Nigeria - here we come

Ja, hurraaaaaaaa, brevet kom igår og de skriver sørme til os, at vi er godkendt til at adoptere et barn i alderen 0-36 måneder.

Hvor er det bare fantastisk at vide, at vi endnu engang skal opleve miraklet, opleve at sidde med et billede af en snut, der bliver vores med hud og hår! Opleve det første møde, de første dage... Og Aksel skal være storebror. Det gør mig så glad :o) Og endnu en glæde, vi skal til Nigeria igen.

Så lige om lidt vil vi være at finde på ventelisten til Nigeria, igen. Pyyyhh, altså... Kan alligevel ikke lade være med at tænke, hvad det er der skal overraske os denne gang. Har tit tænkt tilbage på første godkendelse og den lettelse den medførte, og tænkt, at hvis vi vidste hvad der lå foran os af ventetid og tålmodighedsprøver, så ved jeg ærligt talt ikke om vi var nået i mål. Det er så absolut godt, at man ikke kender alt på forhånd, men lige nu er jeg så spændt på hvad det er der skal overraske denne gang! For sådan har jeg det jo nok lidt ;o) Forsvarsmekanismerne virker og ruster sig.

Men så langt så godt! Det ser ud som om vi kommer til at starte som nummer 17-18 stykker på listen. Det næste store skridt i ventetiden bliver at få sagen sendt til Nigeria, for så bliver det pludselig muligt at få opringningen. Ens sag bliver sendt til Nigeria, når man nærmer sig plads nummer 10.

Jep, det er stort og fantastisk!