Vivians Vandhul: Tankemylder

Viser opslag med etiketten Tankemylder. Vis alle opslag

fredag den 26. november 2010

Et lille snøft...

Det er fredag, snart weekend og jeg glæder mig!
Hertil morgen slog det mig så - det er jo den sidste weekend - bare os på Kildevang. Det koncept vi har elsket og værnet om. Det er slut nu. Ikke flere weekender uden planer, bare os og ingen andre. Snøøøøft.... Så måtte jeg lige tude lidt. Det lyder åndsvagt, når man nu har higet og længtes efter, at blive 3, men ikke desto mindre måtte jeg slippe en tåre.
Jeg beroliger mig selv med, at bassen naturligvis kommer til at elske den slags weekender lige så højt som os. Dernæst ved jeg jo også godt, at det er fordi vi nærmer os. Nu skal vi snart slippe det kendte og springe ud i noget, vi ikke aner hvad er.
Jeg vil STOR nyde den kommende weekend, under pres af alt det vi skal nå. Huske mig selv på, at når jeg smider mig i sækkestolen foran brændeovn og fjernsyn, så letter jeg mig først, når jeg selv synes - ikke når andre behøver det. Jeg vil nyde, at jeg ikke bliver afbrudt, at jeg kan høre høj musik, at jeg kan se fjernsyn mens vi spiser, at..... vi rent faktisk har haft en masse dejlige stunder i ventetiden ;o)

onsdag den 17. november 2010

Sådan ser det ud...

.. når man har accepteret sit barn i forslag. Ved næste opdatering bliver vores nummer fjernet - og vi er ikke længere på venteliste. Det er vildt mærkeligt at tænke på. i 4,5 år har det at stå på venteliste til barn bare været en del af vores liv - en del, som i perioder har føltes som om det aldrig ville føre til noget som helst, andet end frustrationer over skuffede forventninger.
<table border="0" cellpadding="5" cellspacing="5">
<tbody>
<tr>
<td align="left" bgcolor="#d1d1a5" valign="top" width="535">
Placering/journalnummer:
</td>
</tr>
<tr>
<td>
<table border="1" bordercolor="#d1d1a5" width="312">
<colgroup span="1"><col span="3" style="width: 48pt;" width="64" /></colgroup>
<tbody>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">1 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17134 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">
  Ønsker at adoptere udvalgt barn 
Ja - det kan I dælme bande på vi gør...
</td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">2 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">16356 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  Ønsker at adoptere udvalgt barn </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">3 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17178 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">4 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17252 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  Ønsker at adoptere udvalgt barn </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">5 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17179 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">6 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17206 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">7 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">16619 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">8 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17175 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">9 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17286 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">10 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">15723 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">11 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17333 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">12 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17341 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">13 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17345 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="164">  </td>
</tr>
<tr height="17" style="height: 12.75pt;">
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" height="17" style="height: 12.75pt;" width="52">14 </td>
<td align="center" bordercolor="#d1d1a5" width="76">17409 </td>
</tr>
</tbody>
</table>
</td>
</tr>
</tbody>
</table>
Pyyhhh, der måtte jeg lige fælde en tåre. Nej nu storhyler jeg........... Kan godt mærke det er ved at gå op for mig, at det rent faktisk er et overstået kapitel nu. Lettelsens tårer - endelig. Det endte jo med et barn. Vi blev faktisk forældre. Må vist hellere lige kigge ind i hans dejlige øjne for jeg ved ikke hvilken gang idag. Snøft... han er dejlig...

tirsdag den 2. november 2010

Tættere på en nogensinde før

Det er virkelig en meget underlig fornemmelse. Vi har ikke på noget tidspunkt i vores forløb været så tæt på forløsning, som vi er nu. Det er fantastisk, forunderligt og foruroligende. Hvad er det mon lige vi har gang i?
Når jeg nu, som idag, ikke kan koncentrere mig om en hujende fis, fordi alt i kroppen minder mig om, at nu er det snart, så er det altså også vigtigt at kunne holde lidt fast i mig selv. For det første er det skønt at vi er nummer 2. Vi er i toppen af listen og der skal vitterligt ikke meget til for at det er vores tur. Vi er så tæt på som aldrig før og selvom det kan gå stærkt nu og meget kan ske, hvis ellers Familiestyrelsen ikke har indvendinger, så er vi stadig tæt på, selvom der skulle komme forhindringer i vejen. Jeg kan godt mærke, at jeg har en klar forventning om, at vi får barn i forslag indenfor overskuelig fremtid, men jeg aner det jo vitterligt ikke. Kunsten bliver, at holde fast i, at det ikke er en katastrofe, hvis det ikke lige er nu. Vi er stadig tæt på!
<a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2013488a5df57970c-pi" style="display: inline;"><img alt="Nummer 2" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2013488a5df57970c" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2013488a5df57970c-800wi" style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" title="Nummer 2" /></a> 
Pyyyyh, hvor er det bare svært at styre følelserne...

mandag den 1. november 2010

Hvad mon familiestyrelsen er kommet frem til?

Idag har de jo, som bekendt, behandlet sagen om åbning af formidling til Cross River i Nigeria og hvad mon de kom frem til? Jeg har forstået proceduren således, at mødet idag var en høring, som sikkert er en eller anden form for sikring af, at alle sten i sagen er vendt inden beslutningen tages. AC var blevet informeret om, at beslutningen ville blive taget hurtigt efter denne høring.
Så nu kan sommerfuglene så vågne op igen. Jeg har godt kunne mærke spændingen i maven i weekenden og nattesøvnen har også været påvirket. Det er helt tydeligt, at jeg har svært ved at holde tankerne i ro, når jeg ellers burde sove. Når jeg falder i søvn vågner jeg pludselig og så er jeg ikke i tvivl om hvad der har vækket mig - tankerne kører rundt.
Nu er spørgsmålet så hvad hurtigt betyder i familiestyrelse-sprog. Hvornår har de mon en afgørelse og hvad betyder afgørelsen så for os på listen? Pyyyyhhh altså.....

tirsdag den 19. oktober 2010

Tankemylder i farver

I må altså bære over med mig, derude. Det her er et værre ævle indlæg, men jeg har behov for at komme af med det...
Stress-niveauet har fundet sig et fornuftigt leje igen. Jeg var hårdt ramt i sidste uge og da vi nåede fredag var jeg helt udmattet. Lørdag kunne jeg stadig mærke spændingen i kroppen, men søndag var det som om jeg slap ud af kløerne på spændingen og kunne slappe af. Jeg frygtede at det hele ville starte forfra mandag morgen, hvor AC åbnede igen og hjernen igen ville til at lege med tanken om at de kunne ringe hvert sekund. Indtil videre går det forbavsende godt - ventekulleren er på et behageligt og fornuftigt niveau. Dermed ikke sagt, at ugen ikke kan få samme afslutning som sidste uge, men jeg stornyder de dage, hvor jeg ikke er angrebet af totalt ventestress.
Og så til noget andet interessant ;o) Der er jo godt gang i kommunikationen på listen og jeg har en god vente-allieret i nummer 3. Hun har fortalt mig, at hun og en anden havde talt med AC i sidste uge, hvor de havde fået at vide, at AC har rykket familiestyrelsen 2 gange for svar nu. Forrige fredag og i onsdags..... Det lader vi lige stå et øjeblik.... Det bekræfter jo, at det må være helt oppe over. Hvis de har grund til at rykke 2 gange indenfor få dage, ja så siger min logik mig det er fordi det er lige om lidt de kan forvente svar. Det har vi jo egentlig godt vidst hele tiden, men at få det bekræftet endnu engang, ja det var ikke så ringe endda. Gad virkelig godt vide hvad AC så fik at vide, da de rykkede onsdag. Hvornår regner familiestyrelsen med de kan give godkendelsen?
Og hvad sker der så, når AC får svar fra familiestyrelsen?Ja, det havde min vente-allierede også spurgt om, og ifølge hende var AC's svar meget vævende. Det lød som de vidste mere, end de ville sige - ja det var VI ihvertfald konkluderet ;o)
Og her sidder jeg så og bilder mig  ind, at jeg ikke er venteramt - hahahahahahaha. Læs lige ovenstående - det er jo rene spekulationer og tolkninger........... hahahahahaha. Det er sådan en venteramt hjerne fungerer - spekulerer i ALT hvad der kan spekuleres i og gerne i ledtog med andre, så det kan blive så farverigt som muligt.
Mal selv videre.... <a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20133f52f927f970b-pi" style="display: inline;"><img alt="Farvepalette" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20133f52f927f970b" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20133f52f927f970b-800wi" title="Farvepalette" /></a>

mandag den 18. oktober 2010

Et lille mug...

Når man nu selv har været på venteliste i 100 år, så er det nogen gange lidt svært at forstå, når andre efter ganske kort tid mugger over det ene eller det andet. Indtil videre har jeg valgt at slå det døve øre til og koncentrere min energi om noget andet. Det er forskelligt at være ventende på 5. år - og så helt ny på en venteliste. Men idag blev jeg sgu alligevel muggen... Jeg ville lige tjekke AC's spørgeforum hvor en, der beskriver sig selv som ny ventende, brokker sig over, at AC ikke opdaterer ventelisterne til tiden. AC skriver "på eller omkring den 15. i hver måned - men hav tålmodighed".... helt ærligt, hvis man skal bruge sit krudt på at være irriteret eller utålmodig over, at det så i denne måned blev den 18. inden de fik opdateret, ja så er ventetiden sgu godt nok lang på de fleste lister. Pyyhhh, jeg får helt ondt af den kære adoptant. Og jeg kan jo så holde min næse væk fra den slags indlæg - for mit krudt er nu også dårligt brugt på at irritere mig over, at nogen har så lidt tålmodighed.... Nu fik I så lige glæde af det også :o)))))))))))

torsdag den 14. oktober 2010

Følelsesmæssigt højgravid

- sådan beskrev en kær veninde mit indlæg fra igår. "Jamen det var jo sådan jeg havde det, da jeg var højgravid - i din situation må det vel kaldes følelsesmæssigt højgravid" - skrev hun. Det gav virkelig mening for mig, at få den vinkel på. Det er jo lige det jeg er - følelsesmæssigt højgravid.
Faktisk gjorde det så godt, at se det med de briller, at jeg kan mærke jeg fik lidt mere ro i kroppen igen. Med hjernen ved jeg godt, at det er helt normalt at reagere på alle de spændinger, der er lige nu, men følelserne kører altså bare derudaf, og det kan indimellem være svært at følge med. Sådan havde jeg det igår.
Idag er det hele tilbage i et mere overkommeligt leje og jeg har igen følelsen af at kunne følge med mig selv.
Og så vil jeg iøvrigt takke jer alle derude for dejlige muntre, støttende, jublende, søde og medventende kommentarer her, på facebook, på mail og hvor I nu ellers finder vej. Det varmer virkelig og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at vi ikke venter alene. Tak allesammen :o)

onsdag den 13. oktober 2010

Velkommen til toppen af ventelisten

og velkommen til
<ul>
<li>konstant mavepine eller summen i maven.</li>
<li>en hjerne på konstant overarbejde.</li>
<li>manglende eller urolig nattesøvn.</li>
<li>konstante afbrydelser med spørgsmålet: Sker der mon noget på en af hjemmesiderne? Skriver nogen noget jeg kan bruge til noget? Eller lad os bare kalde det manglende koncentrationsevne.</li>
<li>en vejrtrækning, der aldrig bliver helt rolig og aldrig når helt ned i maven.</li>
<li>hjertebanken.</li>
<li>en konstant følelse af træthed, men alligevel ikke rigtig i stand til at slappe ordentlig af.</li>
<li>at være mere eller mindre grådlabil hele tiden. Hyler over det mest utrolige - det har jeg nu altid været god til, meeeen....</li>
<li>manglende overblik over det meste... kan ikke rigtig huske hvad jeg skal imorgen, hvad dag vi har idag osv.</li>
</ul>
Kort og godt - et liv med stress-symptomer tror jeg det kan kaldes. Det er jo i bund og grund en positiv form for stress, for det meste må vel betegnes, som et udslag af spænding. Jeg kan nu godt blive en smule bekymret, hvis det her skal stå på alt for længe. Så håber jeg godt nok det finder et andet leje. Måske er det bare fordi jeg lige havde accepteret at være nummer 3 og pludselig ind fra højre blev vi så nummer 2. Det betyder egentlig ikke noget som helst, for hvis Nigeria gør som de plejer, så kommer næste omgang børn til listen også som et "hold" - og så er der børn til flere på listen på een gang alligevel, så om vi er nummer 2 eller 3 betyder nok ikke det vilde. Tror bare jeg lige blev klar over hvor lidt jeg egentlig ved om noget som helst, så jeg blev overrasket og kroppen kom op i højeste alarmberedskab.
Så jeg øver mig i at holde fast i, at tage en dag af gangen. Vi kan ikke forudsige noget som helst og ingen ved hvornår spændingen udløses. Det er sådan det er at være på toppen af en venteliste. En situation vi har drømt om i årevis. Endelig - siger jeg og smiler til de sorte rander under øjnene - og lige om lidt hyler jeg sikkert lidt...

mandag den 4. oktober 2010

Skuffelsens psykologi

Jeg skal love for jeg kan mærke hvordan det føles at have været skuffet mange gange. Jeg prøver ihærdigt at få det ind på lystavlen, at der virkelig godt kan være noget godt i vente. Alt tyder på, at Cross River godkendelsen snart vil ligge på AC's skrivebord og herefter kan de, så vidt jeg kan regne ud, begynde at kontakte de familier, der allerede er matchet til børn i CR. Forlydendet er, at det er her i oktober de regner med at få godkendelsen.
Det er så svært for mig at forstå. Min hjerne vil ikke acceptere, at det kan være tæt på nu. Jeg har undervejs frygtet, at jeg ikke ville turde glæde mig, når vi en dag stod med den glade nyhed. Hvis jeg istedet kan tage alle de svære ture op af bakken nu, så håber jeg inderligt jeg tør give mig hen i glædesrusen når opkaldet endelig kommer.
Om 11 dage er det 1 år siden vi fik det nyhedsbrev hvor AC orienterede om det midlertidige stop pga nye procedurer og ny social director. Den skuffelse sidder virkelig dybt i kroppen på mig. Jeg skal aldrig glemme hvilket sammenbrud det var for mig. Jeg tudede og hylede og kunne slet ikke samle mig. Dagen efter tog vi heldigvis til Barcelona og havde 3 helt igennem fantastiske dage dernede. Vi har siden grint meget af, at vi vist bare druknede sorgerne, for det var en weekend med meget rødvin, cava og gode drinks... Men det var i den grad redningen - vi kunne holde skuffelsen lidt på afstand og sunde os inden hverdagen og den inderlige smerte af knuste drømme ramte os igen. Siden har det jo ikke rigtig lysnet, men nu ser det endelig ud som det er på rette vej igen.
Så forhåbentlig kan jeg snart få det ind på lystavlen...

mandag den 30. august 2010

Hvor er koden til låsen?

Aldrig har jeg da haft det, som jeg har det lige nu med vores adoptionsproces. Det hænger mig så langt ud af halsen, at jeg slet slet ikke gider beskæftige mig med det. Det er helt klart fordi vi jo skal igang med den nye ansøgning og bare det at få ringet, indsamlet papirer - ja gjort noget ved det - det sker bare ikke... Vi kan simpelt hen ikke komme ud af starthullerne. På onsdag har vi tid hos lægen, og da vi bestilte den for 3 uger siden var planen, at det skulle være det sidste - så ville vi i mellemtiden have indsamlet resten af bunken. NOOOOOOT - intet har vi gjort i mellemtiden.
Det hænger os mildest talt langt ud af halsen. Vi har snart ikke tal på hvor mange gange vi har indhentet papirer til dit og dat - og nu er grænsen vist bare nået. Det føles jo totalt meningsløst - der sker jo ikke en skid alligevel, så hvorfor stresse over det?
Den sidste melding fra Nigeria hed i løbet af august og senest sidst på måneden. De har nu 2 dage til at bevise at det holder. Det gør det jo nok ikke - kan slet ikke forholde mig til, at de rent faktisk mener noget med deres udmeldinger mere.....
Så det ville være klogt at få gjort noget. Vi skal jo også sende nye papirer til Nigeria og så snart den bunke er klar, ja så kan vi også få papirer afsted til de nye stater. Stater, som forhåbentlig har tænkt sig at være lidt mere smidige end processen synes at være i Lagos for tiden.
Men gad vide hvornår vi kan komme ud af den her følelse af handlingslammelse.... Giv mig lige koden til låsen....

onsdag den 14. juli 2010

Drømme....

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg, så er jeg så småt begyndt at frygte for, at vi ikke er forældre, når julen sætter ind. Det er egentlig alt for tidligt at bekymre mig om, men ikke desto mindre har jeg brug for at kunne se hvad alternativet så skal være. Alternativet er helt sikkert at rejse.
Hvor rejser man så hen på det tidspunkt af året? Vi har en drøm om, at opleve Puerto Rico, hvor Michael har været flere gange i arbejdsmæssig sammenhæng. Turen derover går helt naturligt via New York, hvor vi jo også drømmer om at komme til igen.
Så jeg har googlet og drømt. Faktisk kan vi bestille flybilletter til en ganske rimelig pris lige nu. Det ville være helt fantastisk at kunne være i NY nogle dage - opleve byen i julestemning, shoppe, spise pastrami on rye på Katz, se lidt af det vi ikke nåede sidst og ellers bare daske rundt. Men en hel juleferie i NY er alligevel for meget, så det er oplagt, at rejse videre til San Juan i Puerto Rico og opleve den caribiske ø - standferie på hvide strande, med blåt hav - derudover byder øen også på skønne bjerge og udflugtsmuligheder, hvis strandlivet bliver for meget. Drømmen har egentlig været, at tage sådan en rejse med vores basse engang. I vores hoveder kunne dette godt gøres til en familieferie.
Men men men - hvis det kommer til at trække ud og vi stadig ikke har været i Nigeria til jul, så må bassen altså undvære oplevelsen og så må mor og far selv tage afsted.
Dilemmaet er bare, at bestiller vi rejsen nu, så kan meget nå at ske - venter vi, så er priserne garanteret ikke lige så gode... Hmmm... svært dilemma - men egentlig et dilemma, der får en lykkelig afslutning uanset hvad.

Vivians Vandhul