fredag den 10. december 2010

Sidste besøg

håber vi! Ja, jeg kan godt mærke frygten for, at noget bliver ændret så vi ikke får ungerne med hjem imorgen. Bare rolig - vi har ikke fået flere i mellemtiden, men vi er jo 2 familier der begge besøger vores sønner på samme børnehjem, så derfor i flertal.

Dagens besøg har været rigtig fint. Han bliver mere og mere aktiv. Idag var han lidt pjevset og møvlede rundt på os og kunne bare ikke finde ro. Vi tog bog frem - ikke spændende særlig længe, vi legede med armringe - ikke spændende særlig længe. Så tog Michael ham på armen og gik en tur - og så faldt der ro over barnet. Han gad sgu da ikke sidde stille og lege mere - nu skal der ske noget mere. Horisonten er udvidet og vi skulle rundt og se på omgivelserne.

Han har fået mad idag - men ikke af mig :o( Den lille bandit ville ikke finde sig i at få mad af mig, når hans plejer sad ved siden af. Hrmfff... Nå, men jeg under nu også hende de sidste stunder med ham, for han er noget særligt for hende, så det skal de have lov til. Det var godt at vide, at det gik rigtig fint med maden igår, hvor hun ikke var i rummet.

Afskeden idag var også god. Han blev sat på sengen overfor sin plejer. Da vi gik vinkede Michael og sørme om vidunderbarnet ikke hævede armen og vinkede tilbage. Alle i rummet klappede af begejstring.

Som sagt håber vi inderligt vi kan regne med vores aftale imorgen. Vi kommer ihvertfald derud og så regner vi ikke med Mrs. Silver kan bære at trække det længere...

Ingen kommentarer: