Lidt nyt

<p>Jeg må vist hellere følge op på mit tidligere indlæg. Det har heldigvis vist sig, at jeg ikke behøver være så nervøs for vores godkendelse. Hvis vi er så uheldige, at vi ikke har fået barn endnu, når vi når 4 års grænsen om 2 år, så udløber den kun, hvis vi ikke lever op til alderskravet. Og lige præcis på det område er vi stadig unge (tro det eller lade være...) - men vi er endnu ikke fyldt 41 om 2 år, og kan derfor få vores godkendelse forlænget. Men ikke desto mindre er der jo masser af andre, der står i en enormt presset situation. Det er ikke sjovt at stå på en venteliste der står næsten stille, velvidende at ens godkendelse ikke kan forlænges - og udsigterne bare bliver dårligere og dårligere. Henvender man sig til bureauerne siger de bare: Vent og se.... - ja det tror da pokker. Selvom vi ikke personligt er hårdt ramt af reglerne, kan jeg se en masse trælse scenarier, som ikke tidligere har været det store problem - fordi så få lister bevægede sig ud over 4 års ventetid. Forhåbentlig vil det ikke ske på Kina-listen, for hvis det sker kan mange altså ende i en enorm klemme. Kinalisten er en meget stor liste, og det er dermed mange mennesker der rammes.</p>

<p>Dernæst er der rygter igang. Sidste måned var jo enorm tør på rygtefronten, men i denne måned sker der lidt. Rygtet lige nu hedder cut-off 12. december. Arhhhh - det luner godt nok. Det er jo ganske vist langt fra virkelighed endnu, men rygtet har da givet lidt håb tilbage. Det første af december siges at være ganske tynd, så de burde godt nok også tage en stor bid denne gang. Et omgang på 12 dage er jo lige pludselig ganske pænt, nu hvor de har ligget på små 2-7 dage af gangen i det sidste halve år.</p>

<p>Humøret er ikke overvældende lige nu, men bedre end de dage, hvor jeg frygtede for vores godkendelse. Selvom jeg nu kan lægge låg på den frygt åbnede den i virkeligheden nok bare ballet for alt det, jeg de sidste måneder har skudt fra mig. Vi har længe vidst, at november 05 ville blive hård at komme igennem, men nu hvor den så er overstået vælder det hele frem igen. Bliver det mon bedre nu? Ingen kan vide det, og som altid handler det om at vente og se tiden an. Imens vil jeg gøre hvad jeg kan for at få alle de trælse følelser på plads igen, så det hele ikke skal være så surt. Jeg orker jo heller ikke at være ked af det hele tiden....</p>