onsdag den 13. oktober 2010

Velkommen til toppen af ventelisten

<p>og velkommen til</p>
<ul>
<li>konstant mavepine eller&#0160;summen i maven.</li>
<li>en hjerne på&#0160;konstant overarbejde.</li>
<li>manglende eller urolig nattesøvn.</li>
<li>konstante afbrydelser&#0160;med spørgsmålet:&#0160;Sker der mon noget på en af hjemmesiderne? Skriver nogen noget jeg kan bruge til noget? Eller lad os&#0160;bare kalde det manglende koncentrationsevne.</li>
<li>en vejrtrækning, der aldrig bliver helt rolig og aldrig når helt ned i maven.</li>
<li>hjertebanken.</li>
<li>en konstant følelse af træthed, men alligevel ikke rigtig i stand til at slappe ordentlig af.</li>
<li>at være mere eller mindre grådlabil hele tiden. Hyler over det mest utrolige - det har jeg nu altid været god til, meeeen....</li>
<li>manglende overblik over det meste... kan ikke rigtig huske hvad jeg skal imorgen, hvad dag vi har idag osv.</li>
</ul>
<p>Kort og godt - et liv med stress-symptomer tror jeg det kan kaldes. Det er jo i bund og grund en positiv form for stress, for det meste må&#0160;vel betegnes, som et udslag af spænding. Jeg kan nu godt blive en smule bekymret, hvis det her skal stå på alt for længe. Så håber jeg godt nok det finder et andet leje. Måske er det bare fordi jeg lige havde accepteret at være nummer 3 og pludselig ind fra højre blev vi så nummer 2. Det betyder egentlig ikke noget som helst, for hvis Nigeria gør som de plejer, så kommer næste omgang børn til listen også som et &quot;hold&quot; - og så er der børn til flere på listen på een gang alligevel, så om vi er nummer 2 eller 3 betyder nok ikke det vilde. Tror bare jeg lige blev klar over hvor lidt jeg egentlig ved om noget som helst, så jeg blev overrasket og kroppen kom op i højeste alarmberedskab.</p>
<p>Så jeg øver mig i at holde fast i, at tage en dag af gangen. Vi kan ikke forudsige noget som helst og ingen ved hvornår spændingen udløses. Det er sådan det er at være på toppen af en venteliste. En situation vi har drømt om i årevis. Endelig - siger jeg og smiler til de sorte rander under øjnene - og lige om lidt hyler jeg sikkert lidt...</p>
<p>&#0160;</p>

2 kommentarer:

Heidi sagde ...

Gyyyyys !!!!!
Jeg kan levende forestille mig, hvordan du har det lige nu. Og tro mig - jeg hepper som en gal!!! Nu vil jeg snart gerne høre det jubelskrig :-)
KH Heidi

anita sagde ...

Det lyder da helt forrygende. Bedst som man troede, at de var faldet i søvn, så sker der endelig noget.
Vi glæder os !!!!
Knus fra Trelde