tirsdag den 16. oktober 2007

Frygter det værste

<p>Århh jeg er på vej mod en ØV-tur. Kan mærke den komme og hvor er det frustrerende....</p>

<p>Vi skal snart re-godkendes. Det er fast procedure, at godkendelsen skal kigges igennem efter 2 år - hvis man jo vel at mærke ikke har fået BIF inden. Det når vi under ingen omstændigheder, da vores godkendelse udløber i februar. Umiddelbart er der såmænd heller ingen dikkedarer - det tror jeg ihvertfald ikke, så det er ikke re-godkendelsen i sig selv jeg frygter.</p>

<p>Det er bare blevet SÅ tydeligt for mig, at vi nu har ventet i snart 2 år - uden at komme nærmere målet overhovedet. Tværtimod. Det føles som om vi aldrig har været længere væk. Problemet er, at vi med en regodkendelse i hånden har endnu 2 år at løbe på, og så er det forfra igen. Ja forfra igen - nyt godkendelsesforløb fra ende til anden! Og 2 år, de kan jo tydeligvis hurtigt gå. Heldigvis er det sådan, at vi &quot;bare&quot; skal have BIF inden godkendelsen udløber - barnet skal ikke være hjembragt - det giver lige lidt mere tid at løbe på. </p>

<p>Regnestykket ser ud som følger:&nbsp; Med 219 dage fra nuværende cut-off til vores LID, og ca. 27 mulige matchinger fra nu til vores endelige godkendelse udløber i februar 2010 - så skal CCAA fra nu af holde sig på et gennemsnit på minimum 8 dage, for at vi kan nå det inden vi skal igennem hele møllen igen. Det burde være muligt - men ser vi på deres gennemsnit i år, ja så har det faktisk kun været på 7,2 dage indtil videre. Fortsætter den fart, ja så har vi ikke BIF før vi skal hele møllen igennem igen. DYBT frustrerende at tænke på - og rigtig rigtig træls pres at være under. For vi kan ikke gøre en SKID. Intet. Kun se tiden an, og lægge tal sammen, gange og dividere. </p>

<p>Hvis jeg ovehovedet skal få noget som helst positivt ud af dette dyk, ja så må det da være, at det pludselig er blevet fantastisk positivt at blive forældre i 2009. Ja tænk hvad der kan komme ud af katastrofe- og skækscenarier?? Det er pludselig blevet vendt til noget overordentligt positivt bare at nå det i 2009. </p>

<p>ØV - hvor jeg HADER ventetiden lige nu....</p>

2 kommentarer:

Anita sagde ...

Kære Vivian
Hvis det overhovedet er en trøst, så forstår jeg så inderligt din frustration.
Det virker fuldstændig absurt.
Mange knus fra Anita

Mette Marhauer sagde ...

Åh Vivian!
Klem og tanker her fra! Det går ikke så galt som de værste skrækscenarier! Det gør det bare ikke!!!
Håber hurtigt humøret finder en anledning til at stige igen!
Vi ses snart!
- Mette