tirsdag den 15. november 2011

Når telefonen ringer

og ingenting er som det var før! Sådan er det at blive forældre via adoption og idag er det et år siden vi skulle opleve miraklet.

Det er fuldstændig vanvittigt fantastisk at tænke på. Har været lettere rundt på gulvet hele dagen. Minderne er mange og de kommer lige så stille rullende og minder en om, hvor berusende det var. Hvor skørt det var, at Michael var i Tyskland og ikke havde internetadgang på hotellet og derfor først fik Aksels ansigt at se ud på aftenen, da han endelig fik overtalt receptionisten til at lade ham låne pc'en i receptionen.

Hvor stort det var, at bedsteforældre og veninder brugte aftenen på Kildevang, hvor de gjorde deres bedste for at hjælpe mig med at fatte det.

Dagene efter, hvor blomster og hilsner myldrede ind. Lister blev lavet, billetter bestilt, tøj blev købt, gaver åbnet og så videre... 3 intense uger, med de bedste rejseforberedelser nogensinde. 3 uger i beruselse og samtidig også 3 uger med bekymringer. En fin cocktail af følelser, som de er, når man er nybagte forældre.

Så her har bassen hængt i et år nu.

Og så et fra lige før..




2 kommentarer:

Maja sagde ...

Det var på alle måder en vidunderlig, forløsende og skør aften på Kildevang. Jeg husker, at jeg stod og skreg på gårdspladsen, da jeg kom, og så dig stå i vinduet, og så skreg du tilbage...Hahahaha. Tak fordi vi måtte være der - og tak fordi jeg har fået lov at være med helt tæt på i Aksels første år i sin familie. Vi ses senere;-)

Kys, Tante Maja

Deirdre-Ann sagde ...

Aksel kunne sagtens være din biologiske søn med det skønne smil I begge to har på dét billed!

Og hvor strutter han bare af sundhed og livsglæde nu i forhold til for ét år siden! Håber SÅ MEGET for Jer at der snart kommer en lille my mere på køleskabet!