mandag den 17. januar 2011

4 dage tilbage.

<p>Først vil jeg lige sige tak for alle de støttende ord og kommentarer til Aksels vækst. Vi kan godt mærke, at det hjælper enormt at høre om andre børn, der har indhentet det. Det er i virkeligheden også alt for tidligt at sige noget i forhold til vækstkurver - fisen skal jo lige igang ;o) Men den aften hvor jeg kunne mærke bekymringen komme op til overfladen for alvor, bukkede jeg under og tog en rundtur på nettet - velvindende at meget af det jeg fandt slet ikke kommer til at gælde for vores basse. Han kommer ikke til at følge vækstkurver lige med det første - ikke andre end sin egen. Så fokus på hans glade trivsel&#0160;er vendt tilbage. Det er trods alt det allervigtigste - og han er ganske enkelt et super eksempel på trivsel. Især når han grinende sidder og vinker til fjernsynet - skøre unge...</p>
<p>Og nu til det centrale for indlægget. Vi har ikke fået pas idag - det var nu heller ikke ventet, men man kan jo aldrig vide hernede ;o) Vi får det formodentlig engang imorgen og det betyder jo, at vi ikke vil ombooke vores oprindelige hjemrejseplaner. Vi kommer til Billund på lørdag formiddag - og rejser altså herfra sent fredag aften. 4 dage tilbage!</p>

5 kommentarer:

Estrid sagde ...

Vivian, fokus på Aksels trivsel er ganske rigtigt nummer 1, og jeg er glad på dine vegne at du har fundet tilbage til det fokus. Jeg forstår dog kun alt for godt bekymringen over alt det andet. Det er vist 'bare' noget der følger med det vidunder man bliver skænket. Dejligt at I kan se en ende på rejsen. Snart starter en endnu større! Jeg glæder mig for jer!

Ester sagde ...

Viv... jeg kan berolige HELT med den vækst. Nigeria-basser kommer altså efter det. Alba snuppede jo 7 cm på 8 UGER!!! da hun kom hjem ;o) Så det eneste problem bliver dankortet, der må gløde lidt ekstra, når guldklumperne vokser ud af tøjet, før de når at få det på ;o)

Tinne sagde ...

Jeg vil bare sige tak fordi jeg måtte læse med undervejs - det har været spændende, rørende, sjovt og meget informativt.
Vi kender ikke hinanden, men min mand og jeg er ca. midtvejs på Nigeria-ventelisten og er selvsagt temmelig nysgerrige på alt hvad vi kan suge til os af adoptions-erfaringer derfra. Selv om jeg har en fornemmelse af, at vores tur kommer til at gå til Cross River og ikke Lagos - men hvem kan spå om det!? :-)
Og sikke en dejlig dreng I har fået - han ser simpelthen så skøn ud. Om det er indbildning ved jeg ikke, men jeg synes hans kinder vokser lidt fra billede til billede du lægger på :-)
Håber alt flakser sig og I får en nem rejse hjem med Aksel.
Hej fra Tinne

Anette sagde ...

Kære Vivian - håber I kan nyde de sidste dage i Nigeria selvom jeg gætter på at I er meget klar til at komme hjem til Kildevang og komme i gang med familielivet i jeres egne rammer.
Og som mor har du i den ene hånd fået en pose fyldt med glæde og i den anden har du fået en med bekymringer - jeg synes at man på billederne kan se at jeres Aksel er i fin trivsel og at det går fremad for hver dag - det er da godt gået når han har skullet bruge kræfter på at lære jer at kende og også kæmpe med sygdom
Rigtig god hjemtur - jeg håber at alt må gå glat
Kh Anette

Maja sagde ...

Tillykke med passet! Tre gange mere skal I sove i Aksel-land... Vi glæder os!