tirsdag den 7. december 2010

Endnu en fantastisk dag

<p><span class="asset asset-generic at-xid-6a00d83452eb9469e20148c67c8d72970c">Dagens besøg er overstået. Også idag var fantastisk. Han var lidt mut da vi kom, men kom over til os, sad og sundede sig lidt. Vi har fundet ud af, at det ikke er meget vand det lille menneske får tilbudt og i denne varme er det virkelig nødvendigt. Vi tog vandflasken frem, den nyindkøbte drikkekop og tilbød ham en tår. Han bældede i sig og allerede fra igår til idag er han blevet langt bedre til at drikke af en kop. Han rakte hele tiden ud efter koppen, fik vand og snart kom der liv i ham. </span></p>
<p><span class="asset asset-generic at-xid-6a00d83452eb9469e20148c67c8d72970c">Han vil virkelig gerne putte. Når vi lægger ham på maven på en af os, så lægger han hovedet ind til os og ligger og kigger. Indimellem rejser han så lige hovedet for at tjekke os ud og putter så igen. Han vil også gerne have kontakt med den der sidder ved siden af og der bliver virkelig kigget og studeret. Han faldt i søvn på mor idag - med fars hjælp. Lidt vuggen frem og tilbage, lidt nussen på panden og lidt nynnen og væk var han i et kvarters tid. Dejligt - fantastisk så stort det kan være at sidde med et sovende barn i armene.</span></p>
<p><span class="asset asset-generic at-xid-6a00d83452eb9469e20148c67c8d72970c">Senere kiggede vi i bog, legede med mors armringe, der klirrer så dejligt, når de små fingre skubber til dem. </span></p>
<p><span class="asset asset-generic at-xid-6a00d83452eb9469e20148c67c8d72970c">Efter 3 timer i hans skønne selskab blev vi enige om at det var ved at være nok for den lille mand. Vi gik ind for at lægge ham i hans seng - jeg med tårer i øjnene&#0160; og ham på Michaels arm.&#0160; Da Michael lagde ham ned,&#0160;begyndte han&#0160;at græde,&#0160; og&#0160;så blev det næsten for meget for mig. Plejerne er utrolig søde og de kunne godt se på os begge, at det var svært at gå fra ham. </span></p>
<p><span class="asset asset-generic at-xid-6a00d83452eb9469e20148c67c8d72970c">Åhhh hvor bliver de næste dage lange. Det bliver sværere og sværere at gå fra ham. Vi har stadig ikke hørt andet, end at vi får ham på lørdag. Det bliver i den grad den største dag EVER. Aksel-dag helt for alvor. </span></p>
<p><span class="asset asset-generic at-xid-6a00d83452eb9469e20148c67c8d72970c">Og I skal nok få billeder - ikke at vi har taget så mange, for vi glemmer det næsten. Men lidt er der - de kommer i nyt indlæg.</span></p>

2 kommentarer:

A-M sagde ...

Kære Vivian
Damm it kl. er 7.38, dagsmake- up er lagt, men må lige om lidt lægges igen......Tårerne kan ikke holdes inde, når jeg læser dit indlæg. Hvor er det dejligt at høre, hvordan Aksel E. tager jeg til sig stille og rolgt, ja og uden tvivl for ham den bedste måde at vænne sig til det nye på.....MEN, hvor må det være helt ufatteligt hårdt for jer at gå fra ham. Det må rive og flå i jer - kan så godt forstå, at du hyler, når I går - hvem ville ikke gøre det.
Hvor ser han da umådelig dejlige, fin, nysgerrig og puttevoren ud. Dejligt, at han indtil videre vil jer begge. Det må være sejt ikke at blive valgt til, når man står der med sine nybagte forældrefølelser. Mon ikke det forbliver sådan, det tror jeg.
Glæder mig til at se følge jer og lige om snart er det lørdag.
Kærlige hilsner
Anne-Mette

Estrid sagde ...

Anne-Mette, you said it! Puttevoren er et nøgleord, og en tilstand, som jeg tror, Vivian har glædet sig til i omtrent tusind år. Det er ganske enkelt større end stort. Hvor er jeg glad for på jeres vegne, at det endelig lykkedes. Hvilken lille gut!
Estrid