<p>Ja, vi har fået 2 mere i dag. Endnu et tvillingepar bestående af en gimmer og en vædder. Og for første gang i vores tid som fåreavlere har vi også overværet en lemning. Da vi kom hjem fra arbejde var fåret godt igang. Ved siden af hende stod hendes førstefødte - på benene og ganske frisk og næsten ren og lækker. Ud af bagen hang så et slimmet halvt lam. Vi troede helt ærligt, at hun var igang med en dødfødsel. Vi strøg ind og fik skiftet tøj, så vi kunne hjælpe hende med det sidste. Men sørme om ikke der var liv i det lille kræ. Lige pludselig begyndte dette lille væsen, halvt ude af sin mor, at ryste på hovedet og pruste, for at få slimmen ud af munden. Jamen nåårrhhh - den er jo i live - og lige så stille fik vi ved fælles hjælp hjulpet det lille lam til verden. 'lige nu går de trygt og godt ved deres mor ude i stalden. Har lige tjekket, og de har det stadig godt - de har fundet patterne - benene er begyndt at se nogenlunde stabile ud på den sidst ankomne, så de er godt på vej til at kunne lave narrestreger sammen med de to andre. De har nemlig fundet ud af at livet er herligt. Også selvom det her er endestationen: <br /><br /><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/03/06/lam1partering.jpg"><img class="image-full" alt="Flere lam" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/03/06/lam1partering.jpg" border="0" /></a></p>
Are Adoptees Blank Slates?
3 måneder siden
4 kommentarer:
Jeg vælger at se fuldstændigt bort fra den udskærings-planche - og i stedet glæde mig usigeligt til, at komme og se og nusse de små uldne frækkerter!
God dag!
- Mette :o)
hahahaha.... Ja, sikke en endestation!
Hvilket får mig til at tænke på en diskussion vi nogengange har på mit arbejde. Hvis man styrter ned med et fly i et øde område og man selv dør, men nogen af de andre overlever. Er det så et kompliment at blive spist først?
Glæder mig til at se lamsebasserne. I bliver muligvis nødt til at tjekke min store ishockeytaske for små bløde lam når jeg tager af sted igen ;-)
Knus fra Christina
Men hvilken endestation, den er jo slet ikke at kimse af.
Nå ja når man er et lille larm, så er det måske ikke de mest rosenrøde udsigter, men det kunne jo være meget værre. Tænk slet ikke at nå til endestationen, med alt det sjov der er på vejen der hen, det vil da næsten være for trist.
Tænk om man skulle ende sine dage i en slimsæk, så heller i fryseren trods alt og gøre en masse maver glade.
Hvor ville jeg da kunne deltage i nusseriet, men sådan bliver det bare ikke......
Hahahahahahahaha - jeg tør slet ikke tænke på endestationen - men min vom gør gerne ;-)
Hvor er det bare fantastisk med de små skabninger - øv hvor ville jeg ønske at torsdag bestod af 48 timer!
Ha' det rigtig sjovt!
Kram fra Estrid
Send en kommentar