Mormor er død

<p>Idag døde min mormor. 77 år gammel - døde hun af kræft. Mormor har haft et til tider hårdt, men godt liv - fået 4 børn, 9 børnebørn og 8 oldebørn. Desværre nåede hun ikke at blive olde til vores lille kinatrold.</p>

<p>Hun fik en smuk og værdig død. For ganske kort tid siden fik hun konstateret kræft i lungerne - som havde spredt sig til skjoldbruskkirtlen. Hun nåede 1 kemobehandling, men fik det skidt i løbet af weekenden, og pludselig gik det stærkt. På mange måder var det godt, at hun ikke skulle en lang behandling igennem, men i stedet fik lov at få ro så hurtigt. Hun døde med hendes 4 børn ved hendes side - stille og roligt sov hun ind - døde midt i en udånding.</p>

<p>På fredag skal mormor begraves. Vi kan ikke være der - og det er mærkeligt ikke at kunne følge hende på denne sidste færd. Vi tager til Island fredag morgen, og kan desværre ikke ændre billetterne. Heldigvis er familien stor, og mange vil være der - alt for mange ville have været forhindret hvis planerne skulle passe ind i vores. </p>

<p>Jeg fik så sagt mit sidste farvel ved hendes seng på sygehuset, som hun lå der, og stadig var varm. </p>

<p>Nu er hun forhåbentlig forenet med morfar, der har ventet på hende i 30 år. Mon ikke de har et par ting at få styr på? Ihvertfald forestiller jeg mig, at mormor nok lige skal have ham skældt ud for at forlade hende så tidligt - han var alt for ung, da han forlod os for 30 år siden, og det var hårdt for mormor, der jo også blev enke i en alt for ung alder. Det luner at forestille sig de to sammen - et eller andet sted deroppe.</p>