tirsdag den 10. februar 2009

Efter chokket

<p>Der er vist ingen der er i tvivl om at landemødet hos DA i torsdags efterlod os i nær ved en chok tilstand. Det gode ved den slags bratte opvågninger er, at de nogen gange sætter gang i kræfter og ressourcer man havde glemt var til stede. Nøøj hvor har vi sjældent været så sikre i vores egen sag, så klar til at råbe og så motiveret for at komme videre.</p>

<p>Vi har nu skrevet et klart og tydeligt brev til bestyrelsen hos DA. Et brev hvor vi spørger til årsagen til beslutningen, samtidig med, at vi argumenterer mod de argumenter DA præsenterede på landemødet. Vi lader også brevet gå videre til Adoption og Samfund, så de kan se hvad vi har gang i. Vi ved, at de også har forsøgt at få DA i dialog om deres hensigter med on-line formidlingen fra Kina.</p>

<p>Og så vil jeg også gerne sige tak til alle jer, der har vist jeres sympati og støtte. Der er kommet så mange hilsener og god opbakning mange steder fra - på facebook, sms, adoptionszone og mail. Hold da op hvor det har varmet, og inspirereret. Det er virkelig fantastisk at kunne blive båret oppe af så meget sympati - hvis bare al den gode vilje vi kan mærke kunne udøve mirakler - så var vi snart forældre.</p>

Ingen kommentarer: