingen underdrivelse, når Lagos er kendt for sin kaotiske trafik. I dag sejlede vi med færge – en ganske kort tur. Færgelejet lignede en losseplads for både og færgen (eller vel nærmere prammen) lagde praktisk talt til på en række bildæk. Simpelt og alligevel nok til at få det til at fungere. Og det er nok det der virkelig kendetegner Lagos (og sikkert også andre steder i Nigeria og Afrika). Tingene fungerer jo, ikke altid optimalt, men de får rent faktisk ting til at fungere med de forhåndenværende midler.</p>
<p>Vi var fremme ved ministeriet kl 13.40 hvor vi blev mødt af Utibe fra LIFE og derefter vist ind på ministerens kontor. Her skulle vi udfylde nogle formularer – heriblandt svare på det efterhånden, blandt nigeria-adoptanter så berømte spørgsmål om hvor mange koner vores far har. Håber jeg svarede rigtigt ;o) Det var lidt af et gedemarked med 3 familier på samme kontor – folk rendte ud og ind og da ministeren kom tror jeg også hun fik afholdt et par andre møder, mens vi sad der. Nå, men hun talte varmt om samarbejdet med Danmark og hvor godt hun synes det er, at børnene får familier. Det var vi naturligvis enige om.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0dff513970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000138" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e0dff513970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0dff513970b-800wi" title="P1000138" /></a>&#0160;<br />Far og Aksel hos ministeren</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c6ea013c970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000140" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20148c6ea013c970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c6ea013c970c-800wi" title="P1000140" /></a>&#0160;</p>
<p>Hun sagde også, at hun ville sørge for at få papirarbejdet færdigt, så vi kunne komme i retten onsdag. Det er jo helt vildt! Så nu er aftalen, at vi bliver afhentet kl 7 onsdag morgen, så vi kan være fremme ved retten i god tid inden dommeren. Man har ikke en aftalt tid – man kommer for efter tur.</p>
<p>Så nu går det pludselig stærkt. På onsdag har vi forhåbentlig dommerens ord for at Aksel er vores for altid...</p>

Helt ærligt...

<p>er det her ikke ved at være næsten for sukkersødt? Forældre i ren ekstase med lækker unge i favnen? Nå, men så lad mig lige spice tingene lidt op - så at sige....</p>
<p>Her til aften var vi på restaurant med de 2 andre danske familier, der bor på hotellet. Det samme sted som sidste søndag. Lidt svært at beskrive stedet Det er et indhegnet område med nogle plastic borde og stole - ned til vandet med dejlig kølig brise. Der er opstillet et par skure, hvor der koges ris og laves tomatsovs (sikkert også andre ting) og i endnu et hjørne grilles kød. Maden smager godt, koster ingenting og så ligger det få minutters gang fra hotellet. Det er vist egentlig mest en bar, men&#0160;maden er god, så vi gentog sidste uges succes og slog os ned.</p>
<p>Da maden endelig kom var Aksel også&#0160;blevet sulten og vi fik lavet mad til ham. Imens stod den velgrillede kylling og duftede fantastisk, så jeg foreslog Michael at han kunne stikke kylling i munden på mig mens jeg&#0160;gav Aksel mad. Familiesamarbejde.... Det gik fint indtil Michael dyppede et stykke kylling i krydderiblandingen på tallerknen, rakte det indover til mig og da jeg ikke lige fik åbnet munden hurtig nok, faldt der lidt krydderi af og ramte Aksel i hovedet. Han fik det i øjnene og spørg lige om han kan skrige - det kan han. Nøøøj hvor blev moderen tosset, hold kæft en drage der kom ud af mig.... Havde jeg kunnet - havde jeg spyet ild på faderen mens jeg febrilsk rakte ud efter vand til at skylle barnets øjne i. Åhhh hvor den lille mand kløede og græd og moderen fik først ro, da han igen missede med øjnene... Faderen synes moderen var en hys og jeg synes faderen var et fjols - hahahahahaha... Aksel kan stadig se, det gjorde helt sikkert ondt og sveg af h.. til på ham og jeg overreagerede måske en smule, når jeg mente, at Michael burde have undladt krydderiet når maden nu skulle passere ind over et barn. Jajajajajajaja....</p>
<p>Så der fik vi lige gennemspillet et helt klassisk scenarie for vores forældreskab - for det bliver det. Jeg har dog på fornemmelsen, at rollerne ikke nødvendigvis er tildelt de samme hver gang, for Michael kan helt sikkert også spy ild, hvis situationen byder det.</p>
<p>Og sådan her tackler Aksel dagens begivenheder...</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0d8ddad970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000136" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e0d8ddad970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0d8ddad970b-800wi" title="P1000136" /></a>&#0160;</p>