And now he is legally yours...

<p>og så hørte jeg ikke mere af dommerens tale til os om hvad vi forpligtede os til, når nu vi sagde ja til at&#0160;Aksel&#0160;er vores søn. Hyyyl og snøft - at høre hende sige, at nu er han vores - det var stort.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0f1936e970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000168" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e0f1936e970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0f1936e970b-800wi" title="P1000168" /></a>&#0160;Os sammen med fru dommer efter retshandlingen.</p>
<p>Forinden havde vi haft en kaotisk formiddag, en stressende aften og en bekymrende dag igår.</p>
<p>Lad mig starte med dagen igår. Vi havde ikke de store planer og nød en dag uden. Vi tog over til poolen og Aksel hyggede sig i skyggen på en madras. Han blev forventeligt sulten og fik noget mad - men gylpede det hele op igen. Det var så anden gang indenfor få timer, at han ikke holdt sin mad i sig. Når man nu er nybagt forældre til et undervægtigt barn, ja så skal der ikke mange af den slags oplevelser til inden bekymringerne starter. Vi tog hjem - forsøgte at give ham mad igen, men han nægtede pure. Det gjorde han faktisk hele dagen - han ville ikke tage føde til sig. Fuck det var hårdt ved os begge. Vi forsøgte alt hvad vi kunne, at lægge det fra os, lade ham styre hvornår han var sulten... Åhhh det var svært, når nu vi godt vidste, at han ikke fik det han burde. Men hen på aftenen fik han en portion mad, der blev nede. Pyyyhh... Her til morgen spiste han også, og det har han så heldigvis gjort hele dagen. Vi er gået over til mindre portioner og flere måltider. Vi tror måske han har fået for meget på een gang, og efterhånden som hans appetit er stigende spiser han hurtigere og det er han ikke klar til. Vi skal lige have ham ned i tempo, så maven kan følge med. Og det lader til at virke.</p>
<p>Og så tilbage til retten. I går aftes kom Elvira pludselig og spurgte om vi havde medbragt opdaterede dokumenter. Øhhh nej, det havde vi ikke, for vi havde alle indsamlet nye dokumenter lige efter sommerferien. Og dem havde de også, men hun vidste, at retten gerne så, at de økonomiske dokumenter var helt friske - det vil sige vores bankudskrifter osv. Hmmm - gode råd var dyre, for hvordan skaffer man lige den slags på under 12 timer. Alle 3 familier gik i krig med pc&#39;erne, nemID og hvad vi ellers kunne få adgang til. Vi skaffede hvad vi kunne og Elvira beroligede os med, at de nok skulle få sagerne igennem. Det handlede bare om, at dommeren skulle kunne se et bevis for at vi har indkomst og udgifter svarende til en normal husholdning. Men føj hvor det stressede os alle, for tænk nu hvis der manglede noget, og det pludselig var skyld i vi ikke gik igennem retten.</p>
<p>Til morgen blev vi så hentet kl 8.30. Det blev nemlig også ændret... Dommeren ville ikke være der før kl 10. Trafikken var OK og vi ankom til retsbygningen (eller området, for det er flere bygninger) kl 9.10. Vi blev vist ind i et ventelokale, hvor vi så kunne opholde os til dommeren var klar. kl. 10.15 mødte dommeren ind. Efter lidt tid spurgte hun om hvem der repræsenterede os og hvor de var henne. Godt spørgsmål... - vi havde ikke set skyggen af LIFE&#39;s folk og vidste ikke hvornår de ville komme. Det blev hun ikke glad for at høre. Efter lidt tid sagde hun at var der ikke ankommet nogen kl 11 ville hun køre igen. Gode råd var dyre. Vi forsøgte at få fat i nogen - det lykkes og de beroligede os - de skulle nok komme og forinden ville de selv tage kontakt til dommeren. Kl 11.15 forlod dommeren kontoret - og sagde hun ville komme tilbage. Ja og hvornår ville hun så det? Og hvornår havde LIFE ligesom tænkt sig at møde op? Sikke noget... Der sad vi så i 40 graders varme og ventede og ventede og ventede...&#0160;Alle i deres stiveste puds - man møder dommeren respektfuldt i ordentligt tøj...</p>
<p>&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0f1ac9e970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000154" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e0f1ac9e970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0f1ac9e970b-800wi" title="P1000154" /></a>&#0160;Varme ventende foran dommerkontoret.</p>
<p>&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c6fb2b47970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000156" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20148c6fb2b47970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c6fb2b47970c-800wi" title="P1000156" /></a>Lidt stemning fra området ved retsbygningen - måske er det kantinen...</p>
<p>Kl. 12.00 kom dommeren igen, men nu var hun for alvor vred, da det gik op for hende, at LIFE stadig ikke var der. For h... da også. Vi kunne jo godt se, at det var noget rod. Vi var åbenbart de eneste sager hun skulle have igennem idag og hun havde ikke tænkt sig at bruge hele dagen på os. Forståeligt nok. Vi var jo egentlig også kun interesseret i at komme hurtigt igennem. Kl. 12.30 kom de første fra LIFE endelig og så skal jeg ellers love for der blev delt skideballer ud. Fru dommer skældte og smældte og så gik de igang med at gøre klar. Vi kom indtil dommeren skiftevis - det tog vel omkring 10 minutter pr familie og så var vi ellers hinandens for evigt...</p>
<p>Det er stort. Det kan godt være han har været vores&#0160; følelsesmæssigt siden vi fik ham i forslag, men nu har vi dommerens ord på det og det gjorde indtryk.</p>
<p>Nu mangler vi så bare at få et pas på ham, så kan vi drage hjem.&#0160;Hvornår det lader sig gøre er uvist. Først skal retten have gjort papirerne klar, og da vi står overfor juleferien, så bliver de nok først sendt videre i starten af januar. Herefter får vi tid på paskontoret og når det er overstået går der typisk 3-4 dage til passet er klar. Elvira regner med, at vi er klar til hjemrejse midt i januar. Men nu får vi se. Vi er ihvertfald super godt tilfredse med, at være så langt som vi er nu. Det er en god fornemmelse at holde juleferie med.</p>