Første uge

Som udearbejdende småbørnsmor er hermed overstået og jeg er rent faktisk i live! Lidt stolt har man vel lov at være?? Ja, helt ærligt?? I min alder?! Det er sgu da godt klaret!

Aksel overlevede også, godt og vel. Har nok sjældent oplevet ham så træt, som idag ;o))) lad os bare sige, at det var godt vi spiste meget tidligt for den unge mand havde pænt svært ved at overskue mere, da klokken blev 18.

Nu er det så weekend og den skal stornydes!! Altså hvis nogen havde overset det ;o) nu ved i det, det er weekend!

PS AC har stadig ikke opdateret ventelisten.

Nummer 17!

Så er vi ankommet på ventelisten. Hurrraaaaa! For et år siden kunne vi ikke komme hurtigt nok af ventelisten, de sidste par uger har vi ikke kunne komme hurtigt nok på ;o)


Men nu er det ganske vist. Vi er indplaceret på listen. AC opdaterer desværre ikke deres ventelister her i efterårsferien, så jeg kan ikke bringe det synlige bevis på vores placering, men ifølge mail fra vores sagsbehandler hos AC, så bliver det os, der indtager den næste plads på listen.


Åhhh, det er stort! En ny rejse mod endnu et lille vidunder kan begynde.

Velkommen i nye omgivelser

Bloggen har holdt flyttedag og vil fra nu er være at finde her. 


Jeg er nok slet ikke færdig med at finde mig tilrette herinde, så det kan godt nå at ændre sig meget endnu. I vil også se, at der er mange af de tidligere indlæg, der trænger til at blive gået efter. En ting er, at det er muligt at rykke det meste med over noget andet er, at det alligevel ikke helt ligner det man havde. Men essensen er der, og den er i sig selv vigtig at få med.


Men uanset hvad, velkommen til :o)))

Barselsboblen

brister snart. Eller der kommer ihvertfald et ret stort hul i den, for på næste mandag er det helt slut med at gå hjemme.

Det er OK. Jeg vil helt klart savne tiden, nærheden og frihederne, men det kan ikke vare evigt. Vi har i den grad fået en masse ud af tiden og set Aksel udvikle sig enormt og nu skal han tage hul på endnu mere.

Vi har øvet i dagplejelivet i 4 uger nu. Det går virkelig over al forventning. Aksel har taget det til sig, bid for bid. Har reageret så fantastisk (gør det stadig) og endnu engang overrumplet os med hans fantastiske evne til at være tydelig i det han ønsker og har behov for. Dagplejemor skulle lige ses an, men nu er hun accepteret og Aksel er lige så stille ved at vise mere og mere af sig selv i de timer han er hendes varetægt. Han elsker samværet med de to andre kumpaner han passes sammen med, og det er tydeligt, at det bare er sagen at have nogle at efterligne, numse og kravle efter og grine af og med.

Herhjemme er han mere pylret end ellers og forlanger også langt mere nærhed om natten, end tidligere. Han sover sjældent en hel nat i egen seng, men det er nu også fint, at han kan indhente noget af det tabte tid i vores nærhed på den måde. Moderen brokker sig ikke, for jeg savner ham da også ;o)

Så vi er rigtig godt på vej ud af barselsboblen. Resten af barslen, ja for der er mere tilbage ;o) - bruger jeg på at komme på nedsat tid. En vanvittig lækker luksus, jeg allerede glæder mig til at kunne nyde godt af

Og så lige et billede af den lille frækkert, der har fået sig en ny yndlingsbeskæftigelse...

PS Regner med næste opdatering her på siden vil handle om vores plads på ventelisten ;o)

Nigeria - here we come

Ja, hurraaaaaaaa, brevet kom igår og de skriver sørme til os, at vi er godkendt til at adoptere et barn i alderen 0-36 måneder.

Hvor er det bare fantastisk at vide, at vi endnu engang skal opleve miraklet, opleve at sidde med et billede af en snut, der bliver vores med hud og hår! Opleve det første møde, de første dage... Og Aksel skal være storebror. Det gør mig så glad :o) Og endnu en glæde, vi skal til Nigeria igen.

Så lige om lidt vil vi være at finde på ventelisten til Nigeria, igen. Pyyyhh, altså... Kan alligevel ikke lade være med at tænke, hvad det er der skal overraske os denne gang. Har tit tænkt tilbage på første godkendelse og den lettelse den medførte, og tænkt, at hvis vi vidste hvad der lå foran os af ventetid og tålmodighedsprøver, så ved jeg ærligt talt ikke om vi var nået i mål. Det er så absolut godt, at man ikke kender alt på forhånd, men lige nu er jeg så spændt på hvad det er der skal overraske denne gang! For sådan har jeg det jo nok lidt ;o) Forsvarsmekanismerne virker og ruster sig.

Men så langt så godt! Det ser ud som om vi kommer til at starte som nummer 17-18 stykker på listen. Det næste store skridt i ventetiden bliver at få sagen sendt til Nigeria, for så bliver det pludselig muligt at få opringningen. Ens sag bliver sendt til Nigeria, når man nærmer sig plads nummer 10.

Jep, det er stort og fantastisk!