fredag den 6. august 2010

Så går vi igang igen...

<p>Og med det mener jeg, at vi nu sender vores ansøgning om godkendelse til adoption endnu engang. Jeg havde en forvirret snak med AC den anden dag. Jeg havde håbet, at de kunne give os en fornemmelse af om det overhovedet var nødvendigt at tænke i ny godkendelse endnu, men det kunne jeg ikke rigtigt få noget svar på. Det korte af det lange blev, at jeg ikke kan magte at sidde og vente på mere fra Nigeria mens vi samtidig skal frygte, at vi ikke når det inden godkendelsen udløber i februar.</p>
<p>Så nu er ansøgningen udfyldt, der er bestilt tid hos lægen og vi skal have fat i papirer fra SKAT. Så får vi se hvornår statsamtet har tid til en fase 1 samtale. Vi kommer ikke til at sende ansøgningen før starten af september, da vi først kunne få tid hos lægen den 1. september.</p>
<p>Hold kæft hvor er det bare surrealistisk. Tænk at vi skal møllen igennem igen. Det værste er klart tanken om fase 2 kursus. Sidde sammen med 11 par, der forventningsfuldt er igang - mens vi så kan sidde der og give dem en sand skræk for hvad adoptionsventetid også er.... Jeg bliver nødt til at tage det skridt for skridt, for ellers bliver jeg vanvittig, så lige nu er det fase 1. Vi er jo ikke de eneste der er i denne situation og måske kan vi være så heldige, at vi heller ikke er de eneste på fase 2 kursus i denne situation - men det får vi se om vi evt. kan koordinere med Familiestyrelsen. Lige nu skal vi bare have fase 1 overstået.</p>

1 kommentar:

Heidi sagde ...

Kære Vivian!
Gud forbyde at det bliver nødvendigt med en ny godkendelse! Det er helt og aldeles urimeligt!!!!
Mange tanker,
Heidi
P.S. Hvad med at kontakte Statsforvaltningen allerede nu, for at bede dem reservere en tid til samtale, så I ikke skal vente unødigt på det??