onsdag den 15. december 2010

En baby flytter ind

<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0b88a43970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000122" border="0" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0b88a43970b-800wi" title="P1000122" /></a>&#0160;</p>
<p>Hvor er det dog hyggeligt at se se alle de spor sådan en lille fyr trækker efter sig.</p>
<p>At bo på hotel i Lagos, som nybagte forældre, er primitivt. Vi har absolut ikke mange moderne fornødenheder til at hjælpe os, men samtidig skaber det en vis nærhed, at livet centrerer sig omkring de kvadratmeter vi har til rådighed.</p>
<p>Vandet i hanerne er møgbeskidt - så beskidt, at det kan ses. Men det er hvad vi har at vaske i, så sådan er det. Vi vasker i hånden og tager det så vidt muligt løbende for det er ikke nemt at tørre ret meget tøj af gangen. Hvor rent det egentlig bliver er et godt spørgsmål, men sådan er det nu engang. Iøvrigt har vandet også, ligesom strømmen, sit selvstændige lune. I morges, da jeg troede jeg skulle have et bad var der ikke vand. Synd og ærgerligt.</p>
<p>At tage bad foregår med en spand. Det kan godt være der er et brusehovede og et badekar på badeværelset, men det virker ikke, så vi hælder vand i spanden og så ud over os selv. Sæber ind og skylder af. Primitivt, men vi kan da i det mindste få vand (ja beskidt vand, men vand) på kroppen.</p>
<p>Strømmen er et kapitel for sig. Den kommer og går som det passer den - så lukker alt ned et par minutter indtil generatoren kommer igang, hvorefter vi så&#0160; kan tænde for tingene igen. Det mest irriterende er, at den også tager netforbindelsen med sig, så sidder man midt i noget - download af video for eksempel - skal man starte forfra. Igår prøvede vi at downloade endnu et super klip af den lille mand i underholdningshumør, men strømmen blev ved at afbryde.</p>
<p>At lave babymad på et hotelværelse lader sig fint gøre, når man har medbragt en lille rejsekogekedel og en termokande. Så sørger vi for at koge vand, når der er strøm, så vi ikke er afhængige, hvis den lige er væk, når barnet er sulten. Det gør det også nemt at have mad med ude i byen, når vi på et tidspunkt skal ud til de diverse offentlige instanser i forbindelse med sagsgangen.</p>
<p>Varmen er tryggende. Jeg vil tro vi har omkring 30 grader om dagen, med høj luftfugtighed. Det kan godt mærkes, når man bevæger sig. Forstår ærligt talt godt nigerianernes tempo, for i den varme er det nærmest umuligt at lave noget. Vi er her ovenikøbet på det koldeste tidspunkt ;o) Men sjovt som man indretter sig, når det er sådan det er. Vi har aircondition på værelset&#0160;og det hjælper en del. Aksel er ikke vant til den slags moderne fornødenheder, så det er lidt af et løbende dilemma at lade den køre, for han har det tydeligvis bedst, når den ikke er igang. Vi pakker ham godt ind i dyne og nattøj og sætter den på et ikke alt for koldt niveau, for ellers ville vi aldrig få sovet selv og det er jo også en nødvendighed.</p>
<p>Aksel er ved at vise en fin rytme. Han starter dagen ved 3-tiden, hvor han leverer en god portion i bleen, som kan lugtes ;o) Jeg vågner ihvertfald indtil videre ved det og får ham så skiftet. Vågner han selv giver vi ham lidt mad, men sover han videre, så springer vi over.&#0160; Ved 6 tiden vågner han og får mad. Han spiste et majsprodukt på børnehjemmet, blandet op med modermælkserstatning og det har vi fortsat givet ham - suppleret med andre &quot;retter&quot;. Når han har fået ren numse og morgenmad er han i rigtig godt humør og så hygger vi indtil vi skal over til Elvira ved 8.30-tiden for at få morgenmad. Her får han igen lidt mad - en lidt grovere form for majsgrød lavet med modermælkserstatning. Det spiser de større børn og Aksel vil også gerne have det, så det er rigtig fint. Ved 10 tiden går vi tilbage til hotellet, for så er han træt og skal have en formiddagslur.</p>
<p>Efter et par timer vågner han og får mad igen, så han er klar til at komme med over til frokost kl 13. Her får han så ikke noget, men hygger sig vældig med at sidde på skødet af mor og far og række ud efter diverse. De andre børn er også vældig optaget af ham og han synes det er grande hvis de gider ham.</p>
<p>Når vi så er tilbage på hotellet hygger vi med lidt legetøj, han klapper kage, ryster på hovedet og får lov at ligge lidt på maven. Det ser ud som om der begynder at ske noget på den front. Da vi mødte ham første gang reagerede han overhovedet ikke, hvis vi lagde ham på maven. Nu løfter han hovedet og spjætter med benene , så den side af hans motorik skal han snart få indhentet. Han sidder fint selv og ruller også mere og mere når han ligger, så det går fint fremad.</p>
<p>Om eftermiddagen skal han have en lur igen og det begynder at passe med, at han spiser sammen med de andre børn hos Elvira. Der er børnemad kl 18.30, så selvom Aksel ikke kan spise deres mad (han har ikke tænder endnu), så går vi derover og får mad sammen med de andre, hvis det passer i forhold til hans eftermiddagslur. Når børnene er spist af er det de voksnes tur. Vi er tilbage ved 21-tiden, hvor han ofte er meget putteklar. Det er ikke helt børnevenlige rytmer, men jeg tror det er meget dansk at putte børn tidligt. Indtil videre kender Aksel ikke anden rytme og vi skal jo spise, så det er sådan det er. Han tager snildt 2 lure om dagen og det er så der han indhenter det han ikke får i løbet af natten.</p>
<p>Som sagt har Aksel ikke tænder - en enkelt tand i undermunden titter frem, men det er det. Meeen han propper tit fingrene i munden for at gnubbe gummerne, så der kommer sikkert snart flere frem.</p>
<p>Så ligesom alle andre familier med små børn, ja så er dagsrytmen centreret omkring hans puttetider og madrytmer. Og vi har såmænd ikke rigtig andet at gå op i, så det er super. Tænk at kunne bruge 6-8 uger på at blive en familie - det er da en gave, og indtil videre nyder vi den - uanset om Nigeria har sine lunefulde sider. Jeg er faktisk ret sikker på, at vi kommer til at tænke tilbage på alt det her med stor varme og glæde - det er og bliver en rejse for livet vi er på, og det er ikke kun Aksels skyld - det er også en stor oplevelse at blive forældre i Nigeria.</p>

2 kommentarer:

Estrid sagde ...

Vivian, du er en stjerne. Tak for indblikket i en familie 'in the making'. Jeg beundrer jeres evne til at være i nuet. Det vil komme tifold tilbage, når I vender snuden mod Danmark. I er bare GODE til det der forældre-noget! Hip hip. Kærligst fra Estrid

Susanne sagde ...

Kære alle 3
Hvor er det fedt at følge med her hjemmefra og dejligt, at det lyder som om det bare går super godt for den lille familie. Skønne fortællinger og skønne billeder. De der øjnvipper.... grrrrr sådan noget burde jo være forbeholdt os kvinder, bedårende og sikke et grin. Det med grinet har han da ikke fra fremmed Vivian, det må han have arvet fra dig. Arv og miljø, jo den er god nok, skraldgriner gør han (og du) :-D
Knus til jer alle 3 og pøj pøj med alt papirarbejdet.