torsdag den 14. oktober 2010

Følelsesmæssigt højgravid

<p>- sådan beskrev en kær veninde mit indlæg fra igår. &quot;Jamen det var jo sådan jeg havde det, da jeg var højgravid - i din situation må det vel kaldes følelsesmæssigt højgravid&quot; - skrev hun. Det gav virkelig mening for mig, at få den vinkel på. Det er jo lige det jeg er - følelsesmæssigt højgravid.</p>
<p>Faktisk gjorde det så godt, at se det med de briller, at jeg kan mærke jeg fik lidt mere ro i kroppen igen. Med hjernen ved jeg godt, at det er helt normalt at reagere på alle de spændinger, der er lige nu, men følelserne kører altså bare derudaf, og det kan indimellem være svært at følge med. Sådan havde jeg det igår.</p>
<p>Idag er det hele tilbage i et mere overkommeligt leje og jeg har igen følelsen af at kunne følge med mig selv.</p>
<p>Og så vil jeg iøvrigt takke jer alle derude for dejlige muntre, støttende, jublende, søde og medventende kommentarer her, på facebook, på mail og hvor I nu ellers finder vej. Det varmer virkelig og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at vi ikke venter alene. Tak allesammen :o)</p>

Ingen kommentarer: