Vivians Vandhul: november 2010

fredag den 26. november 2010

Et lille snøft...

Det er fredag, snart weekend og jeg glæder mig!
Hertil morgen slog det mig så - det er jo den sidste weekend - bare os på Kildevang. Det koncept vi har elsket og værnet om. Det er slut nu. Ikke flere weekender uden planer, bare os og ingen andre. Snøøøøft.... Så måtte jeg lige tude lidt. Det lyder åndsvagt, når man nu har higet og længtes efter, at blive 3, men ikke desto mindre måtte jeg slippe en tåre.
Jeg beroliger mig selv med, at bassen naturligvis kommer til at elske den slags weekender lige så højt som os. Dernæst ved jeg jo også godt, at det er fordi vi nærmer os. Nu skal vi snart slippe det kendte og springe ud i noget, vi ikke aner hvad er.
Jeg vil STOR nyde den kommende weekend, under pres af alt det vi skal nå. Huske mig selv på, at når jeg smider mig i sækkestolen foran brændeovn og fjernsyn, så letter jeg mig først, når jeg selv synes - ikke når andre behøver det. Jeg vil nyde, at jeg ikke bliver afbrudt, at jeg kan høre høj musik, at jeg kan se fjernsyn mens vi spiser, at..... vi rent faktisk har haft en masse dejlige stunder i ventetiden ;o)

onsdag den 24. november 2010

Procedurerne i Nigeria

Vi har fået en del spørgsmål til opholdet i Nigeria - og det forstår jeg egentlig godt, for hvad er det lige der kommer til at ske, mens vi er der? Og hvad er det egentlig vi skal bruge 6-8 uger på? Hvornår får vi Aksel?
<a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20134897ad153970c-pi" style="display: inline;"><img alt="Baby-on-board" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20134897ad153970c" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20134897ad153970c-800wi" title="Baby-on-board" /></a> 
Vi ankommer den 4. december om aftenen. Hvor vi skal bo ved vi ikke og vi får det nok heller ikke at vide førend vi ankommer.
Den 5. december skal der ikke ske meget. Vi skal have styr på os selv, de nye omgivelser og nerverne.
Om mandagen den 6. december regner vi med, at vi kan besøge Aksel for første gang. Vi skal sikkert først omkring LIFE's kontor og have beskrevet procedurerne osv. Derefter er det afgang til børnehjemmet - vil jeg tro. Den normale procedure er, at man besøger sit barn dagligt i en uges tid. Det er meget forskelligt hvordan det håndteres, så vi ved ikke præcist hvonår vi får Aksel med os. Forhåbentlig hurtigt - omvendt er det jo også godt for den lille basse, at få lov at vænne sig bare lidt til os mærkelige væsener, inden vi tager ham med os. Vi får se.
Når vi på et tidspunkt har fået ham overdraget er næste skridt Ministeriet, hvor vi skal til et interview med the minister of social welfare. Når det er gjort, papirer udfyldt - så går sagen videre til domstolen. Hvor lang tid der går fra overstået interview i ministeriet til vi kan få tid ved domstolen er vidt forskelligt - men tiden kan først bestilles, når det i ministeriet er overstået.  Når vi så er igennem domstolen er Aksel vores på papiret. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi kan rejse hjem. Drengen skal have et pas.
For at få et pas, skal han have en ny fødselsattest. Igen er ventetiderne fra dommerkendelse til fødselsattest og videre til pas meget forskellig.
Det er jo ikke fordi det er så meget, men hvert skridt er afhængig af det første. Mellem hvert skridt er der ventetid - og ventetiden på diverse aftaler er altid svær at forudsige i Nigeria. Vi kunne jo bare se hvor lang tid det tog guvernøren at underskrive de  nye procedurer - trods indtil flere aftaler. Procedurerne er overskuelige og forståelige - det er tiden imellem der gør, at det kan tage 6-8 uger at komme igennem hele molevitten.
MEN vi har Aksel hos os det meste af tiden og det gør en kæmpe forskel. Vi kan bruge tiden på at lære hinanden at kende og når vi får lidt overskud, kan det jo også være vi kan nå at suge lidt mere af Lagos til os. Der er f.eks.  markeder, der er spændende at besøge, stranden kan være et udflugtsmål og en nærliggende dyrepark er en mulighed. Men uanset hvad, så er det først og fremmest Aksel vi er der for og så får vi se hvad rejsen ellers kommer til at byde på.

mandag den 22. november 2010

For en uge siden...

Blev jeg mor og Michael blev far. Sikke en dag. Om morgenen anede vi ikke hvad dagen ville bringe. Michael skulle til Tyskland med arbejdet og havde vi haft bare en lille ide om dagens begivenheder, så havde vi jo sørget for at aftale hvordan vi gjorde, hvis nu... Men det fik vi aldrig aftalt.
<a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20133f65041dc970b-pi" style="display: inline;"><img alt="IMG_2243" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20133f65041dc970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20133f65041dc970b-800wi" title="IMG_2243" /></a> 
Kl ca. 14 ringede min telefon og jeg strøg op af min stol, da jeg hørte Jane fra AC's stemme. I skyndingen fik jeg taget en kuglepen og en post-it blok med mig. Og så hørte jeg bare mig selv i et meget højt toneleje sige: "Er det en dreng" - alt kørte på mig. Jeg rystede og fik så fremstammet, hvor gammel er han? Og så kom den høje stemme igen, da jeg gentog "9 måneder". Så gik der lige et nogle sekunder hvor den oplysning skulle fordøjes... Som mange jo ved, har vi i lang tid haft et billede af et barn på et par år på den indre nethinde, så jeg fattede ikke ret meget. Jane begyndte at fortælle noget om det praktiske og på et tidspunkt sagde jeg bare til hende, at nu blev jeg altså nødt til at ringe til barnets far.
Og hvor var barnets far så lige? Jeg troede han var på vej til Tyskland og forsøgte at fange ham på mobilen - ingen svar. Jeg lagde en hvad jeg nok må mene panisk besked på telefonsvareren. Blev enig med mig selv om at jeg måtte tale med nogen - ringede til mine forældre. De blev ovenud lykkelige og vi aftalte, at de kom herop, så jeg ikke skulle sidde alene. Og så faldt det mig endelig ind, at Michael måske slet ikke var kørt til Tyskland endnu. Jeg fandt firmaets hovednummer og ringede og fik så at vide, at han sad i møde til kl 15 - der var kl 14.30. Det gik hurtigt op for mig, at det kunne jeg under ingen omstændigheder vente på. Receptionisten vidste ikke hvor han sad i møde, men kunne vist godt fornemme sagens alvor og foreslog, at hun gik op i afdelingen og spurgte. 10 minutter efter ringede Michael og så hylede jeg.... endelig. Han blev paf og overrumplet. Der gik praktik i snakken, for hvornår kunne han så se sin søn? Jeg ville køre hjem og åbne mailen, men hvornår kunne han komme til en mail? Det kom han i løbet af aftenen... heldigvis - det var jo ikke til at holde ud, at han skulle gå i uvished om vores søns dejlige billede.
Herhjemme udviklede aftenen sig til en ren fest. Først mine forældre, så kom veninderne og senere Michaels forældre. Det var fantastisk. Da jeg skulle i seng tog jeg billedet med mig og lagde ham på Michaels pude. Det var ganske enkelt helt fantastisk at vågne og se ham ligge der - han var der endnu! Han var ikke bare en drøm.
Og om aftenen kom Michael endelig hjem. Med favnen fuld af smukke liljer og jeg kunne få et stort kys og et dejligt kram. Det var særdeles tiltrængt. Endelig kunne vi sammen nyde billedet og se hans papirer igennem.

søndag den 21. november 2010

En helt særlig gave til Aksel

Aksel har fået en meget særlig gave - et tæppe. Et Bai Jia Bei tæppe. Traditionen er kinesisk og går ud på, at familie og venner sender et stykke stof, med en hilsen og et ønske til det kommende barn.
<a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20133f648daa9970b-pi" style="display: inline;"><img alt="IMG_2247" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20133f648daa9970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20133f648daa9970b-800wi" title="IMG_2247" /></a>
For 2 år siden satte en flok af mine skønne veninder fra adoptionsnetværket en  indsamling igang til sådan et tæppe til vores kommende basse over facebook.  Uden min viden har de indsamlet lapperne og sammensat dem til dette smukke tæppe. Hilsnerne er sat i en mappe. Hold da op hvor var jeg målløs, da jeg i mandags fik overrakt denne helt særlige gave. Tænk hvor er der mange, der har ventet og tænkt på os og vores lille basse. Nu har vi efterhånden været hilsnerne igennem - det har taget lidt tid, for jeg har ikke kunne rumme det hele på een gang. Det er så rørende at læse de mange hilsner. Tæppet skal helt sikkert med til Nigeria og jeg glæder mig vildt til lægge Aksel på det.
Det er svært at sige tak, for så varm en gave. Jeg har aldrig modtaget noget så stort og vi er begge meget overvældede over den varme, der strømmer os i møde i hver eneste hilsen til Aksel. Jeg er også noget imponeret over hvor mange mennesker, der har holdt dette hemmeligt i 2 år ;o)  Han er i sandhed en ventet lille gut. 1000 tak allesammen.

fredag den 19. november 2010

Hvad skal barnet hedde?

Barnet skal hedde:
Aksel Ezekiel Hasling Brandt
Og nu er der heller ikke længere nogen tvivl om stavemåden - det kan kun være med K, når det skal stå sammen med hans flotte navn fra Nigeria. Jeg synes simpelt hen det er de smukkest sammensatte bogstaver jeg i mit liv har set. Hold kæft hvor er det bare flot.
Tingene går stærkt lige nu. Ugen har været mega hektisk og jeg er smadret idag - helt vildt træt. Men det er også svært at følge med. Dagene går jo med arbejde og efter arbejde er der så fokus på de praktiske forberedelser. Om natten kommer bearbejdningen af det hele så. Jeg synes ellers jeg har kunne sove fint, men de sidste par nætter har jeg godt kunne mærke, at jeg vågner tit, vender mig meget og sover uroligt. Det er de mærkeligste ting der kører rundt i hovedet. Synes ellers jeg har fået lavet lister over gøremål og indkøb, så vi har nogenlunde overblik, men der er stadig mange tanker i hovedet på en.
Rejseplanen er klar. Vi flyver fra Billund om morgenen den 4. december - med skift i Frankfurt. Jeg tør næsten ikke skrive, at det bliver samme rute hjem igen. Vi kommer ikke over København. Havde jo håbet, at vi kunne få mulighed for lige at hilse på vennerne på den side af bæltet i lufthavnen, men det bliver der ikke noget af :o(
Synes iøvrigt også lige jeg bør nævne, at jeg er begyndt at hive tingene frem fra gemmerne. Vi har jo fået mange ting fra familier og venner igennem årene og det meste er blevet stoppet ud i bryggerset i laden og jeg har intet overblik over hvad der gemmer sig derude. Igår fandt jeg de dyner, jeg synes at huske, der var kommet derud. Dejligt... Der var det hele. Juniordyner og babydyne og puder. En tur i vaskemaskinen og de er klar igen. Der kom også en sæk legetøj frem - legetøj, der vist passer meget godt til hans alder. Hvor er det dog fantastisk at pakke ud og vide, at snart skal han stoppe det i munden, banke på det og smide med det. Og så er det også dejligt, at tingene er blevet brugt af nevøer og niecer før ham - de er allerede ladet med kærlighed. Hov det hedder vel fætre og kusiner... ;o)
Og sidst men ikke mindt blev børnetøjsindkøbene indledt i onsdags. Hvilken rus - hvilken fryd - hvilken fantastisk oplevelse. Tænk at finde lækkert tøj frem, købe det og svare "NEJ" til spørgsmålet om det er til gave. Jeg  har købt tøj til mig EGET barn. Det var bare en fornøjelse og det bedste er, at det kan gentages - hahahhaha. Det gik jo også op for mig, at det ikke er en engangsoplevelse at købe tøj til ham. Det skal nok ikke lige gentages i de mængder ..... forhåbentlig...

onsdag den 17. november 2010

Sådan ser det ud...

.. når man har accepteret sit barn i forslag. Ved næste opdatering bliver vores nummer fjernet - og vi er ikke længere på venteliste. Det er vildt mærkeligt at tænke på. i 4,5 år har det at stå på venteliste til barn bare været en del af vores liv - en del, som i perioder har føltes som om det aldrig ville føre til noget som helst, andet end frustrationer over skuffede forventninger.
<table border="0" cellpadding="5" cellspacing="5">
<tbody>
<tr>
<td align="left" bgcolor="#d1d1a5" valign="top" width="535">
Placering/journalnummer:
</td>
</tr>
<tr>
<td>
<table border="1" bordercolor="#d1d1a5" width="312">
<colgroup span="1"><col span="3" style="width: 48pt;" width="64" /></colgroup>
<tbody>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">1 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17134 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">
  Ønsker at adoptere udvalgt barn 
Ja - det kan I dælme bande på vi gør...
</td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">2 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">16356 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  Ønsker at adoptere udvalgt barn </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">3 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17178 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">4 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17252 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  Ønsker at adoptere udvalgt barn </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">5 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17179 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">6 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17206 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">7 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">16619 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">8 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17175 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">9 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17286 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">10 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">15723 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">11 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17333 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">12 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17341 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">13 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17345 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">14 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17409 </td>
</tr>
</tbody>
</table>
</td>
</tr>
</tbody>
</table>
Pyyhhh, der måtte jeg lige fælde en tåre. Nej nu storhyler jeg........... Kan godt mærke det er ved at gå op for mig, at det rent faktisk er et overstået kapitel nu. Lettelsens tårer - endelig. Det endte jo med et barn. Vi blev faktisk forældre. Må vist hellere lige kigge ind i hans dejlige øjne for jeg ved ikke hvilken gang idag. Snøft... han er dejlig...

mandag den 15. november 2010

Her er han!

Så er der tid til opdatering herinde. Dagen har været helt som den skulle være - ren kaos ;o) Efter opringningen kunne jeg ikke samle mig om noget, og fik endelig taget mig sammen til at køre hjem. Glemte i skyndingen at aflevere pc'en til opdatering i IT afdelingen. UPS ... mon ikke de har forståelse for det.

Herhjemme har begge hold bedsteforældre været forbi og tanterne kom også stormende. Stort at dele denne dag med dem alle, når nu den nybagte far ikke kunne være hjemme. Michael skulle til Tyskland - typisk at det rammer sådan en dag. Han kunne ovenikøbet ikke lige sige hvornår han kunne åbne sin mail - jamen argggg.... altså - der ligge ligesom en basse og venter, ikk'? Det er nu lykkes ham og han har nårrhh'et og sagt alle de rigtige ting ;o)

Der er så meget meget mere at fortælle, men nu skal I se ham.

Han er så fin - vores Ezekiel. Lægepapirerne er fine og de skriver, at han trænger til medicinsk og moderlig omsorg for yderligere udvikling. Jamen, det er jo det vi skal ned og give dig, lille skat! Vi er på vej.

Planen er, at vi skal rejse til Lagos i starten af december. Det er jo lige om lidt.... Nu skal jeg vist bare lige fatte, at jeg er blevet mor. Det kan godt tage lidt tid, kan jeg mærke.

onsdag den 10. november 2010

Navneleg

At lege navneleg er en super hyggelig vente-beskæftigelse. Egentlig ikke fordi vi gør det så tit, men fra tid til anden kommer vi omkring emnet. Nye forslag skal jo prøves af og stemninger fornemmes ;o)
Mens vi ventede barn fra Kina var pigenavnet helt sikkert - det skulle have været en Ida eller måske en Anna. Anna kunne også blive lillesøster. Vi var ihvertfald meget lune på de to navne - især Ida blev brugt meget og kinabassen blev tit omtalt som "Lille Ida". Da vi skiftede liste var vi ikke i tvivl om, at Ida blev i Kina.'
<a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2013488da792a970c-pi" style="display: inline;"><img alt="Babyfeet" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2013488da792a970c" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2013488da792a970c-800wi" style="float: left;" title="Babyfeet" /></a>  I øjeblikket er favoritnavnet på pigelisten Karla - stavet med K. Personligt er jeg også ret vild med Ester, men er ikke helt sikker på jeg får den igennem nåleøjet hos faderen.
På drengesiden har vi flere forslag. Laurits, Johannes og ikke mindst Aksel/Axel. Sidstnævnte navn er nok favoritten, men vi kan ikke blive enige om stavningen. En vil have X og en KS. Det er blevet diskuteret et par gange og jo mere vi diskuterer det, jo mere kan jeg også mærke navnet er et hit. Så hvad siger I derude? Hvordan skal det staves?
Nigeriabassen har ikke, på samme måde som kinabarnet, fået sit "eget" navn i daglig tale. Det er Nigeriabassen. Der er også meget mere spænding omkring kønnet, for børnene fra Nigeria fordeler sig meget 50/50 på køn.
Men hvis det bliver en dreng og Axel/Aksel bliver valget - hvordan skal vi så stave navnet?

mandag den 8. november 2010

Fortrøstningsfulde...

Skørt ord, egentlig. Gad vide hvordan man bliver fuld af fortrøstning - hvordan smager det lige? Er det en stærk drink, en likør eller mere over i ølgenren? Nå, men uanset hvad, så er det den form for brandert vi render rundt i for tiden. Vi er fortrøstningsfulde.
<a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2013488cfaa13970c-pi" style="display: inline;"><img alt="Smiley-face-dots_lg" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2013488cfaa13970c" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2013488cfaa13970c-800wi" title="Smiley-face-dots_lg" /></a> 
Weekenden er ihvertfald blevet brugt til at forholde os til de nye informationer i sidste uges nyhedsbrev.
Først og fremmest kan den varslede strejke i Lagos få stor betydning. Som det ser ud lige nu, så er det ret sandsynligt, at der strejkes fra på onsdag. Indtil videre er strejken varslet til 3 dage, men det skal nok tages med et vist forbehold. Det gode er, at der lige nu er ret mange danske familier i Lagos og flere af dem har hjemmesider, så det er gode kilder til opdateret information. De er jo også ret afhængige af strejkens forløb.
Jeg talte med AC i fredags, da jeg var ret forvirret. AC havde jo skrevet i forrige nyhedsbrev, at myndighederne i Lagos ikke ville modtage flere børnepapirer til international adoption i 2010 - og pludselig blev der alligevel bragt et barn i forslag. Hvilken betydning havde det lige for os, når de så i sidste nyhedsbrev skrev, at de muligvis kunne bringe børn i forslag fra Lagos alligevel - hvis ellers ikke strejken forhindrer det. AC sagde, at vi skulle være forberedte på, at både Lagos og Cross River kunne blive interessante for os. Så som det ser ud lige nu, så afhænger det af strejken - hvis strejken varer længere end 3 dage og helt indtil december, så kan Familiestyrelsen  nå at godkende CR, og så bliver det CR. Hvis strejken ikke trækker ud, så kan det være LIFE får held til at smutte flere børn igennem ministeriet og så skal vi til Lagos.
Så alt er åbent - men uanset hvad, så er vi fortrøstningsfulde og ved, at uanset hvor vi skal hen, så er det jo vores basse vi skal hente. Spørgsmålet er bare hvorfra og det ved bassen helt sikkert bedst selv. Synes måske bassen er lidt af drillepind i øjeblikket... Trænger vist gevaldigt til en mor og far og lidt faste rammer.

fredag den 5. november 2010

Vi er nummer 1

Ja hold på hat og briller. Bedst som vi troede, at alt stod stille i Nigeria - ja så dumper der sgu barn ind til familien på førstepladsen - og nu er vi så nummer 1.
<a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20133f59b4e34970b-pi" style="display: inline;"><img alt="0HSNR1" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20133f59b4e34970b" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20133f59b4e34970b-800wi" style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="0HSNR1" /></a> 
Jeg var virkelig totalt rundt på gulvet igår, da det gik op for mig, at der var barn til 1'eren. I nyhedsbrevet fra AC skrev de godt nok, at de trods udmeldingen om stilstand i Lagos til efter valget i januar, arbejdede med at bringe flere børn i forslag fra Lagos. Det vil dog først blive afklaret efter den 10. november om det lader sig gøre. Alle de officielle kontorer i Lagos har varslet strejke fra 10. november. Så overraskelsen var ret stor, da det blev klart, at der var lusket sig en enkelt lille trold igennem alligevel.
<table border="0" cellpadding="5" cellspacing="5">
<tbody>
<tr>
<td align="left" bgcolor="#d1d1a5" valign="top" width="535">
Placering/journalnummer:
</td>
</tr>
<tr>
<td>
<table border="1" bordercolor="#d1d1a5" style="margin-left: auto; margin-right: auto;" width="312">
<colgroup span="1"><col span="3" style="width: 48pt;" width="64" /></colgroup>
<tbody>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">1 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">15720 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  Ønsker at adoptere udvalgt barn </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">2 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17134 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">Her er vi!!!  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">3 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">16356 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">4 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17178 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">5 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17252 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">6 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17179 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">7 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17206 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">8 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17175 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">9 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17286 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">10 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">15723 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">11 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">16619 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">12 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17333 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">13 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17341 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">14 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17345 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">15 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17409 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
</tbody>
</table>
</td>
</tr>
</tbody>
</table>
Så bedst som vi var overbevist om, at vi var afhængige af godkendelse af Cross River, ja så kan det godt se ud som om vi kan ende i Lagos alligevel.
Live and let God, som nigerianerne siger - og det tror jeg da efterhånden bare vi må erkende er den eneste måde at forholde sig på. Ting ændrer sig hele tiden i Nigeria - så det vi tror vi ved idag kan nemt vise sig at være helt ændret imorgen. Jeg tror faktisk det ender med at jeg kommer til at holde af det - jeg kan mærke jeg kommer til at grine ved tanken om hvor meget vi efterhånden har været igennem på listen. Det er ikke længe man kender dagsordenen på Nigerialisten, som en af tanterne skrev på facebook. Det er så rigtigt som det overhovedet kan siges!

torsdag den 4. november 2010

#¤&%/&%/()&/()%&W¤%"

Hold kæft hvor er jeg skuffet. Ord kan slet ikke beskrive hvordan jeg har det lige nu. Familiestyrelsen have ikke behandlet sagen i mandags - de mangler yderligere dokumentation for lovgrundlaget og kan derfor først behandle sagen på næste nævnsmøde - i december. I DECEMBER - kraftedme.... AC skriver ovenikøbet, at det jo kun kan lade sig gøre, hvis de kan nå at skaffe den nødvendige dokumentation inden. Det håber jeg fandme de kan, for ellers ved jeg snart ikke hvad vi stiller op.
Det betyder jo så, at vores bestilte og planlagte kursusdeltagelse i slutningen af november bliver en realitet. Det skal godt  nok lige sluges.... Inderst inde havde vi naturligvis håbet, at det ikke blev nødvendigt,  men nu må vi så æde den. Om vi kommer på anden weekend vil tiden vise.
Jeg kan simpelt hen ikke begribe hvor mange skuffelser vi skal igennem i den her proces. Det skal bare ikke være nemt for os og man bliver fandme så arrig og bitter, at det snart er helt uuholdeligt.
ØV hvor er det surt. Kors hvor er det bittert. Havde lige så stille drømt om juleferie i Nigeria - det bliver vist ikke en realitet. Tror snart vi skal have gjort alvor af at have bestilt en eller anden form for ferie. Måske aftenen skal bruges på at surfe lidt efter ferier............
 GRRRRRRRRR............ SGU, FANDME, LORT, KRAFTEDME, SATANS TIL ÅNDSVAGE, TIL LATTERLIGE, TIL... ja hvem helvede skal jeg lige blive gal på lige nu? Nogen der melder sig?

tirsdag den 2. november 2010

Tættere på en nogensinde før

Det er virkelig en meget underlig fornemmelse. Vi har ikke på noget tidspunkt i vores forløb været så tæt på forløsning, som vi er nu. Det er fantastisk, forunderligt og foruroligende. Hvad er det mon lige vi har gang i?
Når jeg nu, som idag, ikke kan koncentrere mig om en hujende fis, fordi alt i kroppen minder mig om, at nu er det snart, så er det altså også vigtigt at kunne holde lidt fast i mig selv. For det første er det skønt at vi er nummer 2. Vi er i toppen af listen og der skal vitterligt ikke meget til for at det er vores tur. Vi er så tæt på som aldrig før og selvom det kan gå stærkt nu og meget kan ske, hvis ellers Familiestyrelsen ikke har indvendinger, så er vi stadig tæt på, selvom der skulle komme forhindringer i vejen. Jeg kan godt mærke, at jeg har en klar forventning om, at vi får barn i forslag indenfor overskuelig fremtid, men jeg aner det jo vitterligt ikke. Kunsten bliver, at holde fast i, at det ikke er en katastrofe, hvis det ikke lige er nu. Vi er stadig tæt på!
<a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2013488a5df57970c-pi" style="display: inline;"><img alt="Nummer 2" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2013488a5df57970c" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2013488a5df57970c-800wi" style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="Nummer 2" /></a> 
Pyyyyh, hvor er det bare svært at styre følelserne...

mandag den 1. november 2010

Hvad mon familiestyrelsen er kommet frem til?

Idag har de jo, som bekendt, behandlet sagen om åbning af formidling til Cross River i Nigeria og hvad mon de kom frem til? Jeg har forstået proceduren således, at mødet idag var en høring, som sikkert er en eller anden form for sikring af, at alle sten i sagen er vendt inden beslutningen tages. AC var blevet informeret om, at beslutningen ville blive taget hurtigt efter denne høring.
Så nu kan sommerfuglene så vågne op igen. Jeg har godt kunne mærke spændingen i maven i weekenden og nattesøvnen har også været påvirket. Det er helt tydeligt, at jeg har svært ved at holde tankerne i ro, når jeg ellers burde sove. Når jeg falder i søvn vågner jeg pludselig og så er jeg ikke i tvivl om hvad der har vækket mig - tankerne kører rundt.
Nu er spørgsmålet så hvad hurtigt betyder i familiestyrelse-sprog. Hvornår har de mon en afgørelse og hvad betyder afgørelsen så for os på listen? Pyyyyhhh altså.....

Vivians Vandhul