mandag den 23. april 2007

Op og ned

<p>Det går stærkt lige nu. Bedst som man er fyldt af selvmedlidenhed, og bare har lyst til være rigtig sur og nedtrykt, så er der gang i rygterne igen. I denne måned går de på, at CCAA har tænkt sig at sende næste runde matchinger ud INDEN de går på den såkaldte Maj-ferie 1. maj. Det interessante i det rygte er, at de så vil nå at matche 2 gange i april. Det kan jo nå at opveje den noget dårlige omgang på kun 2 dage sidste gang. Omvendt kan det være, at denne matching bare er den, der ellers ville være kommet i maj, og at der så ikke kommer børn i maj, og så er vi jo lige vidt. Som sædvanlig er der ingen meldinger - så hvis rygtet taler sandt, og storken letter i denne uge, så vil tiden vise, om det er en ekstra omgang, eller om vi springer maj over. </p>

<p>Hvor langt de når er stadig et helt åbent spørgsmål . Der er ingen valide rygter om cut-off. Der er sikkert ingen der tør spå om noget som helst, ovenpå sidste omgang, hvor alle vist blev totalt overraskede over, at de kun nåede 2 dage. Vi får se - hvis de da bare kommer ud af oktober tror jeg det er flot.</p>

Ingen kommentarer: