Cut-off 12. januar

<p><img title="Frustration" alt="Frustration" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/05/06/frustration.jpg" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /> </p>

<p>Lige en advarsel. Frustrationerne er til at tage at føle på her på siden. Nu er det blevet officielt - kineserne er så nået til den 12. januar - 3 dage har de matchet til. For fanden hvor er det noget lort - det er simpelt hen til at gå til over efterhånden. Måned efter måned er vi i hundredevis af desperate ventende på den skide liste, der alle søger efter et logisk svar på hvorfor det skal være så ufatteligt svært at komme videre. Jeg vil slet slet ikke begynde at regne på hvad den her fart betyder for os, for det er et fuldstændig vanvittigt regnestykke. Og så kom jeg alligevel til det - hvis de fortsætter med at matche til 3 dage har vi 5 års ventetid tilbage. Det siger sig selv, at det ikke holder, men om kineserne har fattet det - og om DA for den sags skyld har forstået det ved jeg ikke.</p>

<p>Problemet er, at der ikke er mange alternativer. Hvis alle kina-ventende skal have et alternativ på en anden venteliste, vil det sende ventetiderne i vejret på disse også. De er allerede presset, for der er selvfølgelig ikke helt så mange der længere vælger Kina.</p>

<p>Som jeg har nævnt før, tænker og overvejer vi, om vi skal melde os til at modtage et såkaldt SN (Special Need) barn. Vi skal selv definere hvilke specifikke udfordringer vi vil kunne håndtere, og det er den definition der ikke er hel nem. Men indtil videre har vi givet os selv en deadline der hedder OL - skifter tendensen ikke der, så er vi klar til at gå SN-vejen. Egentlig er jeg vist klar allerede - men omvendt er det nok sundt nok at give os selv ro til at mærke efter, så vi også er helt enige om, hvad det kan være for SN-børn vi kan være forældre til. </p>

<p>Så det er noget af en frustrerende omgang at vende hjem til. Fuck hvor ville det snart være dejligt at kunne komme med bare lidt gode nyheder. Så sent som idag møder jeg en tidligere kollega i Føtex, der med håb i øjnene spørger til det. Jeg har ikke snakket med hende i 1 års tid, og jeg kan så give hende samme historie igen. Som hun sagde, &quot;var det ikke sidste år du håbede i havde 1,5 år igen - nu bliver du glad hvis I når det indenfor de næste 2 år.&quot; JO - det er sådan virkeligheden er på denne skide venteliste - og det har bare stået på i årevis nu. Skræmmende hvad man går igennem..... </p>

Hjemme igen

<div><span class="090295816-04052008"><span style="font-size: 0.8em;">Vi er hjemme igen. Hjemme efter en uge med ufattelig mange oplevelser. New York er virkelig en by, der nærmest æder en med hud og hår - og spytter en ud igen, når den har taget sit. Lige nu er vi igang med at samle os selv. Det er faktisk svært at sætte ord på oplevelsen, for det har været intenst på en helt vildt fed og samtidig krævende måde. </span></span></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div><span class="090295816-04052008"><span style="font-size: 0.8em;">Men alt i alt en by, som det bestemt ikke er en overdrivelse at kalde &quot;Byernes by&quot;. Den spiller på alle følelser, og overmander en gang på gang. Vi har gået enormt mange kilometer i den forgangne uge, og synes selv vi har set enormt meget, og alligevel kunne vi nemt lave en lang liste over ting vi vil nå næste gang. For der bliver en næste gang - vi er enige om, at New York har bidt sig fast i os, og vi må tilbage og have mere.</span></span></div>

<div><span class="090295816-04052008"><span style="font-size: 0.8em;"> </span></span></div>

<div></div>

<div></div>

<div><span class="090295816-04052008"><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/05/04/img_1318.jpg"></a><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/05/04/img_1333.jpg"><img class="image-full" title="Img_1333" alt="Img_1333" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/05/04/img_1333.jpg" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></a>&nbsp; </span></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div></div>

<div>På rygtefronten er jeg ikke helt opdateret, men det jeg har nået at snuse mig frem til er, at det ser skidt ud. Det ser ud til, at de når sølle 3 dage i denne omgang. Det vil så sige cut-off 12. januar, og med de gennemsnitlige 8 dage vi skal bruge for at komme i mål inden vores godkendelse udløber, er 3 dage helt go' nat. En sang jeg snart ikke gider synge mere........ Skal jeg se positivt på det, så kan vi måske nå en tur mere til New York inden vi skal til Kina ;o) Omvendt ville en tur med en lille sagtens kunne lade sig gøre i New York - der er så mange ting der også er børnevenlige, at den by kan opleves på mange måder.</div>

<div></div>

<div>PS Jeg undskylder for den forvirrende tekststørrelse - jeg er åbenbart lidt uenig med typepad, om den. I den udgave jeg skriver i ser det pænt og ens ud - her på siden ser det træls ud.... hhrrmmpf</div>

Nu er det nu....

<p><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/04/24/newyorkstatueofliberty.jpg"><img class="image-full" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/04/24/newyorkstatueofliberty.jpg" alt="Nu er det nu...." border="0" /></a><br />
Så skal mange måneders spænding og forventning snart udløses. Turen mod byernes by nærmer sig, og sommerfuglene i maven har meldt sig. Vi glæder os helt vildt - forventningerne er enorme, og planerne mange. Heldigvis er jeg ikke et sekund i tvivl om, at lige netop New York kan klare at indfri høje forventninger. <br />
</p>

<p> <br />
På adoptionsfronten sker der ikke det helt vilde endnu. Rygterne om denne måneds matching - hvis der kommer rygter i omløb, vil nok florere i næste uge, så jeg vil holde godt og grundigt fri fra dem i denne omgang. Vi ved faktisk ikke, om vi kan komme på nettet i den lejlighed vi skal bo i, og kan vi ikke, ja så er det nok sundt nok. <br />
<br />
Har jeg forresten nævnt, at lejligheden ligger på Manhattan - ikke midt i, men tæt på Soho, som skulle være et ret charmerende kvarter? Yiiiihaa jeg glæder mig............</p>

Lykke helt ind til knoglerne

<div><span class="437181817-18042008"><span face="Arial" style="font-size: 0.8em;">Mmhhh, det har været en af de dage. En af de dage, hvor jeg samler energi til alt det i livet, som indimellem suger energi ud af en. En af de dage, hvor lykken bare indfinder sig, og giver en energi helt ind til knoglerne. Opskriften er faktisk ret simpel, for det plejer at være de dage, hvor vi bare går her og hygger os - sammen. Når vi gør det, så kan jeg bare mærke, at jeg synes livet er dejligt. Idag har vi været i haven, fået lagt kartofler, ordnet jordbær-bed, sået spinat i drivhuset, ordnet mos i græsset, og derudover bare været til. Drukket en øl på havebænken, nydt solens varme stråler, spist friskbagt rugbrød til frokost - mhhhh livet er altså skønt. Sådanne dage gør mig høj - intet mindre - og så føler jeg mig heldig. Heldig med, at jeg er i stand til at mærke livet og lykken.</span></span></div>

<div></div>

<div><span class="437181817-18042008"><a href="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/04/18/udendrs_langfredag_003.jpg"><img class="image-full" title="Udendrs_langfredag_003" alt="Udendrs_langfredag_003" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/04/18/udendrs_langfredag_003.jpg" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></a> </span></div>

Survival of the fittest

<p>Vi har måtte træde ind i naturens gang. I fårestalden trives vores lam ellers ganske fint, men en enkelt har været lidt bagefter de andre. Efterhånden er det blevet tydeligt at dette lille vædderlam slet ikke får lige så meget at spise som sin søster, og han er kommet bagefter. Den slags bliver en ond cirkel, for jo svagere han bliver - des mere kan hans søster tryne ham ved patterne, og jo mindre har moderfåret til overs for ham. Så i denne uge blev vi enige om, at vi måtte træde ind. Vi havde en mistanke om, at han måtte have noget vrøvl med maven, for han har tydeligvis haft en noget tynd afføring, så vi har givet ham noget medicin for det. Men det er efterhånden svært at være vidne til, at han ikke får nok at spise. Når vi fodrer tryner de andre får ham - vælter ham, og han kan dårligt selv komme på benene. Når de går på marken går han bare for sig selv. Jeg får det helt skidt af at skrive om det. Som sagt har vi taget affære, og er så begyndt at give ham lidt flaske. Det farlige ved det er, at begynder han først at lugte anderledes vil hans mor slet ikke tillade ham at få mælk fra hende. Vi kan derfor kun give ham ganske lidt, og vi håber så, at det vil være med til at give ham lidt flere kræfter, så han igen kan få den del af modermælken, som han bør have. Det er virkelig den svære del af at være dyre-ejer. Det gør SÅ ondt når de ikke trives. Vi har haft helt lyst til at tage ham ind (ja, vi ved godt det ikke hjælper noget, men det er jo ens første tanke - vi må passe ekstra på ham, og have ham ved os ;o) Nu håber vi bare, at vi kan få ham til hægterne med lidt ekstra næring - vores lille flaskebarn. Så nu står der sutteflaske i køkkenet ;o)</p>

En god weekend

<p>Ja, jeg har haft en dejlig weekend. Bortset fra, at det nu var anden weekend i streg, at jeg tog hjemmefra fredag, for først at returnere søndag. Weekenden startede med en rigtig god middag på en Thailands restaurant på Istedgade i København(Spcicylicious - kan anbefales), i godt selskab med en god veninde, der næsten lige er hjemvendt fra et månedlangt ophold i Ghana. Der var lige nogle ting der skulle samles op på, og det brugte vi en god middag, en masse sludren og nogle drinks til. Lørdag skulle jeg videre til en 40 års fejring - et gevaldigt arrangement. Vi startede i fødselarens lejlighed i Landskrona i Malmö - og med højt humør tog vi til København for først at blive centrum for en masse verbale øretæver på en australsk bar i hjertet af København. Jo, vi lagde vist selv op til dem, og der blev virkelig gået til den. </p>

<p>Efterfølgende skulle vi på Absolut Icebar - en noget speciel oplevelse. Først blev vi iklædt kapper, med handsker, så vi kunne holde varmen i mere end blot nogle minutter. Derefter blev vi så lukket ind i baren, som egentlig er et fryserum beklædt med is på væggene. Møbler og bar er ligeledes lavet af is. Herinde fik vi en drink - naturligvis i et &quot;glas&quot; af is.<img title="Icebar_2" alt="Icebar_2" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/04/15/icebar_2.jpg" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /> Pga den lave temperatur er det ikke rart at opholde sig derinde i mere end 10-15 minutter - en drinks tid! Ligesom ishotellerne i det høje nord indrettes baren her på ny hvert år. Efterfølgende fik vi en god middag på et nærliggende restaurant, og så skulle vi på Comedy Zoo. Vi fik plads helt oppe ved scenen, og selvfølgelig fik vi gjort opmærksom på, at vi havde en 40 års fødselar i selskabet. Der blev grinet godt igennem. Der er ikke noget så godt som at få rørt grinemusklerne. Det var en vild herlig måde at fejre fødselsdag på, og jeg ved at fødselaren nød det hele - og det gjorde hendes gæster i sandhed også.<br /><br />Så det har været en weekend med masser af dejlige indtryk. Afslutningen var dog mere træls. I toget på vej hjem kom jeg til at sidde overfor en far og datter. Jeg lagde først mærke til dem fordi han konstant talte højlydt i mobiltelefon, og han lød ærlig talt ikke særlig klog. Hans lille pige sad ved siden af, og forsøgte at sige noget - blev affejet, og jeg fik så ondt af den måde han behandlede hende på. Og ikke nok med det - I Fredericia stod han af - og hun skulle så selv rejse videre. Hun havde jo været på weekend hos far, og skulle hjem. Far kunne åbenbart kun følge hende til Fredericia, og herfra skulle hun så selv klare turen til Randers. Jeg var rystet - jeg kunne høre på hende, at hun ikke helt kunne læse, men genkende bogstaverne, så jeg sammenlignede hende hurtigt med min niece på 7. Jeg synes en tur på lidt over en 1 time er længe for sådan en størrelse alene. Og hun var da heller ikke tryg ved det. Hun havde en mobiltelefon, som hun også brugte flittigt - vist et tydeligt tegn på, at det var svært for hende at være alene om. De havde ikke engang sørget for at tale om hvor mange stationer vi skulle igennem før vi nåede Randers - de kunne da have lavet en tegning med byerne skrevet på, så hun kunne følge med. Arggg - men det gav jeg mig så til at snakke med hende om, og sammen slog vi tiden ihjel fra Fredericia til Skanderborg, hvor jeg stod af. Jeg var da nær ikke kommet af, for jeg synes ærlig talt ikke det var rimelig at sådan en størrelse skulle sidde der mutters alene. Så kan jeg virkelig godt føle mig urimeligt behandlet. At sådan en skøn unge skal have så dumme og ligeglade forældre, når vi andre skriger for at få lov at give et barn tryghed. Den slags sætter det i relief.</p>

Cut-off 9. januar

<p>I går blev det officielt - cutoff hedder i denne måned 9. januar. 5 sølle dage. Men mere om det senere, for det mest fantastiske er til gengæld sket. Estrid er blevet mor, og det til en pige på 20 måneder fra det sydlige Kina.<img title="Kinesisk_tegn_for_datter" alt="Kinesisk_tegn_for_datter" src="http://kildevang.typepad.com/photos/uncategorized/2008/04/08/kinesisk_tegn_for_datter.gif" border="0" style="FLOAT: left; MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /> </p>

<p>HURRAAA hvor er det svært at være træt af den alt for lille matching i denne omgang. Tutten er en pige, Estrid er mor, Lars er far og de har fået en datter !!! Kan jeg mon finde flere ord der nu kan tages i brug - jo de er en familie.&nbsp; Nu skal systemet så gå sin vante gang - Tuttens papirer er hos pædiaterne, og når de har tjekket det hele igennem får Estrid og Lars deres pige i forslag. Dernæst skal de acceptere hende, sende acceptpapirer til Kina, kineserne skal sende invitationspapirer tilbage igen, og alt i alt vil det typisk tage 6-8 uger, og så skal de forenes. Det må være en enestående tid at gå i møde. </p>

<p>Og så tilbage til de 5 dages matching. Det er meget skidt, og noget af en træls udvikling. Januar er en meget lille måned, og nu har de så brugt 2 måneder på at nå 1/3 ind i den. Det er ikke gode tegn. Jeg frygter de kun når resten af januar, februar og måske lidt ind i marts her i 2008, og så er der stadig lang vej til vores papirer i bunken. Der er nu 181 dage imellem den nuværende cut-off og vores LID - og fortsætter de med 5 dages matchinger af gangen har vi 36 måneders ventetid tilbage. UHØRT!!!! Det kan vi bare ikke magte at vente på - så langt er jeg da nået. Vi skal være igennem det her inden vores godkendelse udløber i februar 2010. Så hvis ikke kineserne lader det gå lidt hurtigere efter OL, så må vi se på andre muligheder. Vi tygger stadig på muligheden for at få et barn med &quot;Special Need&quot;. Special need er et stort område, og vi vil gerne være meget præcise i vores formulering af hvad vi vil kunne magte. Indtil videre tygger vi også kun, og ved ikke, om det overhovedet ender med at vi går den vej. </p>