Arhhh...

Synes et stort lettelsens suk snart er på sin plads. Aksel har nu været børnehave barn i 7 uger og vi må sige, det går rigtig godt. Børnehaven har taget ham ind med stor samarbejdsvilje og børnene i børnehaven synes også at have taget Aksel til sig, som deres lille yndling. De store piger synes han er dejlig at kysse på og de store drenge synes han er sjov at lege med, fordi han gider løbe efter dem og aldrig forlanger de skal løbe efter ham.

Sproget udvikler sig, nye ord kommer til og navnene på pædagogerne er på plads og de bliver sagt herhjemme med stor glæde. Han kan godt lide at komme afsted, vil gerne vise rundt, når vi henter og virker i det hele taget som om han har taget sit nye sted til sig med stor glæde. Hold nu op det varmer og gør en så glad, så glad.

Og at han så også bare virker glad, sådan på den der sprudlende overskudsmåde er bare så dejligt. Tør jo næsten ikke tro det er sandt. Men uanset, så er det ihvertfald længe siden vi alle har haft det så godt, som vi har det lige nu og det er det fordi der bare har været meget at bekymre sig om, mange spekulationer og mange stunder, hvor frygten for hvordan det ville ende har haft overtaget. Dejligt at kunne sige, at det nu er den anden ende af skalaen vi bruger :o)

Og her er han, på vej på svampetur med mor og far (og for lige at gøre det mindre overskudsagtigt, nej vi fik ingen spiselige svampe med hjem og Aksel mistede lynhurtigt tålmodigheden ;o)