fredag den 6. august 2010

Nyhedsbrev fra AC

Ja, bedst som jeg havde besluttet mig for, at energien og frustrationerne over manglende nyt fra Nigeria skulle kanaliseres over i noget der krævede handling, ja så dumper der sgu et nyhedsbrev ind.

AC skriver, at LIFE nu har meddelt, at de manglende godkendelser vil blive frigivet den 17. august - eller før. Pyyhhh - det satte godt nok lige gang i maven. Vi ved jo ikke om vi ligger i den bunke, der venter på godkendelse, men uanset hvad, så er det jo den mest konkrete melding der er kommet til dato.

Derudover kunne de fortælle, at LIFE har kontakt til endnu en stat, der gerne vil igang med formidling af børn - Oyo State. De er igang med forberedelserne og regner med at der snart vil foreligge en foreløbig godkendelse fra Oyo så LIFE kan begynde at matche børn. Endnu en omgang sommerfugle...

Opstart i Cross River har de intet nyt om - de afventer akkrediteringsbrev - hvad det så lige er.

Men nu er vi i det mindste igang med den nye godkendelse, hvilket giver lidt ro i maven, for selvom det her er godt nyt, så ved vi jo bedst af alle, at det kan ændre sig igen igen. Vi har først tid hos lægen til lægeattest i starten af september, så hvis det pludselig ser ud som om der kommer et boom, så kan vi jo nå at aflyse. På en eller anden mærkelig måde føles det rigtigt, at have taget initiativet til den nye godkendelse, for så er vi ikke så afhængige af formidlingen lige nu og her....

Ingen kommentarer: