søndag den 13. maj 2007

Overbevisninger

<p>At være overbevist om ting og sammenhænge er en ganske normal ting i vores liv. Vi har allesammen en masse overbevisninger, som vi hver dag enten be- eller afkræftes i, og som samtidig styrer den måde vi både tænker og handler på. Hvorfor skriver jeg nu om det? Jo, fordi jeg har tænkt meget over mine egne overbevisninger på det seneste. En af mine grundlæggende overbevisninger er, at et liv ikke er et rigtigt liv uden børn. SLAM!!!! Det er ikke en overbevisning jeg på den måde har været bevidst om, men på det seneste har det bare slået mig, at det i bund og grund er sådan jeg har det. Det betyder jo i sin simple enkelhed, at jeg i princippet ikke lever et rigtigt liv lige nu. Det er da en hård dom over ens eget liv, ikke? Jo, og det har jeg også besluttet mig for ikke kan være rigtigt. Vi skal måske leve et &quot;ikke-rigtigt-liv&quot; i hele 2 år endnu, og hvis jeg grundlæggende lægger den overbevisning for dagen, ja så er det da heller ikke nemt at komme igennem de næste 2 år på lykkelig måde.</p>

<p>Så jeg har besluttet mig for at tage livtag med min overbevisning - og omformulere den. Et rigtigt liv kan ikke kun defineres udfra børn - et liv er også andre ting, og alle de andre ting har jeg en hel masse af. Jeg har mig selv, Michael og vores fælles liv. Et liv som i sin enkelhed er lykkeligt, fordi vi har hinanden, vil hinanden og vores fælles fremtid. Lige nu skal vi nyde, at den base vi har skabt sammen, kun bliver stærkere som tiden går. Især hvis vi forstår at LEVE - for så får vi næring. Omkring os har vi en dejlig familie - der vil os det rigtig godt - og vi har masser af venner, der også følger os i tykt og tyndt. Vi er faktisk enormt priviligerede, og har et fantastisk godt udgangspunkt for livet. Så slut med at gå og nære en åndsvag overbevisning om, at lykken <u>kun</u> findes i det at få børn. </p>

Ingen kommentarer: