Lægetjek

<p>Aksel var ved lægen igår. Vi har i samråd med lægen, besluttet, at han skal forbi en gang om måneden og vejes og måles. Det kan vi alle godt lide ;o) Ja, ok - ikke alle. Aksel er ikke så pjattet med den del af konceptet, hvor han skal have tøjet af og vejes. Ret central del af konceptet, må man sige... Lægen bliver til gengæld så glad og siger tilfreds, at det er sådan det skal være. Han skal brokke sig og det gør han så.</p>
<p>Og til fakta. Der er nu 8,4 kg Aksel og 73 cm. Specielt det sidste tal glædede moderen. Ved sidste lægebesøg var han 70 cm og det var også det vi målte ham til i Nigeria. Husker at vi en enkelt gang troede han var vokset, men måtte erkende, at vi ikke havde set rigtigt. Ihvertfald sker der også noget på den front nu - dejligt.</p>
<p>Vægten er stadig jævnt stigende. Vi har nu vænnet os til, at han lægger ca. 200 gram til om ugen. Vi kan mærke vi har sluppet bekymringerne om hans vægt, for det går fremad og han er jo ikke længere undervægtig. I virkeligheden tager han på i et fast og fint tempo. Jeg tror vi havde et helt urealistisk billede af hvor hurtigt han ville tage på og det har vi nu fået tilpasset. Lægen er iøvrigt også glad og tilfreds med tempoet i vægtøgningen, så det er som det skal være. Madmæssigt er han stadig mest på grød, men vi supplerer med rugbrødshapsere, brød, ost og &#0160;andet. Så længe han vil spise grød og prøve nyt af, så er det rigtig fint. I starten ville han slet ikke have andet en fuldstændig glat grød og nu vil han gerne have brød, ost og forskellig smørbart pålæg. Han tager hele tiden små nye skridt og det skal han bare blive ved med. Så vi udfordrer ham stille og roligt. Han har indtil videre slet ikke vist interesse for selv at spise eller røre ved maden - og så sker det alligevel at han rækker ud. Igår vendte han lige tallerknen med grød på hovedet. Jeg skal jo ikke stoppe ham i hans udforsken og vupti lå grøden på bordet... Ja, det er vel lige præcis sådan det skal være ;o) Jeg vil så ikke gå dybere ind i hvordan jeg kommer til at have det i den periode, hvor man må leve med at der kommer mad rundt alle steder. Den tid den udfordring. Jeg kommer til at HADE det - uagtet hvor rigtigt, sundt og nuttet det givetvis også er - jeg kommer til at hade det. Jeg må bare bide det i mig....&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e349a0d7970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000335" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e349a0d7970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e349a0d7970b-800wi" title="P1000335" /></a> <br />Indtil videre er det mest skål eller tallerken han vil have fat i - ikke selve maden. På billedet var det en skål med minifras, som røg en tur over skulderen...</p>