torsdag den 16. december 2010

Dag 5 som full-time forældre

Idag er det 5 dage siden vi fik Aksel overdraget. Det er fuldstændig vanvittigt at tænke på, at der kun er gået 5 dage.

Jeg skal iøvrigt aldrig udtale mig skråsikkert om rutiner igen. Igår efter mit sidste indlæg viste Aksel os lige, at vi er flere om at bestemme rutiner. Lille bandit. Sikke en eftermiddag. Michael har frataget ham diverse priviligier indtil flere gange, men der går sjovt nok ikke mange minutter inden det hele er glemt igen. Drengen skal bare sende et af sine bedårende smil og forældrene falder fuldstændig på halen igen. Pyyyh hvor bliver det ikke nemt at opdrage den lille spilopmager. Tør slet ikke tænke på hvordan han kommer til at trække os rundt ved næsen...

Idag har Aksel fået sit første bad. Vi har trukket det lidt, da vi ikke regnede med, at det ville være noget han nød. Men det gjorde han! Han slappede helt af og nød bare at få hældt vand over sig, blive sæbet ind og få vasket hår. Efterfølgende lå han rigtig og nød livet på sengen - med en stofble over sig...

For nu har vi lært hvad det er små drenge kan, når bleen ikke er på. Igår fik han lige sendt en stråle op over hovedet på sig selv og over på vores dyne under et kort øjebliks uopmærksomhed. Så fik vi lært det... Ingen hygge uden ble uden en stofble placeret på strategisk sted.

Bemærk det tilfredse smil og den våde plet på dynen...

Vi har iøvrigt fået vejet Aksel. Et af de andre danske par har en vægt med, hvor vi igår fik ham vejet til 6 kg. Længde har vi ingen anelse om - andet end han er lang. Han passer en str. 74 nogenlunde  i bodystocking - i bukser er vi helt nede i str. 68, men det er kun fordi han er tynd - længdemæssigt er de for korte. Men så er det jo godt, at det passer fint med shorts i det her klima.

3 kommentarer:

Estrid sagde ...

En tissepause skal der altid være plads til :-). Jeg kan bare ikke stå for de fusser!! Kh Estrid

Mette Marhauer sagde ...

Man lærer først at sætte pris på rutiner når de ikke holder!!! ;o)
Elsker tanken om at Aksel er en rigtig mand!! Røvbanan OG kender glæden ved at få luftet de ellers bleindpakkede legemsdele! Hahaha! Far er ikke sur - far er bare misundelig!! *G*
Tantekram!

A-M sagde ...

Mums - sikke en lækkerbasse. Tak for dagens fix. Kh Anne-Mette