søndag den 30. december 2007

Rygter for denne måneds cut-off

<p>Så begynder rygterne - og de er sørme ikke gode. Det rygtes, at denne måneds cut-off bliver 19. december - det eneste gode ved det rygte er, at vi endelig rykker på DA's liste. Så det kan betyde, at vi begynder 2008 med et ryk op ad, og det er hårdt tiltrængt. Vi har stået stille på listen siden i sommer, og har kun rykket 2 gange i hele 2007. Et ryk op ad som begyndelse på 2008 vil ikke være helt skidt. </p>

<p>Men samlet set er det noget lort - ikke at det kommer som nogen overraskelse. Jeg er vist lige så stille bare ved at vænne mig til, at det er noget lort på Kina-listen for tiden. Gider ikke rigtig hidse mig helt vildt op over det - konstaterer bare, at det er sådan tingene er. </p>

<p>Ellers ser vi tilbage på et år, der på alle måder blev noget værre på Kinalisten, end vi frygtede. Vi var klar over, at det så noget mere træls ud, end vi havde håbet, da 2007 tog sin begyndelse, men vi havde da aldrig troet, at vi kun ville rykke 2 pladser i år, og at CCAA samlet kun ville nå at matche til 3 måneder. I år håber vi så bare, at vi langt om længe er ved at have forstået præmisserne på listen, og dermed ikke endnu engang skal rykke vores forventninger. Det er svært at blive ved med det. Nu håber vi så, at vores forudsigelse om endnu 2 års ventetid får lov at holde. Det er ikke fedt, at der kan gå 2 år endnu, men vi vil forsøge at få det bedste ud af det. </p>

<p>GODT NYTÅR til jer alle derude. Jeg glæder mig til at tage hul på et år, der allerede ved sin begyndelse byder på mange dejlige ting - ferie med familien, nyt job og til foråret en dejlig rejse til byernes by, New York. Jo vi har meget at være taknemmelige for, trods alt. </p>

1 kommentar:

Mette Marhauer sagde ...

Kæreste Vivian!
Nøj hvor jeg savner at kunne juble med dig!
Jeg ønsker Jer begge et fantastisk 2008... det bestemmer vi det bliver!
Tusind tak for året der gik! Vi er en flok heldige tøser at vi har hinanden!
Klem fra Mette.