Glædelig jul, derude

<div>Herfra bloggen skal der lyde et ønske om en rigtig glædelig jul til jer, der finder&#0160;vej her forbi indimellem - og ofte.</div>
<div>&#0160;</div>
<div>Julen er en lidt særlig tid i en ventetid som denne. Det er snart svært at huske hvordan det er at holde jul uden at længes efter at se magien i de smås øjne. Det bliver bare noget andet, når der engang vil være små at overraske, små at glæde og små at holde lidt flere hemmeligheder for.</div>
<div>&#0160;</div>
<div>Men julen har også bragt noget helt særligt med sig i år. Som nævnt før, blev en familie forenet i Kina den 8. december - og i søndags kunne vi så nyde synet af det lille vidunder i Billund Lufthavn. Zhenyu kom hjem med mor og far - og sikke et dejligt syn. Han var træt men satte sig trygt og roligt på gulvet - og legede med nogle af de sager hans velkomstkomite havde bragt med sig i gave til ham. Så kunne vi andre ellers se til i behørig afstand med tårer i øjnene og kameraet klar. Det bliver bare ikke ikke ret meget større. For mig var det en lidt særlig hård dag. De sidste par dage har været hårde - tårerne har hele tiden presset sig på, og jeg har måtte lukke min dør på arbejdet mange gange. I går kunne jeg give det hele frit løb for alvor, og jeg fik virkelig tudet igennem. Måske fik sorgen over egen situation bare plads på en anden måde end den har fået tidligere - og det var rigtig godt.</div>
<div>&#0160;</div>
<div><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20105368bbfbf970b-pi" style="FLOAT: left"><img alt="IMG_1963" border="0" class="at-xid-6a00d83452eb9469e20105368bbfbf970b image-full " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20105368bbfbf970b-800wi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" title="IMG_1963" /></a>&#0160; <a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20105368bc11e970b-pi" style="FLOAT: left"><img alt="IMG_1973" border="0" class="at-xid-6a00d83452eb9469e20105368bc11e970b image-full " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20105368bc11e970b-800wi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" title="IMG_1973" /></a>&#0160; </div>
<div>&#0160;</div>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20105368bc2fd970b-pi" style="FLOAT: left"><img alt="IMG_1985" border="0" class="at-xid-6a00d83452eb9469e20105368bc2fd970b image-full " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20105368bc2fd970b-800wi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" title="IMG_1985" /></a>&#0160; <a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2010536930b04970c-pi" style="FLOAT: left"><img alt="IMG_1980" border="0" class="at-xid-6a00d83452eb9469e2010536930b04970c image-full " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2010536930b04970c-800wi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" title="IMG_1980" /></a> </p>

Cut-off 23. februar

<p>De første meldinger er kommet, og det ser ud til at CCAA i denne omgang har matchet til 6 dages ansøgninger, og dermed er nået til den 23. februar. Det snegler sig stadig afsted. 6 dage lyder selvfølgelig af mere, end sidste måneds 2 dage - det er stadig bare langt under det niveau, der virkelig kan give forhåbninger om ændringer i tempoet. Jeg havde håbet på, at de i det mindste kunne gøre februar færdig her i 2008. Det kan de måske også - hvis vi tæller næste matching som en 2008-matching, trods det, at vi først kommer til at høre om den i starten af 2009.</p>

<p>Op SN siden er der ikke noget nyt. Vi har ikke kontaktet DA de sidste uger - ved jo hvad vi får at vide, og det er sejt at forholde sig til den manglende lyst til handling man hele tiden fornemmer under alle forklaringerne. Vi er ganske enkelt totalt låst. </p>

<p>Et alternativ kunne have været, at trække vores ansøgning hos DA - starte forfra med papirerne, og melde os ind hos AC. Desværre vil det samtidig betyde, at vi skal leve op til de krav CCAA indførte i maj 2007. Det kan vi ikke, da vi skal have været gift i 5 år (De kræver 5 års ægteskab, når man har været gift før). Så vi bliver nødt til at blive hvor vi er. </p>

<p>Egentlig er det denne magtesløshed og manglende mulighed for handling, der er det absolut værste lige nu. Kunne vi da bare gøre noget selv, for at optimere situationen. Alt er gjort - vi har vores udvidede godkendelse - men mangler commitment og vilje fra DA.</p>

<p>Så sorgen, tristheden og følelsen af, at det bare er bunduretfærdigt er ikke langt væk - den lurer lige under overfladen. Tiden vi går i møde nu, er også altid lidt af en prøvelse. Jeg tror det er 8. jul jeg går i møde med håbet om at det er den sidste uden muligheden for at se små fødder rundt om træet. Sidste år vidste vi godt, at det ikke blev den sidste - det var også hårdt, at vide, at vi ikke engang havde den mindste chance for at 2008 ville bringe os et barn. I år kan vi da i det mindste håbe på , at 2009 bringer det glade budskab. Men 8 års skuffelser kan vist godt mærkes, og jeg tager mig selv i at tænke, at det slet ikke bliver til noget nogensinde. At det her bare er en lang erkendelse af, at vi aldrig skal være forældre. Det lyder barsk, men jeg ved jo heldigvis fra andre hårdt prøvede ventende, at det langt fra er unormalt. Det stadie vi er på nu, hvor vi snart har været i gang med adoptionsprocessen i sig selv<br />
i 4 år - og tæller vi barnløshedsbehandlinger har vi ønsket os børn i 7 år - ja så er psyken ved at være tømt for energi til at håbe. Forsvarsmekanismerne er seje, og psyken beskytter sig selv - den bedste beskyttelse er simpelt hen at holde op med at håbe og tro på det, for så kan jeg da ikke blive skuffet. Jo - det kan jeg - for selvfølgelig ligger håbet der stadig - langt inde - men murene er blevet høje og tykke, så de er svære at komme forbi. </p>

<p>Håber bare, at den dag det så endelig sker, så er de trods alt til at få brudt ned, for jeg vil så gerne have lov til at glæde mig ægte og inderligt over at være blevet mor. Så kan jeg godt leve med det hele nu - bare jeg får lov at mærke den glæde og forventning, som jeg ikke tør give los for lige nu!</p>

Tudetur big time

<p>Idag er Zhenyu-dag - idag får Christina og Jakob deres xiao bao bao - deres søn, som skal være en Nikolaj. De har fået ham i armene i Kina idag kl. 8.30 dansk tid, og har været søde til at sætte billeder på deres blog - og skrive. Og sjældent har jeg tudet så meget. Det er så stort at være vidne til - især fordi jeg har fulgt Christina så tæt. </p>

<p>De andre gange jeg har fulgt familier blive til har det også være stort - meget stort. Denne gang er det af en eller anden grund bare større. Måske er det fordi jeg nu er den absolut sidste af de tøser, jeg har fået fornøjelsen af at kende i adoptionssammenhæng, der endnu ikke er blevet mor - og derfor ved jeg, at næste gang er det min tur. Eller også er det bare fordi Christina har været eminent god til at lade os følge med i alle de følelser der har været omkring det at få Zhenyu i forslag, forberedelserne, følelserne, op- og nedture - det hele. Jeg føler jeg har været med i hvert et lille skridt de sidste intense måneder, og nu kan vi endelig se resultatet. Billederne af Zhenyu der putter sig ind til sin mor - og far. En dreng, der er kommet i havn, og har fået sin familie. En dreng der har et glimt i øjnene, men som lige ser det hele an. Sikke en skøn start de har fået med hinanden - stille og roligt - og meget meget<br />
rørende. Så rørende, at jeg heller ikke kan holde tårerne tilbage imens jeg skriver dette.</p>

<p>Tillykke til jer - Christina og Jakob - det er godt nok stort at sende tankerne til Kina idag.</p>