torsdag den 3. maj 2012

Her går det godt!

Det gør det virkelig. Livet smiler med de store smil til os i øjeblikket og vi nyder hvert et sekund.

Aksel udvikler sig helt enormt og forældrene skal lige vænne sig til de ting der sker. 1 måned før hans et års fødselsdag - den 16. februar - slap han tøjlerne og tog sine første skridt. Hold da kæft det var stort. Sikke en oplevelse. Vil aldrig glemme hans stolthed, da han opdagede hvad han havde gang i og hans begejstring bare få minutter efter det første skridt, da han stavrede afsted fra mor til far! Og så skal jeg ellers love for det tog fart. Ikke mange dage efter det første skridt tog han turen igennem huset som havde han gået i månedsvis. Men han var jo også i den grad klar - vi ventede jo bare på han selv opdagede det.

Her er en lille kort sekvens fra den aften, han knækkede koden. Hør bare hvor begejstret han selv er!




Den 15. marts blev Aksel 2 år. En dejlig dag, der blev fejret på flere måder. Først besøg af dagplejen

Så besøg af familie

Og et par dage efter holdt vi igen fest - sammen med resten af familien hos bedstefar og bedstemor i Pjedsted. Et lille hyggeligt indslag var cup cakes'ene, som var inspireret af en af Aksels store lidenskaber... ( I må tilgive fotografens manglende sans for detaljen.. baggrunden er ikke så køn...)


Aksel har også været på sin første skiferie. En fantastisk dejlig ferie. Aksel fik kælket lidt, kom med et par ture på ryggen af far, hvilket egentlig ikke var noget hit, men det gjorde os i stand til at indtage frokosten på pisten en af de dage, hvor vi havde det smukkeste solskinsvejr. Og ellers skiftede vi til at være på ski, mens den anden passede. Et par gange hjalp vores søde venner også. Vi boede helt perfekt på pisten, så selvom det var korte intervaller på ski, så kunne vi udnytte tiden helt optimalt - det var simpelt hen en perfekt kombination af voksentid på ski og hyggetimer med Aksel og vennerne. Det skal helt sikkert gentages, samme sted, for det var super optimalt på alle planer, og så glæder vi os bare til Aksel skal prøve skiene af selv...




Her til sidst kan jeg jo så lige gøre status på ventetid på Lillen (kom han/hun så til at hedde...). Vi har fået nyhedsbrev fra AC med noget nær intet nyt i. Der er stilstand i formidlingen, eller den er ihvertfald meget langsom lige nu og der er ikke så meget andet at sige til det, end det sædvanlige. Der er udskiftninger på centrale poster, nye arbejdsgange und so... Der kom jo et barn i forslag for nylig og i nyhedsbrevet skriver de, at der er 2 i forslag pt. Enten er det en fejl eller også er der et barn mere på vej. Det næste der skal ske for os er, at vi når så langt, at vi bliver bedt om at indhente papirer til Nigeria. Der er 10 sager i Nigeria af gangen, så vi nærmer os.


2 kommentarer:

Deirdre-Ann sagde ...

Han er altså bare lækker!!

Deirdre-Ann sagde ...

Han er altså bare lækker!!