torsdag den 25. marts 2010

Lidt mental bearbejdning

Den her uvished er bare dræbende lige nu. Det er virkelig træls, at der ikke sker noget i Nigeria og selvfølgelig sætter det også gang i bekymringerne. I bund og grund er den vigtigste øvelse at holde fast i, at der så absolut ikke er nogen tegn på, at der ikke kommer til at ske noget igen - det store spørgsmål er og bliver blot HVORNÅR??????<br /><br />Så mens vi så bare bider tænderne sammen og holder hovedet ovenvande, ja så måtte jeg lige have be- eller afkræftet en tanke. For hvad nu hvis... hvad nu hvis vi stadig står i uvished, når vores godkendelse nærmer sig sit udløb. Det er først om 11 måneder, men det tager jo også tid, at få en ny. Jeg ringede til vores sagsbehandler ved statsforvaltningen for at høre hvordan vi forholder os. Og beskeden var som jeg frygtede - det er helt forfra i systemet. Fase 1, 2 og 3 igen. Ingen genveje. Vi bliver selvfølgelig på ventelisten undervejs, men for at undgå, at vi eventuelt skulle stå uden godkendelse i en periode, anbefalede hun, at vi sender papirerne til efteråret. Altså et lille halvt års tid inden vores godkendelse udløber.<br /><br />Hold kæft hvor er det bare surrealistisk at forholde sig til en nyt fase 2 kursus. At skulle sidde der sammen med ansøgere, der lige er startet i processen og for hvem alt det her forhåbentlig er nyt og spændende. Så kan vi så sidde der og være det kyniske eksempel på hvad der også ligger i at blive godkendt.<br /><br />De har allerede haft flere par igennem anden gang og det har været forsøgt at søge dispensation fra kurset i fase 2, men den er ikke givet. Det betaler sig ikke at prøve, som det ser ud lige nu.<br /><br />Forhåbentlig bliver vi ikke nødt til at søge igen - forhåbentlig er vi meget klogere til efteråret, men jeg ved jo af erfaring, at vi indtil videre har skulle igennem de fleste omveje i det her, så et eller andet sted ville det jo ikke mig om vi skal igennem en ny godkendelse. AC, Danadopt og A&amp;S arbejder sammen om at forsøge, at få politikerne til at udvide godkendelsen med endnu 1 år. Men den slags tager jo tid, så det er nok ikke sikkert det er afgjort allerede til efter sommerferien.<br /><br />Jeg kan faktisk stadig huske hvordan vores sagsbehandler gennemgik reglerne for os i godkendelsesforløbet. Og så husker jeg også hvordan hun tilføjede, at hun aldrig havde oplevet, at nogen havde brug for en ny godkendelse for at få barn. Og det var så mens godkendelserne var gældende for 4 år - siden er de jo udvidet med 1 år.<br /><br />Ja, der er sket meget siden vi blev godkendt i 2006. Og lige nu prøver jeg så at forholde mig til, at vi allerede skal de her overvejelser igennem efter sommerferien.

1 kommentar:

Heidi sagde ...

Aaaaaaarrrghhhhh!!!!
Kæreste Vivian, hvor jeg dog bare forstår dine frustrationer. Jeg ved hvor rædselsfuldt det er, men selvom det ser lidt sort ud lige nu, så siger min mavefornemmelse mig, at I er tæt på. Jeres familieforøgelse er ikke langt væk, og det bliver ikke nødvendigt at skulle godkendes igen. Nu MÅ det altså snart være jeres tur. Og hvor jeg dog glæder mig til at glædes med dig!!!
Mange tanker og kram
Heidi - som hænger på endnu og glæder sig til en mere i jubelkoret!