fredag den 17. september 2010

Vi mangler bare....

<p>papirer fra SKAT og så er vi klar til at sende ansøgningen til statsforvaltningen. Papirerne bestilte jeg hos SKAT torsdag&#0160;i sidste uge. Og så regnede jeg jo med jeg havde dem om fredagen måske - men ellers om lørdagen. Intet skete.... mandag gik, tirsdag og onsdag var travle, så der havde jeg ikke overskud til at få ringet. Torsdag glemte jeg det og idag fik jeg så rykket SKAT. Damen jeg talte med kunne ikke se der var afsendt noget.... Hvorfor er det altid, når det er det allersidste, at det skal blive forsinket? Nu får vi så først ansøgningen afsted i næste uge, og nu kan jeg godt mærke jeg bliver stresset. Det kan bare ikke rigtig hjælpe noget - vi har ikke rigtig indflydelse på tingene alligevel.</p>
<p>Herfra må vi så se hvor lang tid der går inden de kontakter os med en tid til fase 1- samtalen. Vi håber og krydser for, at de kan give os en administrativ godkendelse i fase 1. Det vil spare tid, men lad os nu se. Jeg tror ikke på noget inden jeg ser det. En administrativ godkendelse er en godkendelse givet udeom samrådet i de tilfælde, hvor sagen er lige til højrebenet. Vi skulle jo mene, at vores sag i fase 1 er ret nem. Der er ikke sket noget som helst på de områder der omhandler fase 1 - kun den ene ting, at vores økonomi måske er en smule bedre... Vi har jo ligesom ikke rigtig rørt de penge vi skal adoptere for og de pynter gevaldigt i det samlede billede ;o) Og så er vi selvfølgelig blevet 5 år ældre - men herreste gud.</p>
<p>Så nu håber jeg at skattedamen har ret når hun siger, at papirerne kommer derfra idag. Så har vi dem imorgen og kan få konvolutten i postkassen mandag.</p>
<p>Næste bunke er papirerne til AC. Også her er vi lidt forsinkede af andre. Håber den fejl er rettet nu og brevet vi venter på ligger i postkassen idag.</p>

Ingen kommentarer: