mandag den 7. juli 2008

Cut-off 25. januar

<p>Så blev cut-off offentliggjort, og som rygtet sagde blev det den 25. januar. 5 dage! Ikke meget, når vi efterhånden er oppe på at skulle bruge 9 dage af gangen, for at nå det inden vores godkendelse udløber. Omvendt er jeg vist bare ved at have erkendt, at vi ikke bliver forældre på denne liste inden godkendelsen udløber. <br />
<br />
Overvejelserne om at blive forældre til et barn med et særligt behov er blevet langt mere konkrete for os, og vi er så langt, at vi ikke længere overvejer - vi ved det bliver den vej. Lige nu skal vi blot have sat tankerne ned på papir, så DA ved hvad vi har overvejet, og kan bruge vores overvejelser i deres udvælgelse af barn til os. Procedurerne er ikke de samme som den anden liste, når det gælder børnene med særlige behov. På den anden liste har DA ikke indflydelse på hvilket barn, der bliver vores - det har de, når det gælder børn med særlige behov, så derfor skal de naturligvis kende vores overvejelser. Det kommer de til inden sommeren er gået - det er ihvertfald planen.</p>

2 kommentarer:

Anita sagde ...

Har læst en af de sidste dage, at der i ministeriet (Folketinget) arbejdes på at forlænge de 4 år til 5 år.
Der er tilslutning fra de fleste partier til lovændringen. Dette er netop en konsekvens af Kina-problemet.
Artikel fra JP 05.07.08 "Adoptionsregler gøres mere smidige
Indland: Mange barnløse danske par kan ånde lettet op, for de går alligevel ikke glip af muligheden for at adoptere et barn. Reglerne skal nemlig omgående lempes. Det mener justitsminister Lene Espersen (K). I aftes sendte hun et forslag om nye regler... Læs artikel"
Måske et lille lyspunkt!
Kærlige knus fra
Anita

Hanne sagde ...

Hej Vivian
Ih, hvor jeg kender de tanker (arbejder selv på højtryk med dem!), for ventetiden er da bare ikke til at overskue længere. Held og lykke med projekt "speciel need" - håber det må blive vejen for jer til jeres lille guldklump.
Mange hilsner fra Hanne (hanhen fra Zonen)