Fase 1

er overstået og vi er godkendt. Det gik ret smertefrit, må man sige. Statsforvaltningen modtog vores ansøgning den 20. juli og idag den 10. august er vi igennem fase 1. Det skyldes, at vi ikke behøves igennem samråd. Faktisk var vi åbenbart ret forudseende, da vi sendte ansøgningen lige inden Michael rundede de 41. Det betyder nemlig, at vi undgår dispensation på aldersrammen for godkendelsen. Det havde ikke været noget problem at få den, men nu hvor vi var ude inden, så kunne vores sagsbehandler overrække os en godkendelse allerede på fase 1 mødet.


Og samtidig kunne vi så anmode om igangsættelse af fase 3 og har derfor også aftalen om den samtale i kalenderen. Det betyder, at vi er godkendte til adoption af nummer to inden september er omme. Ja, altså forudsat, at vi ikke får gjort os selv utilbens i fase 3 - hahahahaha. Virkelig vildt, for selv havde vi forestillet os, at der ville gå det meste af efteråret med det ;o) Pludselig er vi så godkendt på under 2 måneder. Pyyhh, kan vi mon selv følge med?


Men vi klager absolut ikke. Hellere have fornemmelsen af, at det går hurtigere end vi havde forestillet os end det modsatte. Faktisk helt befriende at sidde med den fornemmelse. Vi regner også med, at vi lige kan klappe hesten med papirerne til Nigeria, hvis vi føler det begynder at gå for stærkt. Een ting er at få godkendelsen i hus, noget andet er blive klar oveni hovedet til at blive 4 og ikke mindst skal Aksel også lige have lidt mere tid til at indhente det forsømte.


Men set fra min helt egoistiske vinkel, så er jeg absolut glad for, at vi kan se en ende på det at blive en fuldtallig familie :o))))))