mandag den 3. maj 2010

Ventemedicinen er indtaget

- og har virket!

Vi har haft en skøn weekend i Hamborg. Vi boede så at sige lige midt i centrum med adgang til et kæmpe udvalg af shoppingmuligheder. Fredag aften nåede vi lige at tjekke lidt af det ud inden vi fandt et godt sted at spise sushi.

Men så var det jo så vi lige opdagede, at lørdag var den 1. maj! Det betyder helligdag i Tyskland og dermed var alle butikker lukkede. Hmmmm... - temmelig surt, når vi nu lige havde sat os op til at få tjekket udvalget ud.

Så er det jo godt, at en by af Hamborgs størrelse også byder på andre muligheder. Vi lejede cykler og kørte på tur. Hyggede i Schanzel-viertel, hvor en fridag ikke betød øde gader, men masser af liv på de mange cafeer. Tog en havnerundfart, i en båd med en bitter kaptajn, der ikke undlod at lade os vide, at han ikke havde meget til overs for store yachter, cruisebåde og stor-kapitalen generelt. Vi tilgav ham - det var vel 1. maj, så et eller andet sted var det vel iorden med lidt politisk propaganda. Nød en lækker frokost med sæsonens dejlige asparges og senere en 6-retters menu på hotellets restaurant. Nu havde vi jo ikke shoppet, så måtte vi jo skeje ud på noget andet. Hotellet var i det hele taget en skøn oplevelse. Vi plejer at være begejstrede for at bo i lejlighed på byferier, men denne gang havde vi tilladt os at bruge lidt ekstra på hotel og det er nu også dejligt, når man kan stå op og nyde en kæmpe morgenbuffet, med alt hvad hjertet kan begære.

Det er ihvertfald en by vi kommer til at besøge igen. Der er jo ikke længere, end at man kan smutte derned på 3 timer, og med de muligheder der er, så skal vi vist derned igen - vel at mærke i åbningstiden.

Ingen kommentarer: