Dejlige Italien

<p>Ferieplaner er skønne. De er en af de aller vigtigste ingredienser til at gøre ventetiden udholdelig. Og heldigvis kan vi igen se frem mod en dejlig ferie. Vi har nemlig planlagt at tage til Toscana i september. </p>
<p>Italien var målet for vores aller første ferie sammen. Vi lejede en lejlighed hos Rosanne på Attulaio i det allernordligste Toscana. En rigtig gammel italiensk gård, med al hvad den kan trække af&#0160;italiensk landidyl.&#0160;Ferien var fantastisk, vi faldt hurtigt for det italienske køkken og det var på den ferie vi grundlagde interessen for gode vine. På mange måder var den ferie starten på det, der har udviklet sig til en fælles lidenskab - gode smagsoplevelser.</p>
<p>Og nu har vi så bestilt 5 dage hos Rosanne igen. Hold da op det er&#0160;dejligt at glæde sig til. Med fare for vi bliver skuffede,&#0160;for det var&#0160;virkelig en dejlig ferie vi havde første gang, ja så vover vi pelsen, og tager afsted igen.&#0160;</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e55375cef38834-pi" style="FLOAT: left"></a> <img alt="Attulaio" class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e55375cef38834 " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e55375cef38834-320pi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></p>

Selma kom hjem

<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e5536ceba58834-pi" style="FLOAT: left"><img alt="IMG_1464" class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e5536ceba58834 " height="210" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e5536ceba58834-320pi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px; WIDTH: 316px; HEIGHT: 235px" width="212" /></a> </p><br />
<p><img alt="IMG_1477" class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e5535225d88833 " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e5535225d88833-320pi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" title="IMG_1477" /></p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e55352305d8833-pi" style="FLOAT: left"><img alt="IMG_1479" class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e55352305d8833 " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e55352305d8833-320pi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></a> </p><br /><br /><br /><br />
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e553522ec98833-pi" style="FLOAT: left"></a></p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e5535225d88833-pi" style="FLOAT: left"></a></p><br /><br /><br />
<p>Så kom hun hjem - den søde Selma og hendes glade forældre.</p>
<p>Turen til lufthavnen var en sand fest. Vi startede hos Christina med lidt god indisk cuisine - og drog så i fælles trop - i Annes &quot;soccer-mum-van&quot; til Billund. Det er svært at beskrive den stemning der er omkring sådan en tur. Vi var højspændte - øvede os i de rigtige kameravinkler og fjollede som teenage-tøser på vej til halbal. Og da familien endelig stod foran os i vinduet ind til bagagebåndene kom tårerne, og vi blev stumme af bare benovelse over den lille skønne trold vi havde udsigt til. Endelig kom de ud i selve ankomsthallen, og vi kunne få sagt ordentligt velkommen hjem. Det er SÅ stort at være vidne til. Filmen kører jo også indvending, hvor dem der har været det igennem gennemlever deres egen ankomst igen, og os der stadig venter - ser hvordan det bliver engang når vi er i centrum. Selma tog det i stiv arm - hun gav den rigtig gas på charmen, fik taget nogle gode løbeture i den dejlig store hal.&#0160;Hun lod sig bestemt ikke mærke med, at hun lige havde været igennem en lang flyvetur fra sit fødeland.</p>
<p>Det har været meget meget stort at følge denne rejse. Estrid og Lars har beskrevet det så godt og nært i deres dagbog, og jeg vil i den grad savne mit daglige Selma-fix fra nu af. Velkommen hjem endnu engang.</p>

Cut-off 20. januar

<p>Der har været en del forvirring om denne måneds cut-off. CCAA offentliggør den jo ikke længere på deres egen web-side, og derfor får vi først nys om cut-off, når de første bureauer begynder at kontakte deres nybagte forældre. Og i denne omgang er der ikke helt enighed om hvor vidt det er den 20. eller den 22. der er cut-off. Men der er flest bureauer, der har sagt den 20., så det er den jeg vælger at tro må være den rigtige.<br />
<br />
Det vil så sige, at de nåede 8 dage i denne omgang. Det er vel OK - godt nok stadig for lidt, men det ved vi jo det bliver fra nu og det næste stykke tid. Nu er der så 170 dage fra nuværende cut-off til vores LID. Fortsætter de med at matche til 8 dage af gangen fra nu af, har vi 21 måneders ventetid tilbage. Se det ville jo være overskueligt. Problemet er nok bare, at det niveau kan de ikke holde, for inden de når vores LID er der 2 meget tunge måneder de skal igennem. Marts og april - jeg tør slet ikke tænke på hvordan de bliver at få matchet - men den tid den udfordring. <br />
<br />
Nej, lad mig hellere fokusere på, at der nu kun er 2 dage til Selma-familien lander i Billund. Det har været totalt forrygende at følge deres færd. Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget til at kunne møde dem sammen med de andre. Det bliver et Kina-fix af de helt store!!!! Og denne gang har jeg ikke tænkt mig at efterlade kameraet her, så der skal nok komme billeder herind, hvis jeg da ellers kan fokusere for tårer....</p>

Endelig rygter

<p>Så er der endelig nogle rygter. Det har holdt hårdt i denne omgang, for vi er dælme trængende. Med 3 dages match i sidste måned er alle oppe på tæerne for at se hvad de bringer os i denne måned. Første rygter siger cut-off 22. januar - og det lyder jo ganske godt talt i dage - hele 10 dage. Det er børnemæssigt nogenlunde i samme antal, måske lidt flere end sidst, og det er jo så fordi de kun har ganske få ansøgninger registreret på de dage der ligger mellem den 12. og 22. Nu er det jo kun et rygte, så det kan godt se helt anderledes ud om et par dage. Det betyder ikke, at vi rykker på listen, men vi vil nærme os muligheden igen. Næste gruppe hos DA har LID den 26-01-06.<br />
<br />
Derudover har et canadisk bureau sendt information fra et møde med CCAA til deres kinalisteventere - og en har været så hjælpsom at offentliggøre det på mit yndlingsinformationssted - RumorQueen. Brevet er langt, og indeholder mange informationer - vigtigst er måske, at der ikke er udsigt til øget fart i matchingerne i overskuelig fremtid. Hvad det betyder er så spørgsmålet. Er der overhovedet udsigt til ændringer - og i givet fald hvornår. Men nu siger kinserne i det mindste selv, lidt mere end bare - hold ud og hold ved, vi skal nok give jer børn. Det siger de så også... <br />
<br />
Humøret har fået et par takker op ad igen. Det skyldes helt sikkert de dejlige støttende beskeder her på og udenfor bloggen, lidt Selma-energi har også hjulpet (det er SÅ dejligt at følge andres store rejse), og en god aften i gode kvinders selskab satte også humøret i vejret - og så er det dejligt at vi nu har fri i 4 dage, og de lover solskin. Jo, humøret er godt igen. Tak for hjælpen.</p>

Maxi på tålt ophold

<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e552b19a2d8834-pi" style="FLOAT: left"></a> Maxi falder bedre og bedre til. Han er en værre filøjs - nu har han også fundet ud af at komme fra bryggerset ud i stalden - gennem et ganske lille hul i et gammel staldvindue. Det var så der han gemte sig, da vi i weekenden ikke kunne finde den lille spilopmager. Og når vi så kalder på ham i stalden miaver han oppe fra høloftet, og bliver ved - indtil man henter ham ved trappen derop til. At komme selv er da for meget - han skal hentes. Han har også været en tur i elhegnet. Først lykkedes det ham at hoppe ind på marken gennem hegnet uden at få stød. Da han så konstaterede, at der gad han alligevel ikke være skulle han lige undersøge det der hegn med snuden - SLAM.. miaavvvv ... forvirret kat i fuld firspring&#0160;væk fra mark og&#0160;hegn. Så nu gør han nok ligesom de 2 andre gjorde den første tid vi boede her&#0160;- undgår den side af huset!</p>
<p>De andre to katte er ved at acceptere hans tilstedeværelse. Ib er stadig sur, men han er gået fra at være knotten og gal til bare at være sur. Maxi kan lige få lov at bevæge sig rundt på gårdspladsen, under skarp overvågning af Prins Ib - det ser for sjovt ud med sådan en vagtmisser på terrassen. Kommer Maxi ind på selve terrassen får han lige et advarende knur, og går udenom. De har også ligget og solet sig med kun ganske få meter imellem sig, så det må siges at gå bedre og bedre. Men Ib vil gerne lige fortælle os indimellem, at det her, det er bare ikke optimalt. Han har givet ham tålt ophold - indtil videre...</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e55298aec18833-pi" style="FLOAT: left"><img alt="IMG_1442" class="at-xid-6a00d83452eb9469e200e55298aec18833" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e200e55298aec18833-320pi" style="MARGIN: 0px 5px 5px 0px" /></a> </p>

Selma-dag

<p>I dag fik Selma og hendes mor og far hinanden. Overdragelsen gik rigtig godt, og jeg har slugt det hele råt. Jeg blev nødt til at tage det lidt i bidder på arbejdet, for havde jeg fordybet mig i deres hjemmeside og&#0160;givet los havde jeg siddet og tudet. Det er SÅ rørende og skønne billeder - og dejlige beretninger i dagbogen. Heldigvis er det slet ikke slut endnu, for selvfølgelig bliver der flere stjernestunder fra nu af og til de vender hjem til DK i næste uge.</p>
<p>Her fra skal lyde endnu et stort hurra og tillykke med hinanden. </p>

Tanker om det, der kan blive vores virkelighed

<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Det her indlæg har været på vej den sidste tid. Der sker noget med mig øjeblikket, og det er helt klart ventetidens pinsler der begynder at sætte sine spor. </font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Hidtil har jeg holdt meget stædigt fast i, at forældre, det skulle vi nok blive, det var blot et spørgsmål om hvornår. Den tanke er jeg ikke helt så sikker i længere. Håbløsheden på Kina-listen er virkelig begyndt at gøre sit indhug. Kan vi virkelig være sikre på at vi bliver forældre? Jeg er ihvertfald ikke så skråsikker længere. Selvom vi ikke skal bekymre os om hvor vidt vores godkendelse udløber, så er jeg selv ved at kunne mærke, at det er svært at forestille sig, at holde til det her venteri i flere år frem. Og det er jo det vi vitterligt kan blive nødt til.</font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Lige nu er det fuldstændig umuligt at forudsige noget som helst, og jeg har helt mistet billedet af hvornår jeg tror vi bliver forældre. Jeg tror ikke på 2009 - og den kalender jeg ellers altid har haft i hovedet er helt væk. Jeg har opgivet at sætte tid på. Går jeg ind på <a href="http://www.chinaadoptionforecast.com">www.chinaadoptionforecast.com</a> siger deres udregningsmodel 1. december 2010. Det er ikke længe siden vi accepterede at 2009 var urealistisk, nu ser 2010 også ud til at smutte ud mellem hænderne på os.</font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Og så melder tanken sig - skal vi ikke bare acceptere, at vi forbliver barnløse? Vi har det jo godt - vi er glade for hinanden og lever et dejligt liv. Ville det være så forfærdeligt at skulle erkende, at vi ikke får børn? Ja, det ville blive det hårdeste jeg nogensinde ville skulle igennem - en kæmpe kæmpe sorg. Men når det så er sagt, så tror jeg faktisk godt jeg ville kunne komme igennem den sorg. Et eller andet sted ved vi jo ikke hvad vi går glip af, og derfor er det jo en smule lettere at give slip. Og når jeg tænker den tanke nu, så går der faktisk op til flere minutter, hvor jeg tænker den til ende, uden at gå i panik. For et par år siden ville tanken kun komme til mig i sekunder, inden jeg skød den fra mig igen. Og det er jo det den her ventetid gør ved en. Den fører os tættere på nogle fakta i livet som vi ikke hidtil har skulle konfrontere os selv med.</font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Jo , det ender med jeg må trille en tåre ved tanken, for det ville være en kæmpe sorg, men som sagt bliver vi nok nødt til også at have det scenarie med os. For der er og bliver grænser for hvor længe vi skal udsætte os selv for den stress-faktor det er hele tiden at leve i uvished. Hvor den grænse er ved jeg ikke. Havde jeg vidst hvor vi stod idag for 2 år siden, så ville jeg jo ikke tro jeg havde holdt det ud, så det er svært at vide hvor meget vi kan holde til i det lange løb. Men et eller andet sted giver det også en vis ro at vide, at skal vi give slip på drømmen, så går det jo nok også... (og fuck hvor jeg hyler nu - men jeg har jo heller ikke givet slip endnu...). </font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2"></font></span>&#0160;</div>
<div><span class="703350315-29052008"><font face="Arial" size="2">Det sværeste er, at det er tilfældighedernes spil. Havde vi valgt alle mulige andre lister ville DA sikkert hjælpe os ud af kniben. Det kan de ikke på Kinaliste, fordi vi samlet set er rigtig mange, der står i en træls situation. Vi er tvunget til at stå det igennem eller give op ....</font></span></div>
<div><span class="703350315-29052008"></span>&#0160;</div>
<div>&#0160;</div>